Omkvalificering af honorarer og nægtelse af fradrag i interessentskab – manglende skattemæssig betydning af samarbejdsaftale

Sagen omhandlede, hvorvidt en samarbejdsaftale og overdragelse af aktiver mellem klagerens og dennes ægtefælles selskab, [virksomhed2] ApS, og deres interessentskab, [virksomhed3] I/S, kunne tillægges skattemæssig betydning. Klageren og ægtefællen, der begge er tandteknikere, ejede selskabet og etablerede interessentskabet pr. 1. oktober 2001. Ifølge samarbejdsaftalen skulle de stille deres arbejdskraft til rådighed for selskabet via interessentskabet og var således ikke længere ansat i selskabet. Interessentskabet indtægtsførte honorar fra selskabet og udgiftsførte "andel af omkostninger" til selskabet.

Sagens forløb og økonomiske oplysninger

Interessentskabet [virksomhed1] I/S selvangav følgende resultater:

Posten igangværende arbejder blev tilbageført skattemæssigt i 2001, hvilket klagerens repræsentant var enig i. Under behandlingen af selskabets klage til Landsskatteretten blev det oplyst, at honorarbeløbene rettelig var betaling af leasingydelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs ansættelse og anså klagerens underskud af virksomhed for at være 10.000 kr. for 2001 og 12.500 kr. for 2002. Klagerens lønindkomst blev forhøjet med 137.250 kr. for 2001 og 247.200 kr. for 2002. Skatteankenævnet omkvalificerede det modtagne honorar i interessentskabet til løn hos interessenterne og tilbageførte omkostningerne til selskabet. Afgørelsen fulgte Landsskatterettens tidligere kendelse af 27. november 2007 vedrørende selskabet, hvor det blev fastslået, at samarbejds- og overdragelsesaftalen ikke kunne tillægges skattemæssig betydning, da det ikke var dokumenteret, at interessentskabet havde leveret ydelser til selskabet, eller hvilke omkostninger selskabet havde afholdt på vegne af interessentskabet.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde principiel påstand om, at afgørelsen var ugyldig på grund af en forkert kendelse og fejl i sagsfremstillingen. Subsidiært påklagedes tilsidesættelsen af interessentskabet [virksomhed3] I/S's eksistens. Det blev anført, at en tidligere afgørelse om bindende svar, hvor en lignende konstruktion ikke blev godkendt, skyldtes overdragelse til bogførte værdier, hvilket ikke var tilfældet her. Klageren anmodede derfor om godkendelse af overdragelsen i 2001 med efterfølgende konsekvenser. Endvidere ønskede klageren en nedsættelse af vederlaget fra interessentskabet i 2002 med 247.200 kr., idet skatteankenævnet havde skrevet 274.200 kr. i sagsfremstillingen. Klageren ønskede også overskud vedrørende selvstændig virksomhed [virksomhed4] I/S opsparet i virksomhedsordningen for 2001 og 2002, og anerkendte forhøjelsen vedrørende aktieindkomst under forudsætning af godskrivning for indeholdt udbytteskat. De sidstnævnte punkter var dog ikke behandlet af Skatteankenævnet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at et selskab og dets aktionærer, som selvstændige rets- og skattesubjekter, kan indgå bindende aftaler med hinanden. Dog kan aftaler mellem et selskab og dets aktionærer, der afviger væsentligt fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, og som kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelse, ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Landsskatteretten havde allerede ved kendelse af 27. november 2007 vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS afgjort, at samarbejds- og overdragelsesaftalen mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] I/S ikke kunne tillægges skattemæssig betydning. Den efterfølgende fremlagte afgørelse om bindende svar, som omhandlede en lignende konstruktion, men hvor SKAT ikke godkendte arrangementet på grund af manglende reel økonomisk risiko og formel overdragelse, gav ikke Landsskatteretten anledning til at ændre sin tidligere opfattelse.

Som en konsekvens af Landsskatterettens kendelse vedrørende selskabet blev udgifterne til selskabet tilbageført, og interessentskabets modtagne honorar blev omkvalificeret til lønindkomst med halvdelen til hver af interessenterne. For indkomståret 2002 havde skatteankenævnet korrekt beregnet 50 % af det modtagne honorar på 494.400 kr. til 247.200 kr., selvom der var en skrivefejl i sagsfremstillingen (274.200 kr.). Da det korrekte beløb var indgået i årsopgørelsen, og sagsfremstillingen i øvrigt var tilstrækkelig specificeret, fandt Landsskatteretten, at fejlen ikke havde været konkret væsentlig, og afgørelsen blev anset for gyldig.

Landsskatteretten afviste at behandle klagepunkterne vedrørende [virksomhed4] I/S og aktieindkomsten, da disse punkter ikke havde været påklaget til og behandlet af Skatteankenævnet. Dette var i overensstemmelse med Skatteforvaltningsloven § 11 og Skatteforvaltningsloven § 45, hvorefter Landsskatteretten kun tager stilling til den påklagede afgørelse og afledte ændringer.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten den påklagede afgørelse i sin helhed.