Rekrutteringsvirksomheds anmodning om fødselsdato var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2.

Rettens begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde vægt på, at der i Forskelsbehandlingsloven § 4 findes et specifikt forbud mod at indhente oplysninger om race, religion, politisk anskuelse og seksuel orientering, men at alder ikke er nævnt i denne bestemmelse. Det er derfor ikke i sig selv ulovligt for en arbejdsgiver eller et rekrutteringsbureau at spørge til en ansøgers alder under en ansættelsesproces.

For at der kan være tale om ulovlig forskelsbehandling efter Forskelsbehandlingsloven § 1, skal klager påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at alderen har haft negativ betydning for sagens udfald, jf. reglen om delt bevisbyrde i Forskelsbehandlingsloven § 7a.

Nævnet vurderede, at:

• Selve anmodningen om fødselsdato ikke udgjorde en overtrædelse.
• Der var ikke fremlagt oplysninger, der tydede på, at fraværet af yderligere kontakt skyldtes klagers alder.
• Virksomhedens forklaring om, at en anden kandidat var bedre kvalificeret, ikke var modbevist.

Som følge heraf blev rekrutteringsvirksomheden frifundet, da der ikke var påvist faktiske omstændigheder for diskrimination.

• At et alderskriterium i den indledende fase er uhensigtsmæssigt og unødvendigt.
• At kravet ikke er objektivt begrundet i et sagligt formål, da fokus bør være på de dokumenterede kvalifikationer.
• At han gennem flere år har søgt lignende stillinger hos indklagede uden held, trods opfordringer til at søge.

Indklagede afviste, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling. De oplyste, at de ved et senere systemskifte til statens e-rekrutteringssystem, HR-manager, ikke længere har obligatoriske felter til fødselsdato. De argumenterede dog for, at der ikke findes et generelt forbud i lovgivningen mod at indhente oplysninger om alder i en ansøgningsfase.