Afskrivning af udlejningsbiler i anskaffelsesåret

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om bindende svar vedrørende muligheden for at foretage førsteårsafskrivning på to personbiler, en BMW 320 og en VW Sharan, anskaffet i 2011 med henblik på udlejning til et svensk momsregistreret datterselskab. SKAT Nordjylland havde svaret nej til selskabets spørgsmål om at afskrive op til 25 % af bilernes værdi i anskaffelsesåret 2011.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, driver virksomhed med udlejning af aktiver, herunder biler, til andre momsregistrerede selskaber. Det blev oplyst, at leasingaktiviteterne først var påbegyndt i 2011 med anskaffelsen af de omhandlede biler, og at der ikke var leasingindtægter i regnskabet for 2010.

SKATs begrundelse

SKAT henviste til Afskrivningsloven § 5, stk. 4, som fastslår, at anskaffelsessummen for driftsmidler erhvervet med henblik på udlejning ikke indgår i den afskrivningsberettigede saldoværdi i anskaffelsesåret eller året efter. SKAT anerkendte muligheden for dispensation efter Afskrivningsloven § 5, stk. 6, hvis anskaffelsen er et led i normal forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed og ikke primært har til formål at opnå skattemæssige afskrivninger. SKAT fandt dog, at [virksomhed1] ApS ikke kunne få dispensation, da udlejningsvirksomheden først blev opstartet med anskaffelsen af de to biler, og dermed ikke ansås for at være en del af selskabets normale forretningsmæssige drift.

Klagerens argumenter

Selskabet påklagede SKATs afgørelse med følgende argumenter:

• Leasinggiver er [virksomhed1] ApS, og leasingtager er det svenske datterselskab [virksomhed2] AB (50 % ejet).
• Leasingkontrakter blev indgået i sammenhæng med bilernes anskaffelse.
• Et andet koncernselskab, [virksomhed3] AB, Sverige, havde i mere end fire år haft tilsvarende leasingaftaler med svensk tredjeparts leasinggiver, hvilket indikerer en kontinuerlig leasingaktivitet i koncernen.
• Ejerforholdene i [virksomhed1] ApS var uændrede gennem hele selskabets levetid.
• Selskabet havde en solid økonomi og en stor formue. Selskabet mente, at der burde tages hensyn til, at anskaffelserne var baseret på en kontinuerlig leasingaktivitet i koncernen, hvor leasingaftaler "insources" fra svensk tredjepart. De argumenterede for, at en afvisning ville stille koncernen ringere end ved indgåelse med tredjeparts leasinggiver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar.

Retten bemærkede, at de omhandlede køretøjer begge var anskaffet i 2011. I henhold til Afskrivningsloven § 5, stk. 4 indgår anskaffelsessummen for driftsmidler, der erhverves med henblik på udlejning eller allerede er udlejet ved erhvervelsen, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret.

Landsskatteretten fandt, at anskaffelsen af køretøjerne til udlejning ikke kunne anses for at være et led i virksomhedens normale drift. Dette skyldtes, at leasingaktiviteten først blev opstartet med anskaffelsen af disse to biler. På baggrund heraf fandt retten, at dispensation efter Afskrivningsloven § 5, stk. 6 ikke kunne finde anvendelse.