Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretsafgørelse om skattefri befordringsgodtgørelse, lejevilkår og private biludgifter

Dato

5. december 2011

Hoved Emner

Befordringsgodtgørelse

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Befordringsgodtgørelse, Skattefri godtgørelse, Markedsleje, Interesseforbundne parter, Virksomhedsordningen, Private biludgifter, Lønmodtagerforhold

Sagen omhandler en hovedanpartshaver i en maskinfabrik, der ikke modtog løn fra selskabet, men selvangav fri telefon. De centrale spørgsmål var, om betingelserne for udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9B var opfyldt, om en aftalt leje for udleje af maskiner og ejendom var sket på markedsvilkår, samt om klageren skulle beskattes af udgifter til sin private bil, afholdt af selskabet.

Klageren havde selvangivet lejeindtægter fra udleje af ejendomme og maskiner til selskabet. Lejen var fastsat ud fra selskabets aktivitetsniveau og justeret for at sikre et positivt resultat. Ejendommen på [adresse2] var udlejet siden 1995, og selvom et bindende svar fra 2009 tillod en reduceret leje for et mindre areal, blev den oprindelige aftale lagt til grund for de omhandlede år. Ejendommen på [adresse1] var inkluderet i kapitalafkastgrundlaget, men selskabets erhvervsmæssige brug af ejendommen blev bestridt af SKAT.

En tidligere gennemgang i 2002 havde påpeget, at lejen for maskiner var for høj og svingende, og at der burde udbetales løn til hovedanpartshaveren. Klageren bestred at have accepteret en højere leje for maskinerne og forklarede, at lejen var baseret på maskintimer, men uden at fremlægge dokumentation.

Selskabet havde udbetalt befordringsgodtgørelse til klageren for kørsel mellem bopæl og [adresse1] samt til lægebesøg. Klageren argumenterede for, at hans arbejde var sammenligneligt med en lønmodtagers, hvilket skulle berettige skattefri godtgørelse. Endvidere havde selskabet afholdt udgifter til dæk og syn af klagerens private bil, som ikke indgik i virksomhedsordningen. Klageren mente, at bilen var stillet til rådighed for selskabet, og at udgifterne derfor ikke skulle beskattes hos ham.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for de omhandlede indkomstår:

Indkomståret 2004

  • Personlig indkomst: Skatteankenævnets ansættelse af 61.600 kr. som løn fra selskabet blev ændret, og løn fra selskabet blev ansat til 81.600 kr.
  • Vedligeholdelse af bil: Skatteankenævnets afgørelse om, at 2.632 kr. vedrørende vedligeholdelse af bil var skattepligtig, blev stadfæstet.
  • Virksomhedsindkomst: Resultat af virksomhed blev ændret fra 72.237 kr. til 15.756 kr.
  • Kapitalindkomst: Indkomsten blev nedsat med renteudgifter vedrørende [adresse1] på 25.119 kr.

Indkomståret 2005

  • Personlig indkomst: Skatteankenævnets ansættelse af 0 kr. som løn fra selskabet blev ændret, og lønindkomst blev forhøjet med 4.000 kr.
  • Befordringsgodtgørelse: Skatteankenævnets afgørelse om, at udbetalt befordringsgodtgørelse på 30.562 kr. var skattepligtig, blev stadfæstet.
  • Vedligeholdelse af bil: Skatteankenævnets afgørelse om, at 320 kr. vedrørende vedligeholdelse af bil var skattepligtig, blev stadfæstet.
  • Virksomhedsindkomst: Resultat af virksomhed blev ændret fra 32.157 kr. til 50.113 kr.
  • Kapitalindkomst: Indkomsten blev nedsat med renteudgifter vedrørende [adresse1] på 21.956 kr.

Landsskatterettens begrundelse

Lejeindtægt:

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren i 2004 og 2005 havde udlejet hele ejendommen beliggende [adresse2] til selskabet, da lejeaftalen fra 1995 ikke var ændret. En skønnet leje for [adresse2] blev ansat til 60.000 kr. årligt, baseret på en stigning i forbrugerprisindekset fra 1995 til 2005, da den offentlige vurderings leje på 225 kr. pr. m2 blev anset for for høj.

Det blev ikke anset for dokumenteret, at selskabet havde anvendt klagerens ejendom på [adresse1] som lager. Ejendommen kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, og de fratrukne renteudgifter vedrørende [adresse1] skulle forhøjes i virksomhedsindkomsten og herefter fratrækkes i kapitalindkomsten.

For maskinlejen fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssigt ansatte leje på 20.000 kr. Der blev lagt vægt på selskabets virksomhedskarakter, revisors anerkendelse af lejen, og klagerens manglende redegørelse for maskintimer eller prissætning. Den samlede leje for ejendomme og maskiner blev fastsat til 80.000 kr. årligt. Forskellen mellem den selvangivne leje og den fastsatte leje blev omklassificeret til lønindkomst, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1, da lejen ikke var fastsat på markedsvilkår.

Befordringsgodtgørelse:

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren udbetaler løn til modtageren, jf. dagældende Ligningsloven § 9, stk. 5 og SKM2001.141.ØLD. Da klageren ikke modtog løn fra selskabet på udbetalingstidspunktet, var betingelserne for skattefri godtgørelse ikke opfyldt, og godtgørelsen skulle medregnes i indkomstopgørelsen. Klagerens henvisning til SKM2007.273.HR vedrørende sondringen mellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere kunne ikke føre til et andet resultat.

Vedligeholdelsesudgifter på privat bil:

En arbejdsgiver kan ikke dække en lønmodtagers udgifter til erhvervsmæssig befordring i egen bil skattefrit som udlæg efter regning. Sådanne udgifter dækkes efter Ligningsloven § 9B, som har til hensigt at dække udokumenterede, ordinære erhvervsmæssige udgifter til lønmodtagerens egen befordringsmiddel. De afholdte udgifter til klagerens private bil blev anset som en lønlignende ydelse fra selskabet, skattepligtig efter Statsskatteloven § 4.

Lignende afgørelser