Skattepligt af engelske pensioner for bosiddende i Danmark – Dobbeltbeskatningsoverenskomst

Sagen omhandler en engelsk statsborger, der har boet i Danmark siden 2004 og modtog private og offentlige pensioner fra England i 2009. Klageren selvangav pensionerne og den betalte skat i England for de private pensioner. SKAT anså pensionerne for skattepligtige i Danmark i henhold til globalindkomstprincippet, som fastslået i Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 1, stk. 1, men anvendte dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien til at lempe for dobbeltbeskatning.

SKATs afgørelse var baseret på, at Danmark som bopælsland har beskatningsret til pensionerne i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1. Dog har England også beskatningsret til private pensioner (jf. artikel 18, stk. 2) og eksklusiv beskatningsret til sociale pensioner (jf. artikel 18, stk. 3). SKAT lempede den danske skat ved at anvende creditmetoden (artikel 22, stk. 2, litra a) for de private pensioner og exemptionsmetoden (artikel 22, stk. 2, litra f) for den sociale pension, hvilket resulterede i nedslag på klagerens årsopgørelse for 2009.

Klageren påstod, at pensionerne ikke var skattepligtige i Danmark, idet Storbritannien alene havde beskatningsretten ifølge Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1-4. Klageren argumenterede for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af statsborgerskab og familieforbindelser. Klageren henviste desuden til SKM 2003.90.HR vedrørende beskatning af folkepension og udtrykte undren over, at SKAT kun ville tage stilling til indkomståret 2009 og over manglende konsekvens i skatteberegningerne for andre år. Klageren påklagede SKATs afgørelse af 30. august 2010 til Landsskatteretten, jf. Skatteforvaltningsloven § 5, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af klagerens engelske pensioner. Retten fandt, at klageren, som har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtig her til landet i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1 og Statsskatteloven § 4. Klagerens statsborgerskab blev anset for uden betydning i denne sammenhæng.

Retten fastslog, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, da han kun har en fast bolig til rådighed i Danmark.

Vedrørende beskatningsretten til pensionerne blev det fastslået:

• Private pensioner: Disse omfattes af Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 2, som giver Storbritannien ret til at beskatte pensioner, der udbetales til personer hjemmehørende i Danmark, hvis de tidligere har været hjemmehørende i Storbritannien.
• Offentlig pension (State Pension): Denne omfattes af Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 3, som fastslår, at pensioner udbetalt i henhold til sociallovgivningen i Storbritannien kun kan beskattes i Storbritannien.

Selvom Storbritannien har beskatningsretten til indkomsterne, skal indkomsten selvangives i Danmark, og Danmark skal lempe for dobbeltbeskatning i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2:

• Private pensioner: Lempelse sker efter creditmetoden (Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a). Dette indebærer, at den danske skat nedsættes med den skat, der er betalt i Storbritannien, dog højst den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den engelske pension.
• Offentlig pension: Lempelse sker efter exemptionsmetoden (Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra f). Dette betyder, at den engelske indkomst kan påvirke progressionen i den danske beskatning, men indkomsten som sådan beskattes ikke i Danmark.

Landsskatteretten bemærkede, at den alene kan tage stilling til den påklagede afgørelse for indkomståret 2009, jf. Skatteforvaltningsloven § 11. Klagerens spørgsmål om andre indkomstår og manglende konsekvens i beregningsgrundlaget faldt uden for rettens kompetence i denne sag. Retten henviste dog til muligheden for genoptagelse af skatteansættelser i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27.