Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler periodisering af en fratrædelsesgodtgørelse på 764.000 kr. (oprindeligt 772.000 kr. ifølge SKAT), som en klager modtog i forbindelse med ophør af sit ansættelsesforhold i [virksomhed1] A/S.
Klageren blev opsagt den 17. juni 2009 med virkning fra den 30. juni 2009, men med et opsigelsesvarsel på 6 måneder, hvilket betød, at den endelige fratrædelsesdato var 31. december 2009. Klageren var omfattet af funktionærloven og havde ret til en godtgørelse på 12 månedslønninger som følge af sin tillidsmandsbeskyttelse. Den 24. juli 2009 blev klageren fritstillet, hvilket betød, at han ikke længere skulle møde på arbejde eller stå til rådighed for selskabet, og han måtte søge anden beskæftigelse. Fratrædelsesgodtgørelsen blev udbetalt den 18. januar 2010.
SKAT havde oprindeligt anset fratrædelsesgodtgørelsen for skattepligtig i indkomståret 2009 med 772.000 kr. SKAT mente, at klageren havde erhvervet endelig ret til godtgørelsen på opsigelsestidspunktet (30. juni 2009), og at beløbet derfor skulle beskattes senest 6 måneder efter dette tidspunkt, uanset udbetalingstidspunktet.
Klagerens repræsentant påstod, at fratrædelsesgodtgørelsen skulle periodiseres til indkomståret 2010. Repræsentanten henviste til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, som fastslår, at beskatning som udgangspunkt sker på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter, at kravet er endeligt erhvervet. Det blev anført, at kravet på fratrædelsesgodtgørelse, selvom det aftales ved opsigelsen, er betinget af den faktiske fratræden. Da klageren først blev fritstillet den 24. juli 2009, og dermed først fratrådte reelt på dette tidspunkt, var det først her, at kravet blev endeligt erhvervet. Der blev henvist til praksis fra Landsskatteretten, herunder SKM2001.375.LSR og TfS1991.422.LSR, som støtter, at endelig retserhvervelse først sker ved den faktiske fratræden, især når medarbejderen ikke er fritstillet samtidig med opsigelsen og fortsat har en arbejdsforpligtelse.
Landsskatteretten fandt, at klageren erhvervede endelig ret til fratrædelsesgodtgørelsen ved fritstillelsen den 24. juli 2009. Da beløbet blev udbetalt den 18. januar 2010, hvilket er mindre end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, skulle den skattepligtige del af beløbet (764.000 kr.) beskattes på udbetalingstidspunktet i 2010.
Landsskatteretten henviste til:
SKATs afgørelse om at beskatte fratrædelsesgodtgørelsen i indkomståret 2009 blev derfor nedsat til 0 kr.
SkatteministerietUdviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sagen omhandler en klager, der i 2010 modtog løn og feriepenge i en opsigelsesperiode efter at være blevet fritstillet fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1], og efterfølgende fraflyttet Danmark. Klageren havde arbejdet for [virksomhed1] siden 1999, dels med udenlandsk, dels med dansk registrerede fly. Den 25. juni 2009 blev hans ansættelsesforhold opsagt med 11 måneders varsel til den 31. maj 2010. Fra den 1. februar 2010 blev han fritstillet, og den 5. februar 2010 flyttede han til Qatar, hvor han startede nyt arbejde den 7. februar 2010. Klageren modtog løn fra [virksomhed1] (indberettet af [virksomhed2] A/S) frem til den 30. juni 2010, i alt 286.663 kr.
SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2010 med det udbetalte beløb. SKATs begrundelse var, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark på fritstillingstidspunktet den 1. februar 2010. SKAT mente, at klageren havde erhvervet ret til lønnen senest på dette tidspunkt, og at indkomsten derfor skulle henregnes til den periode, hvor han var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. og . SKAT henviste til , som fastslår, at indkomst optjent inden skattepligtens ophør er skattepligtig senest på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
Klageren påstod, at hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt på udbetalingstidspunktet for lønnen, og at indkomsten derfor skulle nedsættes. Han argumenterede for, at løn fra en udenlandsk arbejdsgiver som udgangspunkt er B-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 44, stk. 1, litra b, og kun skifter karakter til A-indkomst i takt med, at den udbetales gennem en dansk befuldmægtiget, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 5. Klageren mente, at Kildeskattebekendtgørelsen § 22 ikke kunne anvendes på indkomst optjent af en i Danmark bosat person, der udfører arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver, da den danske befuldmægtigede kun har indeholdelsesforpligtelse for konkret udbetalt løn.
Klageren henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1 og retspraksis, herunder SKM2004.53.LSR, for at underbygge, at løn i en opsigelsesperiode efter ophør af fuld skattepligt kun er begrænset skattepligtig i Danmark i det omfang, den kan henføres til arbejde udført i Danmark. Da kun 15-20% af hans arbejde var udført i Danmark, mente han, at kun en forholdsmæssig andel skulle beskattes. Klageren fremhævede også potentielle dobbeltbeskatningsproblemer og administrative udfordringer for danske lønbureauer, hvis SKATs fortolkning blev fulgt.
SKAT fastholdt, at indkomsten var retserhvervet forud for eller senest ved fritstillingen den 1. februar 2010, og dermed før ophøret af klagerens fulde skattepligt. SKAT argumenterede, at der ikke forelå suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsen. SKAT mente, at indkomsten skulle anses for A-indkomst, da den var indberettet som sådan, og at Kildeskatteloven § 46, stk. 2 og Kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1 styrede samspillet mellem retserhvervelse og indeholdelsespligt. SKAT afviste klagerens argumenter om dobbeltbeskatning og administrative byrder som ikke-juridiske betragtninger.
Sagen omhandlede, hvorvidt en klager var berettiget til halv lempelse efter [Ligningsloven § 33 A, stk. 3](/loven/lignin...
Læs mereSagen omhandler beskatning af en fratrædelsesgodtgørelse udbetalt til en pædagog, der fratrådte sin stilling efter langt...
Læs mere