Landsskatteretten: Beskatning af privat andel af el ved varmegenvinding fra mælkekøleanlæg

Sagen omhandlede en klagers indkomstforhøjelse som følge af en skønsmæssig ansættelse af den private andel af elforbruget. Klageren drev en mælkekvægsvirksomhed og havde installeret et varmegenvindingsanlæg, der primært kølede mælk, men også leverede spildvarme til opvarmning af stuehuset og varmt vand. Der var kun én elmåler på ejendommen, hvilket gjorde en præcis opgørelse af det private forbrug umulig.

SKAT havde oprindeligt forhøjet klagerens indkomst med 6.308 kr. baseret på en skønsmæssig ansættelse af den private andel af el til opvarmning af boligen og varmt vand, med henvisning til Højesterets afgørelse i SKM 2001.519.HR. SKAT anvendte standardsatser for elforbrug til opvarmning af bolig (80 kWh/kvm) og varmt vand (3.000 kWh), samt 4.000 kWh til lys og husholdning, og anvendte en effektfaktor på 3 på boligopvarmningen.

Klageren argumenterede for, at varmen var et spildprodukt fra den erhvervsmæssige mælkekøling, som ikke medførte ekstraudgifter, og at anlægget udelukkende var dimensioneret efter behovet for mælkekøling. Han mente derfor, at der ikke skulle ske en korrektion i virksomhedens indkomst, eller subsidiært, at kun elforbruget til cirkulationspumpen, der flyttede varmen, skulle anses for privat. Klageren henviste til, at spildprodukter ikke skal beskattes, og at beregningsmetoder fra Elafgiftsloven § 11, stk. 10 burde anvendes for den subsidiære påstand.

Landsskatteretten fandt, at der var tale om en blandet anvendelse af anlægget, og at en del af eludgiften derfor vedrørte klagerens privatforbrug og ikke var fradragsberettiget i virksomheden i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a. Retten tiltrådte SKATs skønsmæssige ansættelse baseret på standardsatserne og effektfaktoren på 3, som skulle anvendes på både husopvarmning og varmt vand. Klagerens argumenter om spildvarme og anvendelse af elafgiftslovens principper blev afvist. Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen til 4.729 kr. i overensstemmelse med SKATs reviderede beregning, hvor effektfaktoren blev anvendt på det samlede forbrug til opvarmning og varmt vand.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at anse en del af eludgiften, der var forbundet med driften af varmegenvindingsanlægget, for at være klagerens private udgift. Dette skyldtes, at klageren benyttede varmen fra anlægget til opvarmning af stuehuset, og at formålet med anskaffelsen af anlægget både var mælkenedkøling og genbrug af varme til stuehuset. Der var således tale om en blandet anvendelse af anlægget.

Da der kun var installeret én elmåler på ejendommen, og det derfor ikke var muligt præcist at opgøre den private andel, skulle udgiften ansættes skønsmæssigt. Landsskatteretten henviste til Højesterets dom i SKM 2001.519.HR, hvorefter den private andel af eludgiften i sådanne tilfælde kan ansættes i henhold til standardsatser for privat andel af varmeudgifter divideret med varmegenvindingsanlæggets effektfaktor.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs skøn over den private andel af elforbruget, som var opgjort efter standardsatserne i Ligningsvejledningen 2008 afsnit E.B.2.1:

• Husopvarmning: 80 kWh pr. kvadratmeter
• Opvarmning af varmt vand: 3.000 kWh
• El til husholdning: 4.000 kWh

Retten tiltrådte desuden SKATs reviderede beregning, hvor effektfaktoren på 3 (gengivet i SKM 2001.519.HR) blev anvendt på både opvarmning af stuehuset og forbrug af varmt vand. Dette resulterede i en nedsættelse af forhøjelsen.

Beregning af den private andel af elforbruget

Klagerens argument om, at han kun anvendte en mindre del af stuehuset, kunne ikke medføre en nedsættelse af skønnet, da det var oplyst, at hele ejendommen var opvarmet. Den subsidiære påstand om at anvende beregningsmetoder fra Elafgiftsloven § 11, stk. 10 til den indkomstmæssige opgørelse blev afvist, da disse metoder ikke kunne overføres til skønnet over privatforbrug.

På baggrund af ovenstående nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen til 4.729 kr.