Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Polen, Tyskland, Europa-Kommissionen, Østrig, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Bonichot
Denne præjudicielle sag vedrører fortolkningen af VVM-direktivet (direktiv 85/337/EØF) i forbindelse med Østrigs godkendelse af en efterforskningsboring efter naturgas og råolie. Projektet, som skulle foretages af Rohöl-Aufsuchungs AG i Strasswalchen kommune, inkluderede en begrænset prøveproduktion af naturgas (op til 1 million m³). De nationale myndigheder havde tilladt boringen uden at gennemføre en Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM).
Marktgemeinde Strasswalchen og en række andre sagsøgere anfægtede afgørelsen. De argumenterede for, at projektet enten faldt ind under de obligatoriske VVM-krav for storskala udvinding ('kommercielt øjemed', Bilag I) eller i det mindste krævede en screeningsvurdering, der tog højde for projektets kumulative virkninger sammenholdt med omkring 30 andre eksisterende boringer i området.
Den østrigske forvaltningsdomstol forelagde to hovedspørgsmål til Domstolen:
Domstolen fastslog, at efterforskningsboringen ikke var omfattet af de obligatoriske VVM-krav i Bilag I, men at den var omfattet af Bilag II som en dybdeboring, hvilket kræver en screeningsvurdering, hvor kumulative virkninger skal inddrages.
Domstolen afgjorde, at punkt 14 i Bilag I til direktiv 85/337/EØF ikke finder anvendelse på efterforskningsboringer med kortvarig prøveproduktion.
Projektet blev klassificeret som en »dybdeboring« under punkt 2, litra d), i Bilag II. For sådanne projekter skal medlemsstaterne afgøre, om der skal foretages en VVM (screening).
I denne forbindelse skal det navnlig undersøges, om efterforskningsboringernes indvirkninger på miljøet som følge af indvirkningerne fra andre projekter kan være større, end hvis sådanne projekter ikke fandtes. Denne vurdering må ikke være afhængig af kommunegrænser.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.

Sagen omhandler Kolding Kommunes screeningsafgørelse af 13. juni 2012, hvor kommunen vurderede, at en ansøgning om råstofindvinding af sand, sten og grus på ejendommene matr.nr. [...1] og [...2], Anderup, Stepping, ikke var VVM-pligtig og dermed ikke krævede udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Christiansfeld og KF Miljø på vegne af omboende.
Klagerne anførte primært, at risikoen for forurening af drikkevandsindvindinger og tilstedeværelsen af løvfrøer, der er omfattet af , burde have medført en egentlig VVM-redegørelse frem for en screening. Derudover blev det fremhævet, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til den kumulative effekt, at graveområdet angiveligt strakte sig over mere end 25 ha, samt utilstrækkelig hensyntagen til støj og trafik.
En ny analyse fra Energistyrelsen undersøger potentialet for udbygning af dansk havvind frem mod 2050 og præsenterer modeller for konkurrenceudsættelse af havarealer.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Det ansøgte område ligger inden for et udpeget graveområde i Region Syddanmarks Råstofplan 2008. Der var meddelt tilladelse til indvinding af 110.000 m³ sand, sten og grus årligt, heraf ca. 15.000 m³ under grundvandsspejl, over en 10-årig periode. Det tilladte graveområde udgjorde ca. 20,5 ha. Området er udpeget som et område med drikkevandsinteresser, men ikke som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og det ligger uden for indvindingsoplande til almene vandværker.
Kolding Kommune vurderede, at råstofindvindingen ikke var omfattet af VVM-pligt. Kommunens screening og VVM-screeningsskema indeholdt følgende vurderinger:
Kommunen anførte, at råstofindvindingstilladelsen indeholdt krav om en redegørelse fra råstofindvinderen, der skulle sikre, at der ikke skete kortslutning mellem grundvandsmagasinerne. Denne redegørelse skulle indsendes, inden gravningen måtte påbegyndes. Kommunen anerkendte, at vurderingen af geologien og forureningsrisikoen var baseret på antagelser, men vilkåret sikrede, at ansøger forholdt sig til problemstillingen.
Vedrørende løvfrøerne bemærkede kommunen, at etablering af det nye hegn var en afværgeforanstaltning for at sikre egnede rastepladser. Da frøerne primært vandrer i skumringen og om natten, hvor der er begrænset færdsel, vurderedes vejen ikke at udgøre en væsentlig spredningsbarriere.
Angående den kumulative effekt havde kommunen vurderet vandindvinding, vindmøller, natur og anvendelse af området og konkluderede, at der ikke forventedes væsentlige indvirkninger på disse områder.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om, at en ændring af kørsel på en moto...
Læs mere
Sagen omhandler Karoline Gruber mod Unabhängiger Verwaltungssenat für Kärnten m.fl. vedrørende en tilladelse til opførel...
Læs mere