Fuld omkostningsgodtgørelse til klager efter delvis medhold i sag om ejendomsavance

Sagen omhandlede en klagers anmodning om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten. SKAT havde kun imødekommet anmodningen delvist (50%), idet de mente, at klageren ikke havde opnået overvejende medhold i sagen. SKATs vurdering var baseret på, at klageren ikke havde fået fuldt beløbsmæssigt medhold i den oprindelige påstand om nedsættelse af ejendomsavancen til 0 kr. via genanbringelse, og at formalitetsindsigelserne ikke var imødekommet.

Klagerens argumenter

Klageren påstod fuld omkostningsgodtgørelse og argumenterede for, at SKATs afgørelse var tilsidesat, og at klageren reelt havde opnået mere end 100% medhold i form af en lavere ejendomsavance end oprindeligt selvangivet. Klageren fremhævede, at en anmodning om genanbringelse efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 6a ikke er ensbetydende med en selvangivelse af ejendomsavance på 0 kr., men derimod en udskydelse af beskatningstidspunktet. Klageren henviste til bemærkningerne til lovforslaget om omkostningsgodtgørelse, som understreger, at sagens beløbsmæssige værdi skal tillægges betydelig vægt ved medholdsvurderingen. Klageren mente, at SKATs beregning af medholdsgraden var foretaget på et forkert grundlag ved at antage en selvangivet avance på 0 kr. i stedet for den faktiske selvangivne avance på 2.919.391 kr.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1, som er en videreførelse af den tidligere Skattestyrelseslov § 33a, stk. 1, og de almindelige bemærkninger til lovforslaget, der angiver, at medholdsvurderingen skal foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af både målelige og ikke-målelige forhold. Retten henviste også til SKM2005.358.ØLR, der fastslår, at vurderingen skal foretages instans for instans ud fra den nedlagte påstand.

Landsskatteretten konstaterede, at klageren havde fået medhold i, at ejendomsavancen skulle nedsættes fra 3.740.835 kr. til 2.904.635 kr., svarende til en nedsættelse på 836.200 kr. Dette var en beløbsmæssig nedsættelse, der resulterede i en avance lavere end den selvangivne. Retten var enig med klageren i, at genanbringelse efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 6a alene udskyder beskatningstidspunktet og ikke vedrører selve avancebeskatningen. Derfor havde klageren isoleret set fået fuldt medhold vedrørende opgørelsen af ejendomsavancen. Selvom klageren ikke fik medhold i genanbringelse eller formalitetsindsigelser, vurderede Landsskatteretten, at disse punkter ikke havde en sådan vægt, at de kunne ændre den samlede vurdering af overvejende medhold. Retten lagde særlig vægt på den betydelige beløbsmæssige nedsættelse af ejendomsavancen og at spørgsmålet om genanbringelse primært drejede sig om periodisering af beskatningen. Spørgsmålet om opgørelsen af ejendomsavancen havde desuden haft stor vægt i sagen, herunder med afholdelse af syn og skøn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren havde opnået medhold i overvejende grad og dermed var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet skønsmæssig vurdering af sagens målelige og ikke-målelige forhold, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klageren fik fuldt medhold i spørgsmålet om opgørelse og nedsættelse af ejendomsavancen. Avancen blev nedsat med 836.200 kr. fra 3.740.835 kr. til 2.904.635 kr., hvilket var en større nedsættelse end den oprindeligt selvangivne ejendomsavance på 2.919.635 kr.
• Retten var enig med klageren i, at genanbringelse af ejendomsavance efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 6a alene udskyder beskatningstidspunktet og ikke medfører, at ejendomsavancen anses for selvangivet med 0 kr. SKATs vurdering af medholdsgraden på dette punkt var derfor baseret på et forkert grundlag.
• Spørgsmålet om genanbringelse blev anset for at vedrøre periodisering af beskatningen, hvilket Landsskatteretten vurderede som mindre væsentligt end selve spørgsmålet om avancebeskatningen, især i lyset af den betydelige beløbsmæssige nedsættelse af avancen.
• Formalitetsindsigelserne blev også tillagt mindre vægt, da de angik samme forhold, som klageren materielt fik fuldt medhold i, og udgjorde en beskeden del af sagen.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og godkendte yderligere omkostningsgodtgørelse på 74.336,21 kr. inkl. moms i henhold til Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1, 2. pkt..