Landsskatteretten: Afskrivningsgrundlag, fradragskonto og brugte anparter i K/S

Sagen vedrører opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i kommanditselskaberne K/S [virksomhed1] og K/S [virksomhed2], hvori klageren deltager som kommanditist. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt visse projektomkostninger og udbyderhonorarer skulle indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommene, og hvordan disse udgifter skulle behandles på fradragskontoen.

Skatteankenævnet havde nedsat klagerens andel af afskrivninger i begge K/S'er for indkomstårene 2006 og 2007 og reguleret fradragskontoen med ikke-fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter. Dette skyldtes, at nævnet ikke godkendte samtlige projektomkostninger tillagt afskrivningsgrundlaget for ejendommene, idet de anså udbyderhonoraret for en etableringsudgift, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. De henviste til Højesterets domme SKM2009.562.HR og SKM2008.967.HR.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres i overensstemmelse hermed. Repræsentanten argumenterede for, at der var tale om køb af "brugte anparter", hvilket ifølge SKATs egen meddelelse SKM2008.390.SKAT og Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR skulle medføre, at skattemyndighederne ikke kunne reducere afskrivningsgrundlaget. Det blev fremhævet, at Højesterets domme ikke var retningsgivende for sager om reelt salg af brugte anparter.

Desuden gjorde repræsentanten gældende, at selv hvis udgifterne ikke var afskrivnings- eller fradragsberettigede, skulle de ikke fragå fradragskontoen, da de var aktiveret regnskabsmæssigt og dermed ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto. Til støtte herfor henvistes til Vestre Landsrets dom i TfS 2005.885V.

Opgørelse af afskrivningsgrundlag og fradragskonto

Nedenfor ses en sammenligning af klagerens og SKATs opgørelse af afskrivningsgrundlaget for K/S [virksomhed1]:

SKATs opgørelse af etableringsomkostninger for K/S [virksomhed1]:

Tilsvarende detaljerede opgørelser for K/S [virksomhed2] og fradragskontoen for begge selskaber blev præsenteret af både klageren og SKAT, hvor SKATs justeringer primært skyldtes udeladelse af udbyderhonorar og visse projektomkostninger fra afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om køb af "brugte anparter". Det blev lagt til grund, at udbyderen, [virksomhed4] A/S, alene havde erhvervet ejendommene med det formål at videresælge anparterne til investorer. Klageren havde erhvervet sine anparter i henhold til tegningsprospekter, og udbyderens arbejde svarede til det sædvanlige i formidlingssager.

Klageren havde købt sig ind i erhvervsvirksomhederne ved erhvervelse af ejendommene og ved at påtage sig at betale udgifter til købets berigtigelse og gennemførelse samt omkostninger og honorarer, der havde karakter af vederlag for investeringsprojekternes udvikling og udbud.

Landsskatteretten fastslog, at den af investorerne og [virksomhed4] A/S angivne anskaffelsessum for K/S [virksomhed1] (541.182.479 kr.) og K/S [virksomhed2] (277.259.168 kr.) ikke kunne lægges til grund ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for ejendommene, da anskaffelsessummen måtte anses for at indeholde et honorar til [virksomhed4] A/S.

Udbyderhonorar og afskrivningsgrundlag

Udbyderhonorarer kan efter praksis ikke tillægges afskrivningsgrundlaget, idet domstolene har anset disse for at være etableringsomkostninger. Dette følger af Højesterets domme af 25. november 2008 (SKM2008.967.HR) og 8. september 2009 (SKM2009.562.HR). I SKM2008.967.HR betegnes et udbyderhonorar som en etableringsomkostning vedrørende den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet. Da honoraret til [virksomhed4] A/S angår den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojekterne, kan det ikke tillægges den afskrivningsberettigede anskaffelsessum.

Afskrivningsgrundlaget for ejendommene skal opgøres ved, at anskaffelses- og salgssummer for bygninger og installationer mv. omregnes til kontantværdi, jf. Afskrivningsloven § 45, stk. 1. Praksis, herunder SKM2008.967.HR, fastslår, at der i afskrivningsgrundlaget – udover købesummen – alene indgår udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver.

Udgifter til dansk advokat og revisor kan ikke henføres til berigtigelse og gennemførelse af ejendomskøbet og kan derfor ikke tillægges ejendommens anskaffelsessum, jf. Ligningsloven § 8j, stk. 3. Bevisbyrden for skattemæssigt fradrag påhviler skatteyderen. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at godkende yderligere projektomkostninger tillagt anskaffelsessummen og stadfæstede Skatteankenævnets opgørelse af afskrivningsgrundlaget.

Fradragskonto

Vedrørende reduktionen af klagerens fradragskonto bemærkede Landsskatteretten, at de omtvistede udgifter (honorar til udbyderen og projektomkostninger), der regnskabsmæssigt var aktiveret i kommanditselskaberne, ikke var godtgjort at modsvares af et aktiv for selskabet. Udgifterne var ikke fradrags- eller afskrivningsberettigede og var omfattet af retningslinjerne fra det nu ophævede TS-cirkulære 1990-1 af 1/11 1990, pkt. 1, litra k. Da udgifterne under de foreliggende omstændigheder måtte anses for at skulle afholdes af det præsterede ansvarlige indskud, indebar dette, at klagerens indskud og dermed tilhørende hæftelse nedskrives. Herefter, og da klageren ikke kan få større fradrag i den skattepligtige indkomst end svarende til anparternes hæftelse, skulle klagerens andel af udgifterne fragå ved opgørelsen af hans fradragskonto. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klageren regnskabsmæssigt havde behandlet de pågældende udgifter således, at de ikke påvirkede hans kapitalkonto i kommanditselskabet. Der blev henvist til Vestre Landsrets dom af 16. december 2009 (SKM2010.44.VLR).

Landsskatteretten stadfæstede hermed Skatteankenævnets afgørelse.