Salgsmoms nedsat til nul, da modtagelse af konsulenthonorar ikke var bevist

Sagen omhandler, hvorvidt en klager skulle betale 60.000 kr. i salgsmoms for et påstået konsulenthonorar på 240.000 kr. SKAT havde forhøjet klagerens momstilsvar, da der i regnskabet for selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klageren var ansat, var bogført udgifter til "konsulentassistence", som SKAT mente tilfaldt klageren.

Klageren var ansat som sælger i [virksomhed2] ApS, efter at hans tidligere selskab, [virksomhed1] A/S, var gået konkurs. SKAT konstaterede otte posteringer på i alt 240.000 kr. ekskl. moms for konsulentassistance i [virksomhed2] ApS' regnskab. Da klageren ikke kunne redegøre for disse, antog SKAT, at beløbene var honorarer til ham, og forhøjede hans indkomst og salgsmoms tilsvarende.

Klagerens og Skatteankenævnets synspunkter

Klageren afviste at have udført konsulentarbejde eller udstedt fakturaer. Han forklarede, at han modtog skattefri refusion for rejseudgifter, hvilket fremgik af hans lønsedler, men at dette var uafhængigt af de bogførte konsulenthonorarer. Han henviste til, at kurator i konkursboet efter [virksomhed2] ApS mente, at fakturaerne stammede fra selskabets ejer, [person1], som et forsøg på at dække over lønudbetalinger til sig selv.

Skatteankenævnet havde allerede i en tidligere afgørelse om klagerens indkomstskat givet ham medhold. Nævnet fandt det ikke bevist, at klageren havde modtaget de 240.000 kr., og lagde vægt på, at SKAT ikke havde påvist nogen pengestrømme til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede i praksis skatteankenævnets vurdering og udvidede den til også at omfatte momsen. Retten fandt det ikke godtgjort, at klageren havde modtaget konsulenthonorarerne. Da der ikke var bevis for, at indtægten var tilgået klageren, kunne han heller ikke pålægges at afregne salgsmoms af beløbet. Forhøjelsen af salgsmomsen blev derfor nedsat til 0 kr.

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af klagerens salgsmoms fra 60.000 kr. til 0 kr. Retten fandt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at klageren havde modtaget konsulenthonorarer på 240.000 kr. ekskl. moms.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at klageren havde modtaget de pågældende honorarer. Retten anså det for sandsynligt, at honorarerne ikke vedrørte klageren, og at de underliggende fakturaer ikke stammede fra ham. Et afgørende punkt var, at SKAT ikke havde kunnet påvise pengestrømme, der viste, at beløbene var tilgået klageren.

Selvom SKAT har adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven § 5, stk. 2, når regnskabskravene i bl.a. momsloven § 55 ikke er opfyldt, fandt retten, at der i dette tilfælde ikke var tilstrækkeligt grundlag for skønnet. Afgørelsen fra skatteankenævnet, som havde annulleret den tilsvarende forhøjelse af klagerens personlige indkomst, understøttede denne konklusion.