Stadfæstelse af påbud om sikring af dæmning og frisluse ved Villestrup Gods

Klagers argumenter og sagens forhistorie

Klager anførte, at afgørelsen var truffet på et mangelfuldt grundlag og henviste til en tidligere sag fra 2018, hvor et lignende påbud blev ophævet. Klager mente, at skaderne skyldtes trafikbelastning og en vandstandssænkning nedstrøms foretaget af Naturstyrelsen i 2010. Klager påpegede desuden, at anlægget var blevet renoveret i 2018, og at der derfor ikke burde være behov for omfattende vedligeholdelse så kort tid efter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Vandløbsloven § 80, stk. 1 og stadfæstet kommunens påbud. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af vedligeholdelsespligten

Nævnet fandt, at Mariagerfjord Kommune havde overholdt officialprincippet ved at indhente omfattende teknisk rådgivning. Nævnet vurderede, at der er en klar konstruktionsmæssig adskillelse mellem stemmeværket (frislusen) og vejbroen. Da vedligeholdelsen af stemmeværket ifølge regulativet påhviler ejeren, er det klagers ansvar at sikre, at der ikke sker utilsigtet vandgennemstrømning, som underminerer anlægget.

"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Mariagerfjord Kommunes vurdering af, at der er et vedligeholdelsesbehov af opstemningsanlægget, hvilket påhviler klager."

Afvisning af trafikale og eksterne årsager

Nævnet lagde vægt på, at skaderne på frislusens fløjvægge er betydeligt værre end på de dele, der ligger direkte under brodækket, hvilket indikerer, at trafikken ikke er hovedårsagen til nedbruddet. Desuden har problemerne med underskyldninger været kendt siden 1990'erne, altså længe før Naturstyrelsens vandstandssænkning i 2010. Nævnet præciserede i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og stk. 2, at eventuelle økonomiske tvister om erstatning fra Naturstyrelsen er et privatretligt anliggende, som ligger uden for nævnets kompetence.

Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 samt Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6.

Miljøvurderingens resultater

Miljøvurderingen, der er udført i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, har analyseret energiparkens potentielle påvirkninger på en række miljøfaktorer:

• Klima: Etableringen af vindmøller og solcelleanlæg forventes at medføre en væsentlig positiv påvirkning på klimaet ved at reducere den globale udledning af drivhusgasser. Selvom anlægsfasen vil medføre udledninger, vil den samlede reduktion over anlæggenes levetid overstige disse. Området er dog udsat for oversvømmelsesrisiko, men det vurderes, at anlæggene kan designes robust over for dette.
• Landskab og visuelle forhold: Påvirkningen vurderes som ikke væsentlig, da området allerede er præget af vindmøller, og afskærmende beplantning kan mindske den visuelle effekt af solcelleanlæg.
• Kulturarv: Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger inden for energiparkens areal. En lempelse af museumslovens § 29a kan potentielt medføre væsentlige, irreversible påvirkninger på digernes kulturhistoriske værdi, hvis de fjernes. Det vurderes dog, at påvirkningen kan undgås ved omhyggelig arealdisponering. Nærliggende kirker vurderes ikke at blive væsentligt påvirket.
• Jordarealer og jordbund: Inddragelse af landbrugsarealer vurderes som ikke væsentlig, da arealet ikke er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, og visse former for landbrugsdrift kan fortsætte.
• Vand: Potentielle påvirkninger på overfladevand og grundvand fra spildevandsudledninger, jordarbejder og ændret arealanvendelse er identificeret. Det vurderes, at bekendtgørelsen ikke er i strid med lov om vandplanlægning, forudsat at velkendte afværgeforanstaltninger implementeres i den konkrete planlægning og projektfase.
• Biologisk mangfoldighed: Natura 2000-områder vurderes ikke at blive væsentligt påvirket. For § 3-beskyttet natur og fredskov vurderes det muligt at undgå væsentlige påvirkninger ved omhyggelig placering af anlæg. For bilag IV-arter (f.eks. flagermus, odder, ulv) og øvrige fredede/rødlistede arter kan der være potentielt væsentlige påvirkninger, som kræver yderligere undersøgelser og specifikke afværgeforanstaltninger i de senere plan- og projektfaser.
• Materielle goder: Potentiel værdiforringelse af ejendomme i nærheden af energiparken vurderes som ikke væsentlig, da der er etablerede kompensationsordninger (værditab, salgsoption, VE-bonus) og krav til støj, skyggekast og afstande skal overholdes.
• Befolkning og menneskers sundhed: Påvirkninger fra trafik, støj og skyggekast vurderes som ikke væsentlige, forudsat at gældende grænseværdier og anbefalinger overholdes i den videre planlægning.

Kumulative effekter og høring

Miljøvurderingen har også vurderet kumulative effekter med andre planlagte projekter i nærområdet, herunder et solcelleanlæg ved Estruplund og vindmøller ved Binderup. Disse projekter forventes at bidrage positivt til klimaet, men kan have mindre kumulative påvirkninger på landskab og biologisk mangfoldighed. Den offentlige høring giver interessenter mulighed for at indsende bemærkninger til udkastet og miljørapporten senest den 27. august 2025.