Fradrag for momsefterbetaling – Landsskatterettens afgørelse om fradragsret for moms i indkomstår, hvor momsen vedrører

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om fradrag for et momsefterbetalingskrav på 2.307.325 kr. for indkomstårene 2006-2009. Selskabets aktiviteter bestod i salg af nye og brugte både, udstyr, opbevaring og værkstedsarbejde. Selskabet havde etableret et samarbejde med en tysk virksomhed, [virksomhed2], for at muliggøre salg af både med tysk moms, ofte omtalt som grænsehandel.

Handelsforløb og momsspørgsmål

Det typiske handelsforløb indebar, at danske kunder henvendte sig til selskabet, som derefter formidlede et købstilbud på vegne af den tyske samarbejdspartner. Selskabet udstedte faktura til den tyske partner på salgsprisen fratrukket et salær og forestod transporten af bådene til Tyskland, hvor den tyske partner udleverede båden til kunden efter modtagelse af betaling. Selskabet udfærdigede garantikort på vegne af producenten.

Landsskatteretten havde i en tidligere afgørelse af 5. november 2013 i momssagen fastslået, at selskabet i realiteten solgte bådene direkte til de danske kunder, og at den tyske partner alene fungerede som et uselvstændigt mellemled. Leveringsstedet blev derfor anset for at være i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, nr. 2, hvilket medførte pligt til at afregne dansk moms. Dog bortfaldt momskravet for 4. kvartal 2006, da SKAT ikke havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

SKATs afgørelse om fradrag

SKAT havde genoptaget selskabets skatteansættelser for 2006-2009, men fandt ikke grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst med det efteropkrævede momsbeløb. SKAT argumenterede, at momsen i dette tilfælde var en nettoregulering (25% af fakturaprisen), og at den selvangivne indkomst allerede var eksklusive moms. SKAT afviste fradrag efter Statsskatteloven § 4, Kursgevinstloven (da der ikke var en fordring, der kunne anses for tabt) og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet tabet ikke blev anset for en normal driftsrisiko. SKAT indstillede dog senere, at momsefterbetalingskravet skulle anses for fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6a.

Selskabets opfattelse

Selskabet fastholdt, at skatteansættelserne skulle nedsættes med det fulde beløb, og gjorde gældende, at fradragsret forelå efter Statsskatteloven § 4, subsidiært Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, eller yderligere subsidiært efter Kursgevinstloven § 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte selskabets anmodning om, at momsefterbetalingskravet kunne fradrages i de indkomstår, som momsen vedrørte. Dette blev begrundet med følgende:

• Fradragsret for driftstab: Retten anså, på baggrund af praksis i tilsvarende sager, at selskabets momsbetalingskrav kunne betragtes som et driftstab, der var fradragsberettiget ved selskabets indkomstansættelse. Dette er i overensstemmelse med principperne i Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som omhandler medregnelse af indtægter og fradrag for udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
• Fradragstidspunkt: Da der forelå en endelig, ikke påklaget afgørelse vedrørende størrelsen af momskravet (efter Byrettens afvisning af 15. oktober 2014), skulle selskabets skattefradrag tilbageføres til de år, momsen vedrørte. Dette er i tråd med SKATs juridiske vejledning om fradragstidspunkt for omtvistede krav.
• Bortfald af krav for 2006: Momstilbagebetalingskravet vedrørende indkomståret 2006 var bortfaldet. Dette skyldtes Landsskatterettens tidligere afgørelse af 5. november 2013, hvor det blev fastslået, at SKAT ikke havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 for varsling og fastsættelse af afgiftstilsvaret for 4. kvartal 2006.

Det blev overladt til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2007 – 2009 i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.