Landsskatteretten om fradrag for sponsorater og driftsudgifter samt spørgsmål om partshøring

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til sponsorat, bustransport og musik i forbindelse med arrangementer afholdt af kultur- og musikforeningen G1. SKAT havde nægtet fradrag for i alt 128.295 kr. med den begrundelse, at udgifterne ikke kunne betragtes som driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de primært var afholdt for at sikre foreningens overlevelse og et tilgodehavende, og ikke som udslag af normal driftsrisiko. SKAT påpegede desuden manglende grundbilag for musikudgiften.

Selskabet påstod principalt, at skatteansættelsen var ugyldig, idet SKAT angiveligt havde tilsidesat reglerne om partshøring i Forvaltningsloven § 19 og Forvaltningsloven § 21. Subsidiært påstod selskabet, at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger. Selskabet argumenterede, at udgifterne var afholdt for at sikre selskabets indtægter fra salg af øl og vand ved G1's arrangementer, hvilket var en normal forretningsmæssig praksis. Selskabet fremlagde en opgørelse over overskuddet fra salg af drikkevarer ved en af koncerterne:

Selskabet anførte, at alle arrangementer, hvori selskabet havde bidraget, havde givet overskud. Direktøren forklarede desuden, at hans tidligere udtalelse til SKAT om at sikre et tilgodehavende var blevet misforstået, og at den primære årsag var at muliggøre arrangementerne og dermed selskabets indtjening. Alternativt gjorde selskabet gældende, at der skulle indrømmes fradrag for tab på debitorer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede først selskabets påstand om, at skatteansættelsen var ugyldig på grund af tilsidesættelse af reglerne om partshøring. Retten fandt, at SKAT havde iagttaget kravene til partshøring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2 ved at give en frist for udtalelse. Ligeledes blev det fastslået, at SKAT havde overholdt Forvaltningsloven § 21, stk. 1 ved at tilbyde en mødefrist. På denne baggrund blev ugyldighedspåstanden ikke imødekommet.

Vedrørende fradragsretten for udgifterne til sponsorat, bustransport og musik, henviste Landsskatteretten til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som tillader fradrag for udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Retten lagde vægt på følgende:

• Selskabet afholdt udgifterne inden for sit normale forretningsområde (restaurationsvirksomhed).
• Selskabets tilstedeværelse ved arrangementerne genererede overskud.
• Fremgangsmåden med sponsorater til gengæld for indtægtsmuligheder ved koncerter og festivaler blev anset for normal forretningsmæssig praksis.

Landsskatteretten fandt, at selskabet tilstrækkeligt havde godtgjort, at der var en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne til G1 og erhvervelsen af indkomst ved arrangementerne. Direktørens tidligere udtalelser til SKAT blev ikke tillagt afgørende vægt. Derfor blev selskabet indrømmet fradrag for de samlede udgifter på 128.295 kr.