Arbejdsudleje eller entreprise: Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved brug af udenlandske underleverandører

Sagen omhandlede, hvorvidt en dansk virksomheds ([virksomhed1] A/S) aftaler med en række udenlandske underleverandører skulle klassificeres som entreprisekontrakter eller som arbejdsudleje. SKAT havde anset forholdene for arbejdsudleje og opkrævet A-skat og AM-bidrag, som virksomheden blev anset for at hæfte for.

Virksomheden, der beskæftigede sig med reparation og vedligeholdelse på skibsværfter, argumenterede for, at der var tale om entrepriseforhold. De henviste til, at de udenlandske firmaer afgav tilbud på faste priser, var ansvarlige for arbejdets udførelse og eventuelle mangler, og at den danske virksomhed ikke havde instruktionsbeføjelse over de udenlandske medarbejdere.

SKAT mente derimod, at der var tale om arbejdsudleje baseret på en helhedsvurdering af en række kriterier:

• Manglende eller mangelfulde skriftlige kontrakter.
• Vederlag blev i flere tilfælde reelt beregnet ud fra medgået tid, selvom fakturaer angav "fast pris".
• Den danske virksomhed bar den reelle risiko og havde instruktionsbeføjelsen.
• Værktøj, materialer og arbejdsplads blev i vidt omfang stillet til rådighed af den danske virksomheds kunder (værfterne).
• De udenlandske selskaber var ikke momsregistrerede i Danmark, hvilket er et krav ved entreprise, men ikke ved arbejdsudleje.

Sagen omfattede samarbejder med syv forskellige udenlandske selskaber fra England, Tyskland, Seychellerne, Grækenland og Polen i indkomstårene 2007 og 2008.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der var tale om arbejdsudleje for samtlige af de udenlandske underleverandører. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for, at der forelå entreprise, påhvilede den danske virksomhed ([virksomhed1] A/S), især når der manglede klare skriftlige aftalegrundlag.

Rettens begrundelse

Landsskatteretten baserede sin afgørelse på en samlet vurdering ud fra de kriterier, der anvendes til at skelne mellem entreprise og arbejdsudleje, jf. kommentarerne til OECD's modeloverenskomst.

• Ansvar og risiko: Retten fandt, at [virksomhed1] A/S i praksis bar den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. Selvom nogle "ordrer" angav en fast pris, viste underbilag og forretningsgange, at afregningen ofte var baseret på faktiske timer og udlæg, hvilket placerede risikoen hos den danske virksomhed.
• Instruktionsbeføjelse: Da de udenlandske firmaers primære leverance var arbejdskraft, og da [virksomhed1] A/S' kerneydelse var netop det udførte arbejde, fandt retten det sandsynligt, at den danske virksomhed havde den reelle instruktionsbeføjelse.
• Værktøj og materialer: Det var oplyst, at de store driftsmidler, værktøj og materialer (maling, blæsemidler) blev stillet til rådighed af værfterne, som var [virksomhed1] A/S' kunder. De udenlandske firmaer leverede således primært arbejdskraft.
• Moms: Ingen af de udenlandske selskaber var momsregistreret i Danmark, hvilket talte for arbejdsudleje, da entrepriseydelser i Danmark ville kræve momsregistrering, jf. Momsloven § 47, stk. 2.

For de enkelte selskaber fandt retten, at bevisbyrden for entreprise ikke var løftet. De fremlagte erklæringer fra underleverandørerne blev ikke tillagt afgørende vægt, da de var i modstrid med de faktiske omstændigheder.

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag

Da der var tale om arbejdsudleje, var de udenlandske arbejdere begrænset skattepligtige til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1. [virksomhed1] A/S var derfor forpligtet til at indeholde A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Retten fandt, at virksomheden havde handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde skat og bidrag, bl.a. fordi de var blevet vejledt om problemstillingen af deres revisor. Derfor hæftede virksomheden for de manglende beløb, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1.

For så vidt angår AM-bidrag, er vederlaget fritaget, hvis det kan dokumenteres, at arbejdstagerne er omfattet af social sikring i hjemlandet, typisk ved en E101-blanket, jf. den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 3.

• For 2007: Retten fandt ikke, at der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for social sikring for de relevante perioder. Hæftelsen for både A-skat og AM-bidrag blev derfor stadfæstet.
• For 2008: Retten fandt det dokumenteret via fremlagte E101-formularer, at de udlejede arbejdere var omfattet af en social sikringsordning i hjemlandet. Derfor blev hæftelsen for AM-bidrag for 2008 nedsat til 0 kr.

Endelig afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for 2007. For 2008 stadfæstede retten afgørelsen for så vidt angår A-skat, men nedsatte hæftelsen for AM-bidrag til 0 kr.