Nægtet fradrag for kost og logi - Ligningslovens § 9 A - Bopæl og livsinteresser

Sagen omhandler en polsk statsborgers krav om fradrag for udgifter til kost og logi på 145.560 kr. i henhold til Ligningsloven § 9A for indkomståret 2008. Skatteankenævnet havde nægtet fradraget med den begrundelse, at klagerens sædvanlige bopæl i 2008 blev anset for at være i Danmark, og hans arbejde her var af permanent karakter.

Sagens faktiske oplysninger

Klageren kom til Danmark i januar 2006 og har siden da haft forskellige ansættelser i danske virksomheder. Ifølge CPR-registret har klageren haft adresse i [by1] siden januar 2006, først på [adresse3] og senere på [adresse4]. Han lejede en lejlighed på 95 m² med fire værelser fra juli 2006. Klageren var gift med [person1], som ifølge CPR-registret også havde adresse i [by1] fra maj 2006 til februar 2007. Klageren forklarede, at han boede sammen med sin daværende hustru og en anden person, [person4], i lejligheden, da den var for stor og dyr for dem alene. Efter [person1]s udrejse i februar 2007 flyttede [person6] ind, og fra marts 2007 flyttede [person2] (klagerens nuværende ægtefælle) ind. Klageren blev skilt fra [person1] i maj 2009 og gift med [person2] i december 2009.

Klageren fremlagde flere erklæringer fra polske myndigheder vedrørende hans permanente og midlertidige adresser i Polen, som dog ikke var fuldt ud overensstemmende. Han fastholdt, at han regelmæssigt besøgte sin familie i Polen, mindst en gang om måneden, og var der under ferier. Han fremlagde kvitteringer for firmatransport mellem Danmark og Polen i 2007 og 2008.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at hans centrum for livsinteresser fortsat var i Polen i 2008, da han på dette tidspunkt var gift med [person1] og havde fast fælles adresse med hende i Polen. Han argumenterede for, at det var absurd at tilskrive folk et forhold udelukkende baseret på folkeregisteradresse uden hensyntagen til den virkelige situation. Han anførte, at hans samliv med [person2] først startede efter skilsmissen i 2009, og at hans bofællesskab i Danmark var midlertidigt. Han fremlagde dokumentation for [person1]s ophold i Danmark for at modbevise SKATs påstand om, at hun aldrig havde været i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte klageren fradrag for udgifter til kost og logi.

Retten henviste til Ligningsloven § 9A, som giver lønmodtagere ret til fradrag for rejseudgifter, hvis de på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke kan overnatte på bopælen. Det er skatteyderens ansvar at dokumentere, at betingelserne er opfyldt.

Vurdering af sædvanlig bopæl og centrum for livsinteresser

Landsskatteretten fastslog, at en persons sædvanlige bopæl afgøres ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Denne vurdering omfatter personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning samt opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret.

Retten fandt, at klagerens centrum for livsinteresser i 2008 skulle anses for at være i Danmark. Begrundelsen herfor var:

• Klageren har haft arbejde og bolig i Danmark siden januar 2006.
• Han har langt overvejende opholdt sig i Danmark.
• Der var manglende overensstemmelse i de fremlagte erklæringer fra de polske myndigheder vedrørende klagerens bopæl i Polen.
• Det måtte lægges til grund, at klageren den 24. december 2007 flyttede fra den bolig, han indtil da havde haft sammen med sin daværende ægtefælle i Polen.

På baggrund af disse forhold stadfæstede Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse.