Afslag på genoptagelse af kendelse vedrørende virksomhedsbeskatning for speciallæge

Sagen omhandlede klagerens anmodning om genoptagelse af en Landsskatteretskendelse fra 29. oktober 2007. Kendelsen vedrørte ændringer i resultat af virksomhed og disponering under virksomhedsordningen for indkomstårene 1999, 2000 og 2001.

Klageren drev en speciallægepraksis og anvendte virksomhedsordningen. Den stedlige skattemyndighed foretog ændringer i opgørelsen af afskrivninger og fordelingen af virksomhedens resultat. Virksomhedens ejendom var fejlagtigt indgået i beregningen af kapitalafkastet med en skønnet handelsværdi på 1.500.000 kr. i stedet for anskaffelsesprisen på 874.634 kr., og hævninger i virksomheden var ikke tillagt betalte B-skatter mv. Dette medførte følgende ændringer:

Repræsentanten anmodede under ligningen om, at der hensættes til senere faktisk hævning vedrørende den beregnede virksomhedsskat. Forvaltningen afviste anmodningen, da der ikke var hensat beløb til senere faktisk hævning ultimo indkomstårene, og overførsel alene kan ske inden for fristen for indsendelse af selvangivelsen, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1.

Skattecentret afviste anmodningen om omvalg efter den dagældende Skattestyrelsesloven § 37d, da ændringerne ikke havde relation til valget omkring virksomhedsordningen og derfor ikke havde givet anledning til utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 29. oktober 2007 Skattecentrets afgørelse. Landsskatteretten henviste til, at Skatteforvaltningsloven § 30, stk. 1 (en videreførelse af Skattestyrelsesloven § 37d) ikke udvider muligheden for at ændre disponeringen af virksomhedens resultat, da reglerne i virksomhedsskatteloven og praksis forud for år 2000 anses for udtømmende. For 1999 var der ingen forhøjelse af resultat, hvorfor klageren ikke kunne ændre disponeringen efter selvangivelsesfristens udløb. For 2000 og 2001 var der foretaget forhøjelser, men de ønskede hensættelser var ikke tillagt hævningerne i hensættelsesåret/tillagt den personlige indkomst, og der var ikke hjemmel i virksomhedsskatteloven til den anmodede ændring af overskudsdisponeringen.

Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse af Landsskatterettens kendelse af 29. oktober 2007 og henviste til en Landsskatteretskendelse af 12. februar 2008, j.nr.: 2-3-1216-0462, der vedrørte en tilsvarende sag om en speciallæge. I denne kendelse blev det fastslået, at hævninger til betaling af acontovirksomhedsskat måtte anses at gå uden om hæverækkefølgen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten imødekom ikke klagerens anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens kendelse af 29. oktober 2007.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Betingelser for genoptagelse: Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, fremgår af Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 2.
• Manglende sammenlignelighed: Den af klageren fremlagte landsskatteretskendelse af 12. februar 2008 (j.nr.: 2-3-1216-0462) blev ikke anset for sammenlignelig med nærværende sag. Den fremlagte kendelse vedrørte hævninger til betaling af acontovirksomhedsskat, som i henhold til Virksomhedsskatteloven § 5, stk. 3 anses for at gå uden om hæverækkefølgen. Nærværende sag vedrører derimod hensættelse til senere faktisk hævning vedrørende den beregnede virksomhedsskat.
• Ingen nye oplysninger eller særlige omstændigheder: Da repræsentanten ikke havde fremlagt andre oplysninger, og da der ikke forelå ganske særlige omstændigheder, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at genoptage sagen i henhold til Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 eller Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 2.