Nægtet fradrag for kost og logi samt begrænsning af rentefradrag grundet manglende samtykke fra tidligere ægtefælle

Sagen omhandlede klagerens anmodning om fradrag for udgifter til kost og logi for indkomstårene 2004, 2005 og 2006, samt fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2008 og 2009. SKAT havde nægtet fradrag i begge tilfælde, og Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser.

Vedrørende kost og logi

Klageren, der havde drevet tømrervirksomhed, anmodede den 18. december 2010 om fradrag for kost og logi for de tidligere indkomstår. SKAT afviste anmodningen, da fristen for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var udløbet. SKAT vurderede, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 ikke var opfyldt, da der var tale om et glemt fradrag, og klagerens personlige omstændigheder (konkurs og skilsmisse) ikke udgjorde "særlige omstændigheder" i lovens forstand. Landsskatteretten var enig i, at et glemt fradrag ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Vedrørende rentefradrag

Klageren blev separeret i 2008 og skilt i 2009. Han og hans tidligere ægtefælle ejede en fast ejendom i lige sameje og hæftede solidarisk for et realkreditlån. Klageren anmodede om fuldt fradrag for renteudgifterne, idet han hævdede at have betalt alle renteudgifterne i 2009. SKAT nægtede fradrag for mere end 50 % af renteudgifterne.

Landsskatteretten bemærkede, at efter separationen i 2008 fandt reglerne om beskatning af samlevende ægtefæller ikke længere anvendelse, jf. Kildeskatteloven § 4, stk. 3. Udgangspunktet er, at hver part er berettiget til fradrag for halvdelen af renteudgifterne ved solidarisk hæftelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e og princippet i Gældsbrevsloven § 2. En bodelingsoverenskomst af 16. december 2010 fastslog, at parterne var indforståede med ikke at ændre skatteansættelsen for de tre foregående år uden den anden parts samtykke. Da klagerens tidligere ægtefælle udtrykkeligt nægtede at give samtykke til en ændring af fordelingen af rentefradraget for 2008 og 2009, fandt retten, at klageren alene var berettiget til at fradrage 50 % af renteudgifterne. Det forhold, at klageren havde betalt samtlige renteudgifter i 2009, kunne ikke føre til et ændret resultat, da den indbyrdes aftale i bodelingsoverenskomsten var afgørende. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter:

• Ligningsmæssige fradrag (kost og logi for 2004-2006): Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne. Årsagen til den sene anmodning om fradrag var, at klageren ikke havde været opmærksom herpå, hvilket ikke anses for en særlig omstændighed.

• Kapitalindkomst (renteudgifter for 2008-2009): Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren alene var berettiget til at fradrage 50 % af renteudgifterne. Dette skyldtes, at klageren og hans tidligere ægtefælle begge hæftede solidarisk for gælden, og bodelingsoverenskomsten krævede samtykke fra den anden part for at ændre skatteansættelsen for de foregående år. Da samtykke ikke var givet, og den tidligere ægtefælle modsatte sig ændringen, kunne klageren ikke fradrage mere end sin halvdel, uanset at han havde betalt samtlige renteudgifter i 2009.