Command Palette

Search for a command to run...

Afslag på forholdsmæssig registreringsafgift for leasingbil - manglende erhvervsmæssig leasingvirksomhed

Dato

17. november 2011

Hoved Emner

Registreringsafgift

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Registreringsafgift, Leasing, Forholdsmæssig afgift, Interesseforbundne parter, Markedsmæssige vilkår, Leasingvirksomhed, Erhvervsmæssig leasing

Sagen omhandlede et selskabs ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for en Audi S8 personbil, der skulle leases ud til selskabets eneanpartshaver og dennes ægtefælle. SKAT havde givet afslag på ansøgningen med den begrundelse, at selskabet ikke blev anset for at drive erhverv med leasing af køretøjer.

Sagens baggrund

Selskabet, stiftet i 1998, havde hidtil drevet virksomhed med udleje af lejligheder. Eneanpartshaveren i selskabet er [person1], hvis ægtefælle, [person2], er direktør i selskabet. Selskabet har adresse på [person2] og [person1]s bopæl. Den pågældende bil havde tidligere tilhørt [person1], som havde anmeldt den til eksport og modtaget eksportgodtgørelse. Selskabet havde købt bilen fra et tysk selskab for 342.500 kr. Leasingkontrakten af 23. januar 2011 mellem selskabet og [person2] og [person1] omfattede et depositum på 34.250 kr., et kontraktsoprettelsesgebyr på 9.500 kr., leveringsomkostninger på 3.000 kr. og en månedlig leasingydelse på 12.432,78 kr. + moms. Efter SKATs afslag blev bilen solgt til et uafhængigt leasingselskab, hvorfra [person1] efterfølgende leasede den.

SKATs argumentation

SKATs afslag var baseret på Registreringsafgiftsloven § 3b, som tillader forholdsmæssig betaling af registreringsafgift for leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse i Danmark. En central betingelse er, at køretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, og at leasingaftalen er indgået på markedsmæssige vilkår. SKAT henviste til styresignaler (SKM2010.748.SKAT og SKM2011.27.SKAT) og et bindende svar fra Skatterådet (SKM2010.429.SR), der præciserer, at leasinggiveren skal drive erhverv med udleje af køretøjer, og at aftalen skal være på markedsmæssige vilkår, især ved aftaler mellem ikke-uafhængige parter. SKAT lagde vægt på følgende punkter for afslaget:

  • Det fremgik ikke af kontrakten, hvem der havde risiko/gevinstmuligheden ved kontraktsophør.
  • Det fremgik ikke klart, om der var aftalt opsigelsesvilkår, hvilket er et krav ifølge styresignalet.
  • Der var tvivl om ejerskabet for køretøjet, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for anskaffelsen.
  • Det fremsendte budget rummede ikke udgifter til klargøring eller toldsyn.
  • Der var tale om en kontrakt indgået mellem ikke-uafhængige parter, hvilket stiller skærpede krav til dokumentationen for markedsmæssige vilkår.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at selskabet var berettiget til at betale forholdsmæssig registreringsafgift. Selskabet mente at opfylde betingelserne i Registreringsafgiftsloven § 3b, herunder Registreringsafgiftsloven § 3b, stk. 9. Det blev fremført, at kontraktsbetingelserne var fuldt ud på markedsmæssige vilkår, og at det var urimeligt at forhindre etablering af nye erhvervsvirksomheder. Selskabet fremlagde en beregning af et kalkuleret overskud efter de første 12 måneder:

PostBeløb (kr.)
Gebyr for kontraktsoprettelse9.500,00
Leveringsomkostninger3.000,00
Renter første 12 måneder (7 % p.a.)26.059,23
Plader registrering3.000,00
Renter nettoinvestering (5 % p.a.)14.937,50
Renter mdl. ydelse (6 x 12.432,78) x 5-3.729,83
Kalkuleret overskud første 12 måneder24.351,36

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på selskabets ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Retten fandt, at selskabet ikke havde etableret en leasingvirksomhed ved indgåelse af den pågældende aftale.

Der blev lagt vægt på, at der i situationer, hvor leasingaftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, stilles skærpede krav til dokumentationen for, at virksomheden foretager leasingaktiviteten med det formål at tjene penge til virksomheden, og at driften er begrundet i sædvanlige forretningsmæssige og driftsmæssige hensyn, herunder ønsket om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital. Det blev bemærket, at det ikke var godtgjort, at det egentlige formål med aftalerne ikke har været at opnå besparelse i registreringsafgiften.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet i henhold til Registreringsafgiftsloven § 3b, stk. 1.

Lignende afgørelser