Manglende angivelse af ankomsttidspunkt medførte hæftelse for told og moms

Sagen omhandler opkrævning af told og importmoms mod et shippingfirma, [virksomhed1] ApS, der blev anset for debitor i forbindelse med indførsel af et parti gødning fra et tredjeland til [by1] Havn. SKAT havde konstateret, at varepartiet var losset og delvist transporteret ud til kunder, uden at det var blevet frigivet i Toldsystemet.

Sagens baggrund

Selskabet, der driver shippingvirksomhed, indsendte en forudanmeldelse af godset til SKAT, hvoraf det fremgik, at skibet forventedes at ankomme den 27. november 2010, og at losning skulle ske den 29. og 30. november 2010. Modtageren af godset var [virksomhed2] A/S. SKAT svarede på forudanmeldelsen, at losning/udlevering kun måtte ske, når toldangivelsen var frigivet i Toldsystemet. Skibet ankom den 28. november 2010, og losningen blev påbegyndt den 29. november 2010. [virksomhed2] A/S havde oprettet en fortoldningsangivelse, men det faktiske ankomsttidspunkt blev ikke indsat, hvilket forhindrede frigivelse af varen. Selskabet erkendte i en e-mail til [virksomhed2] A/S, at der var sket en fejl på deres kontor, idet de ikke havde indsat det faktiske ankomsttidspunkt. SKAT konstaterede den 2. december 2010, at varerne var losset og delvist udleveret til kunder, uden at toldangivelsen var frigivet. [virksomhed2] A/S betalte senere told- og importmomsbeløbet.

SKATs afgørelse

SKAT anså selskabet for at hæfte solidarisk for en opkrævning af told og importmoms på i alt 2.261.734 kr. SKAT argumenterede for, at selskabet havde unddraget varepartiet toldtilsyn i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1, da det faktiske ankomsttidspunkt ikke blev indsat i fortoldningsangivelsen, hvilket betød, at angivelsen ikke blev antaget, og varen ikke blev frigivet. Selskabet blev anset for den person, der havde unddraget varepartiet toldtilsyn i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 1. pind. SKAT afviste desuden anvendelse af EF-Toldkodeksens artikel 212a vedrørende toldpræference, samt EF-Toldkodeksens artikel 220, stk. 2 og EF-Toldkodeksens artikel 239 om myndighedsfejl eller særlig toldgodtgørelse.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabet nedlagde principal påstand om, at de ikke skulle anses for debitor for det opkrævede beløb. De argumenterede for, at de havde afgivet forudanmeldelsen som skibsagent og ikke som toldagent for varemodtageren, og at e-mailen om fejlen alene var udtryk for en manglende serviceydelse. Selskabet mente, at varemodtageren selv var ansvarlig for at sikre, at ladningen var toldmæssigt berigtiget. De anførte, at en eventuel forsømmelighed alene kunne henføres til varemodtageren, og at selskabet hverken havde unddraget godset fra toldtilsyn eller medvirket til unddragelse med relevant uagtsomhed. Selskabet henviste til EU-domstolens dom i sag C-454/10 (Jester), præmis 19 og 20, om kravet om kendskab til uregelmæssigheder. Subsidiært og mere subsidiært påstod selskabet, at der skulle indrømmes toldpræference i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 212a, da hverken selskabets eller varemodtagerens adfærd gav anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet den 24. november 2010 indsendte en forudanmeldelse til SKAT om ankomst af et skib med gødning til en varemodtager. Varemodtageren havde oprettet en fortoldningsangivelse med forventet ankomsttidspunkt. Efter skibets ankomst blev der ikke indsat oplysninger om det faktiske ankomsttidspunkt i Toldsystemet, hvilket selskabet i en e-mail erkendte skyldtes en fejl fra deres side. Varepartiet blev losset uden tilladelse fra SKAT, og en del blev transporteret ud til kunder, før SKAT henvendte sig om den manglende ankomstregistrering.

Retten fandt, at varepartiet som følge af den manglende indsættelse af skibets faktiske ankomsttidspunkt i Toldsystemet ikke var blevet frembudt for SKAT i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 40. Dette medførte, at der opstod told- og momsskyld for hele varepartiet på 3.137 tons i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 202, stk. 1 og Momslovens § 12, stk. 1.

Landsskatteretten vurderede, at selskabet havde medvirket til den ikke-forskriftsmæssige indførsel af varepartiet. Dette blev begrundet med selskabets e-mail af 7. december 2010 til varemodtageren, hvor selskabet erkendte, at de ikke som aftalt havde indsat oplysninger om skibets faktiske ankomsttidspunkt i Toldsystemet. Retten fandt desuden, at selskabet, ud fra arten af sin virksomhed og ydelser vedrørende indsættelse af faktisk ankomsttidspunkt i Toldsystemet, med rimelighed burde have vidst, at varepartiet ikke var frembudt for SKAT, og at der dermed var sket en ikke-forskriftsmæssig indførsel.

På baggrund heraf fastslog retten, at selskabet skulle anses som debitor i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 202, stk. 3, 2. pind. Selskabet hæftede derfor solidarisk for det skyldige told- og importmomsbeløb i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 213.

Retten bemærkede, at den ikke havde taget stilling til, om der kunne være øvrige debitorer for toldskylden. Spørgsmålet om præferencetoldbehandling blev overladt til SKAT at træffe afgørelse om efter de almindelige bestemmelser herom.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.