Lastbilchauffør anset for begrænset skattepligtig efter fraflytning til Thailand

Sagen omhandlede, hvorvidt en lastbilchauffør, der var flyttet til Thailand i 2006, fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Chaufføren arbejdede fortsat for en dansk vognmand og udførte kørsel i både Danmark og udlandet, som han fakturerede for.

SKAT mente, at klageren var fuldt skattepligtig, da han ikke havde løftet bevisbyrden for at have opgivet sin bopæl i Danmark. SKAT lagde vægt på, at han opholdt sig mere i Danmark end i Thailand, udelukkende havde indkomst fra Danmark, og havde overnatningsmuligheder hos familie og arbejdsgiver.

Klageren argumenterede for, at hans fulde skattepligt var ophørt, da han ikke længere havde en helårsbolig til rådighed i Danmark. Han mente heller ikke, at 6-månedersreglen fandt anvendelse, da hans ophold i Danmark konstant blev afbrudt af arbejdsrelaterede rejser til udlandet. Subsidiært gjorde han gældende, at han i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Thailand havde sit skattemæssige hjemsted dér.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, og ændrede SKATs afgørelse.

Rettens begrundelse var baseret på følgende punkter:

• Bopælskriteriet: Klageren havde ikke haft en registreret bopæl i Danmark siden 28. november 2006. Hans muligheder for overnatning hos familie, på arbejdsgiverens kontor eller i sin lastbil kunne ikke sidestilles med at have en bopæl til rådighed i kildeskattelovens forstand. Der var ikke tale om et opholdsrum, der stod til hans rådighed med henblik på en normal tilværelse. Dermed var betingelsen i Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 ikke opfyldt.

• Opholdskriteriet: Klagerens ophold i Danmark blev løbende afbrudt af arbejdsophold i udlandet. Disse afbrydelser var ikke "kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende". Derfor var betingelsen om et sammenhængende ophold på mindst seks måneder i Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2 heller ikke opfyldt.

Da ingen af kriterierne for fuld skattepligt var opfyldt, blev klageren anset for alene at være begrænset skattepligtig til Danmark. Dette var i medfør af Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, da retten lagde til grund, at han var lønmodtager for den danske virksomhed, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1.

Sagen blev hjemvist til SKAT for at fastsætte den del af vederlaget, der kunne henføres til arbejde udført i Danmark, og som derfor skulle beskattes her.