Fradrag for renteudgifter ved selvskyldnerkaution – Landsskatterettens afgørelse

Som følge af en eftergivelse af restgælden, hvor indfrielsesgraden var 94,12 %, mente klageren at have fradrag for 94,12 % af de samlede renter, svarende til 49.237 kr. for klagerens andel, jf. Ligningsloven § 5, stk. 9.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at en kautionist kan fratrække renter af kautionsgælden, der påløber og er forfaldne efter, at kautionsforpligtelsen er aktualiseret. For en selvskyldnerkautionist er forpligtelsen aktualiseret, når debitor ikke betaler rettidigt.

Landsskatteretten fandt dog, at klageren ikke var berettiget til at fratrække renteudgifter af den omhandlede gæld som selvskyldnerkautionist forud for dekretdagen den 22. juni 2005. Retten lagde vægt på, at det ikke forud for dekretdagen kunne anses for godtgjort, at kautionsforpligtelsen var aktualiseret. Dette blev understøttet af sparekassens meddelelse af 13. juli 2005, hvoraf det fremgik, at [virksomhed1] A/S var under konkurs, og at engagementet med sparekassen var opgjort pr. dekretdagen den 22. juni 2005.

Klageren var herefter alene berettiget til at foretage fradrag for renteudgifter fra den 23. juni 2005. Dette omfattede en del af de tilskrevne renter pr. 30. juni 2005 på 44.527,67 kr. og rente af overtræk på 14.221,41 kr., der var gældende for perioden 1. april - 30. juni 2005. Den talmæssige opgørelse af det godkendte fradrag vil blive foretaget af SKAT. Afgørelsen ændrede Skatteankenævnets afgørelse i overensstemmelse hermed.

SKAT godkendte ikke fradrag for renteudgifterne på 1.443.765 kr. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, som omhandler fradragsberettigelse af renteudgifter, men fremhævede, at en kautionist først kan fratrække renteudgifter af en kautionsgæld, efter at kautionsforpligtelsen er blevet aktuel. Med henvisning til SKM2012.130.LSR fastslog SKAT, at for en selvskyldnerkautionist er forpligtelsen aktualiseret, når debitor ikke betaler rettidigt, men at fradragsretten først opstår, når forpligtelsen er gjort gældende over for kautionisten. SKATs opfattelse var, at kautionsforpligtelsen først blev aktualiseret i forbindelse med [finans1]s brev af 8. april 2016 til klageren. Derfor kunne ingen del af de fratrukne renter godkendes, da de vedrørte en periode, hvor forpligtelsen endnu ikke var aktualiseret for klageren.

Klagerens opfattelse

Klageren påklagede SKATs afgørelse og fastholdt, at efterkautionen blev aktuel den 16. januar 2014, da [virksomhed1] ApS ophørte med at betale ydelser. Klageren argumenterede, at efterkautionisten indtræder i hovedkautionistens forpligtelser, herunder retten til fradrag for forfaldne renter, i det øjeblik hovedkautionisten misligholder sine forpligtelser. Klageren henviste til Statsskatteloven § 6 og Ligningsloven § 5, som fastslår, at renteudgifter fradrages i det indkomstår, hvor renten forfalder til betaling.

SKATs udtalelse til klagen

SKAT fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at selvom [virksomhed1] ApS ophørte med at betale den 16. januar 2014, ejede selskabet fortsat aktiver og blev ikke erklæret konkurs på det tidspunkt. SKAT understregede, at det ikke var dokumenteret, at [finans1] havde gjort kautionsforpligtelsen gældende over for klageren omkring den 16. januar 2014. Dette skete først med brevet af 8. april 2016. SKAT konkluderede derfor, at rentebeløbet på 1.443.765 kr. for perioden 16. januar 2014 til 8. april 2016 vedrørte [virksomhed1] ApS og ikke kunne anses for renteudgifter af en aktuel kautionsforpligtelse for klageren.