Fortolkning af dobbelt strafbarhed ved fuldbyrdelse af frihedsstraf for tilsidesættelse af offentlig myndigheds afgørelse (Rammeafgørelse 2008/909)

Sagen angik en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en slovakisk domstol i forbindelse med fuldbyrdelsen af en straffedom afsagt i Tjekkiet mod den slovakiske statsborger Jozef Grundza. Grundza var i Tjekkiet (udstedelsesstaten) idømt en kumulativ frihedsstraf for indbrudstyveri og for at hindre fuldbyrdelsen af en afgørelse fra et offentligt myndighedsorgan – specifikt for at køre bil i strid med et midlertidigt kørselsforbud, pålagt af en tjekkisk kommunal myndighed.

Fuldbyrdelsen af dommen blev behandlet i Slovakiet (fuldbyrdelsesstaten) i henhold til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA om gensidig anerkendelse af domme i straffesager. Da de strafbare handlinger ikke var omfattet af listen over 32 alvorlige lovovertrædelser i rammeafgørelsens artikel 7, stk. 1, var anerkendelsen betinget af, at betingelsen om dobbelt strafbarhed var opfyldt, jf. artikel 7, stk. 3.

Hovedspørgsmål

Den forelæggende slovakiske ret var i tvivl om, hvorvidt betingelsen om dobbelt strafbarhed var opfyldt for så vidt angår tilsidesættelsen af den tjekkiske myndighedsafgørelse. Slovakisk lov om hindring af fuldbyrdelsen af officielle afgørelser blev snævert fortolket som kun omfattende afgørelser fra slovakiske myndigheder, hvilket potentielt ville blokere for anerkendelsen af den tjekkiske dom.

Den slovakiske ret spurgte Domstolen, om vurderingen af dobbelt strafbarhed i henhold til artikel 7, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, litra d), skulle ske:

• Konkret: Hvor de faktiske forhold (herunder afgørelsens oprindelse) præcist skal udgøre en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning.
• Abstrakt/fleksibelt: Hvor det er tilstrækkeligt, at handlingen generelt udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, uanset afgørelsens oprindelse.

Domstolen fastslog, at betingelsen om dobbelt strafbarhed skal fortolkes fleksibelt og funktionelt. Domstolen afviste at basere analysen på de nationale begreber om 'konkret' eller 'abstrakt' vurdering, da disse begreber ikke er nævnt i Rammeafgørelsen, og da deres indhold varierer mellem medlemsstaterne.

Domstolens konklusion

Artikel 7, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, litra d), i Rammeafgørelse 2008/909 skal fortolkes således, at betingelsen om dobbelt strafbarhed er opfyldt, når de faktiske forhold, der ligger til grund for lovovertrædelsen, også ville have været strafbare på fuldbyrdelsesstatens område, hvis de var indtruffet der.

Det afgørende kriterium er overensstemmelsen mellem den faktiske adfærd og definitionen af det strafbare gerningsindhold i fuldbyrdelsesstatens lovgivning. Det er ikke et krav, at lovovertrædelserne er identiske i begge medlemsstater.