Afgørelse om afgiftsfritagelse for busser til stofmisbrugsbehandlingsinstitution

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om at nægte afgiftsfritagelse for to busser til døgninstitutionen [x1], en behandlingsinstitution for stofmisbrugere. Ansøgningen om fritagelse var baseret på Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a, som omfatter køretøjer anvendt af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner til befordring af egne beboere.

Institutionen [x1] er en døgnbehandlingsinstitution for stofmisbrugere, der modtager beboere visiteret efter Lov om social service § 101, med midlertidigt ophold i boform efter Lov om social service § 107, stk. 2 og lægelig behandling efter Sundhedsloven § 142. Institutionen har 13 beboere, typisk med ophold på ca. 6 måneder, og tilbyder stoffri døgnbehandling baseret på kognitiv adfærds- og psykoterapi samt socialfaglige metoder. Der er et stigende antal dobbelt-diagnosticerede beboere, som har behov for transport til bl.a. tandlæger og fysioterapeuter, da de ofte ikke kan benytte offentlig transport.

Motorcentrets afgørelse og argumenter

Motorcentret afviste ansøgningen, idet de ikke fandt, at institutionen kunne sidestilles med plejehjem og ældrecentre. De lagde vægt på, at målgruppen ikke kræver intensiv og konstant pleje af samme karakter som på plejehjem. Motorcentret fastholdt, at [x1]s behandlingsmodel primært er adfærdsregulerende, støttende og resocialiserende, i modsætning til den egentlige plejeindsats for tillægsdiagnoser, der var tilfældet i en tidligere Landsskatteretskendelse (LSR 08-02907), som kommunen havde henvist til. Motorcentret afviste også, at der var udøvet usaglig forskelsbehandling i strid med lighedsprincippet, da de ikke fandt de sammenlignede sager identiske.

Kommunens påstand og argumenter

Kommunen påstod, at ansøgningen skulle imødekommes, idet de mente, at alle tre forudsætninger for afgiftsfritagelse, som anført i punktafgiftvejledningen for 2006 (afsnit E.1.2.2), var opfyldt:

• Hovedparten af beboerne er pleje- eller behandlingskrævende.
• Opholdet er ikke overvejende af midlertidig karakter.
• Der er fast tilknyttet plejepersonale, og der foregår egentlig pleje/behandling.

Kommunen fremhævede, at beboerne er visiteret med en handlingsplan for misbrugsbehandling, der omfatter afgiftning, substitutionsbehandling, rehabilitering og resocialisering, samt behandling af følgesygdomme som hepatitis og HIV. De understregede, at personalet har pleje- eller behandlingsmæssig uddannelse, og at transportbehovet er afledt af institutionens pligt til at fastholde beboerne i behandlingen og give dem en så normal hverdag som muligt. Subsidiært påstod kommunen hjemvisning af sagen til Motorcentret for fornyet behandling, da SKAT ikke havde kommenteret på indsigelserne om lighedsprincippet og fire navngivne institutioner, der havde opnået afgiftsfritagelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte afgiftsfritagelse for to busser til døgninstitutionen [x1].

Retten fandt, at det på baggrund af de fremlagte oplysninger om beboernes pleje- og behandlingsbehov, personalenormeringen, den ydede bistand og den forventede varighed af opholdet, ikke var dokumenteret, at forudsætningerne for afgiftsfritagelse i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6, litra a var opfyldt. Institutionen blev således ikke anset for at være et "plejehjem, ældrecenter og lignende institutioner" i lovens forstand.