Skattepligt af honorarer og fri logi for svensk overlæge i Danmark

Sagen omhandlede en svensk overlæge, der var eneejer af et svensk selskab, og spørgsmålet om, hvorvidt honorarindtægter udbetalt fra et dansk sygehus til selskabet skulle beskattes hos overlægen personligt i Danmark. Desuden var spørgsmålet, om fri logi stillet til rådighed af sygehuset var skattepligtigt for overlægen.

Klageren havde tidligere været ansat på det danske sygehus fra 1999 til 2004. Fra 1. januar 2005 overgik han til at arbejde som konsulent via sit svenske selskab, og fra 1. juli 2008 indgik sygehuset og selskabet en aftale om arbejdsudleje. Fra 1. august 2009 blev klageren igen fastansat på sygehuset. I 2009, frem til fastansættelsen, blev der udbetalt honorarer på 912.000 kr. fra sygehuset til det svenske selskab. Derudover var der stillet logi til rådighed, som SKAT anslog til 50.000 kr.

SKAT anså klageren for rette indkomstmodtager af honoraret og skattepligtig af logiet. SKAT henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og Statsskatteloven § 4 samt til, at arbejdet var udført som personligt arbejde i tjenesteforhold, integreret i sygehusets virksomhed, og at sygehuset havde instruktionsbeføjelse. Klageren havde ingen økonomisk risiko og medbragte ikke personale eller instrumenter. Ansvaret for fejl påhvilede sygehuset. Vedrørende logi henviste SKAT til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3, da det udgjorde en besparelse for klageren.

Klagerens repræsentant påstod, at det svenske selskab var rette indkomstmodtager, og at beskatning af vagtværelse/rum manglede hjemmel. Repræsentanten henviste til Højesteretsdommen af 16/6-1998 (TfS1998.476.HR) og Østre Landsrets dom gengivet i TfS1987.457. Det blev fremført, at selskabet havde betydelig anden omsætning (lægeassistance fra andre læger og salg af hjerteklapper), afholdt alle udgifter (transport, løn, skatter, forsikring mv.), og at aftalen med sygehuset var kommercielt begrundet i en risikodeling. Vedrørende logi blev det anført, at det var en integreret del af arbejdets udførelse og blev delt af flere læger, der skulle overvåge nyopererede patienter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren var rette indkomstmodtager af honorarer fra et dansk sygehus og skattepligtig af fri logi. Afgørelsen for indkomståret 2009 var i overensstemmelse med en tidligere kendelse fra Landsskatteretten af 25. november 2011 vedrørende samme forhold for indkomstårene 2006-2008.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Klageren havde både før 2005 og efter 2009 været lønansat i det danske sygehus.
• Arbejdet for sygehuset udgjorde klagerens hovedbeskæftigelse i de omhandlede år.
• Arbejdet indgik som en løbende og integreret del af sygehusets virksomhed, og klageren indgik i sygehusets vagtplaner mv.
• Sygehuset stod for den overordnede tilrettelæggelse af arbejdet.
• Klageren benyttede sygehusets personale og lokaler uden at betale herfor.
• Klagerens ansvar for eventuelle fejl var det samme, uanset om arbejdet blev udført som ansat eller ej.
• Klageren fremstod over for patienterne som ansat i sygehuset.

Den omstændighed, at klageren selv havde afholdt udgifter i mindre omfang til egne arbejdsredskaber mv., blev anset for uden betydning for afgørelsen.

Vedrørende fri logi fandt Landsskatteretten, at logiet måtte anses for at være stillet til rådighed af sygehuset på en sådan måde, at værdien heraf skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3, samt Statsskatteloven § 4. Der blev lagt vægt på, at der var tale om et eksternt logi (lejlighed). Da der ikke var oplyst om ændringer for indkomståret 2009, som kunne føre til et andet resultat, blev SKATs afgørelse stadfæstet.