Afslag på omkostningsgodtgørelse for klage til vurderingsankenævn

Sagen omhandlede en klagers anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager over ejendomsvurderinger for perioden 2001-2010. Klageren havde hyret G1 ApS til at bistå med at opnå fradrag for forbedringer, hvilket resulterede i tilbagebetaling af ejendomsskat. G1 ApS fakturerede klageren 14.137,82 kr. inkl. moms for deres ydelser.

SKAT afslog anmodningen om omkostningsgodtgørelse med den begrundelse, at udgifter til bistand i forbindelse med en klage til vurderingsankenævnet ikke er omfattet af Skatteforvaltningsloven § 55 og dermed ikke er godtgørelsesberettiget.

Klageren påstod, at udgifterne skulle refunderes, idet han som en af de få, der havde startet sagen om "ulovlig ejendomsskat", havde bidraget til, at samtlige ejendomsbesiddere i Danmark fik deres ulovligt opkrævede ejendomsskatter refunderet. Han mente derfor, at honoraret til G1 ApS, som havde været til gavn for mange, ikke alene skulle bæres af ham.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 55, som fastsætter betingelserne for omkostningsgodtgørelse. Da den sagkyndige bistand vedrørte en klage til vurderingsankenævnet, faldt udgifterne uden for de tilfælde, der er omfattet af Skatteforvaltningsloven § 55. Der var derfor ikke hjemmel til at yde godtgørelse for klagerens udgifter til sagkyndig bistand.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på omkostningsgodtgørelse.

Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 55, som regulerer adgangen til omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand.

Begrundelse

• Skatteforvaltningsloven § 55 opregner de specifikke sager, hvor godtgørelse kan ydes, herunder klager til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
• Den sagkyndige bistand, som klageren havde modtaget fra G1 ApS, vedrørte klager indbragt for vurderingsankenævnet.
• Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager til vurderingsankenævnet er ikke omfattet af de tilfælde, der er nævnt i Skatteforvaltningsloven § 55.
• På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til at yde godtgørelse for klagerens udgifter til sagkyndig bistand.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.