Beskatning af ferielejlighed stillet til rådighed for medarbejdere: Anvendelse af reglerne om fri sommerbolig

Sagen omhandler en virksomheds ønske om at stille en ejerlejlighed til rådighed for sine medarbejdere som feriebolig og spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne i den forbindelse kan beskattes efter reglerne om skematisk markedsleje for hel eller delvis fri bolig.

Virksomheden, [virksomhed1], ejer en lejlighed i [by1], som oprindeligt blev erhvervet med det formål at anvende den til medarbejderovernatninger i forbindelse med kurser og møder samt som en potentiel rådgivningsfilial. Lejligheden er beliggende i stueetagen, er egnet til liberalt erhverv og har ingen bopælspligt. På grund af finanskrisen og vanskeligheder ved at afsætte ejendommen uden betydeligt tab, overvejer virksomheden at anvende den som feriebolig for personalet i perioder på 2-7 dage, indtil ejendomsmarkedet stabiliseres, eller det oprindelige erhvervelsesgrundlag kan fremmes.

SKAT afgjorde, at lejligheden, når den anvendes som feriebolig, skal beskattes efter reglerne om fri sommerbolig i Ligningsloven § 16, stk. 5. SKAT argumenterede, at den skematiske markedsleje kun gælder for helårsboliger, og at den faktiske anvendelse af boligen er afgørende for beskatningsmetoden. SKAT henviste til SKM2004.463.LR, hvor det blev fastslået, at personale, der får stillet en erhvervslejlighed til rådighed til private formål af kortere varighed, skal beskattes efter reglerne om fri sommerbolig.

Klageren fastholdt, at markedslejen efter de skematiske satser burde anvendes, idet nogle ophold potentielt kunne være i forbindelse med kundemøder, kundekontakt og/eller kurser, og at lejligheden fortsat ville blive anvendt til det oprindelige erhvervsformål.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's bindende svar og besvarede spørgsmålet med "Nej". Retten tiltrådte, at medarbejderne skal beskattes efter Ligningsloven § 16, stk. 5 i det omfang, de benytter den omhandlede lejlighed til ferieformål. Dette gælder også, når benyttelsen sker i forbindelse med møder, kurser m.v.

Landsskatteretten lagde vægt på, at det er den faktiske anvendelse af den enkelte bolig, der er afgørende for, om brugeren skal beskattes efter Ligningsloven § 16, stk. 3 eller Ligningsloven § 16, stk. 5. Der blev henvist til Ligningsrådets (nu Skatterådets) bindende forhåndsbesked af 16. november 2004, offentliggjort i SKM2004.463.LR.