Momsfradrag for energibesparende foranstaltninger på tredjemands ejendom

Sagen omhandlede spørgsmålet, om en fond havde adgang til fuldt momsfradrag for omkostninger til energibesparende foranstaltninger, der var udført på en tredjemands ejerlejlighed. Foranstaltningerne tilhørte fonden og var en forudsætning for fremtidige varmeleverancer til tredjemanden. Skatterådet havde oprindeligt besvaret spørgsmålet med et "nej".

Sagens baggrund

Fonden, [virksomhed2], er en forening, der investerer i innovation, energi og kommunikationsteknologi. Fonden opførte i 2008 og 2009 ejendommen [adresse1] sammen med [virksomhed1]. Ejendommen består af to ejerlejligheder, hvoraf fonden ejer 35% og [virksomhed1] ejer 65%. Af fondens ejerandel anvendes 15% til egne kontorlokaler, mens de resterende 85% er omfattet af en frivillig momsregistrering og udlejes med moms. I forbindelse med opførelsen blev det besluttet at opgradere hele byggeriet til lavenergiklasse 1, hvilket omfattede installation af lavenergivinduer, isolering, energieffektive lysarmaturer og varmestyring. Fonden afholdt alle udgifter til denne opgradering, herunder foranstaltninger i [virksomhed1]s ejerlejlighed. Fonden forventede at tjene udgiften ind gennem besparelser på egen varmeregning og ved salg af varme til [virksomhed1] til kostpris plus avance.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet afviste fuldt momsfradrag for udgifterne til energibesparende foranstaltninger i [virksomhed1]s ejerlejlighed. Rådet begrundede dette med, at udgifterne vedrørte opførelsen af bygningen og derfor skulle beregnes efter Momsloven § 39, stk. 1. Da [virksomhed1]s ejerlejlighed ikke var en del af fondens egne lokaler, var der ikke fradrag for den del af omkostningerne. For fondens egen ejerlejlighed blev fradrag tilladt for den udlejede del (frivillig momsregistrering) og skønsmæssigt for den del, der blev anvendt til egne kontorlokaler, jf. Momsloven § 38, stk. 2.

Klagerens argumenter

Fonden påstod, at der var ret til fuldt momsfradrag for udgifterne afholdt i [virksomhed1]s ejerlejlighed. Fonden argumenterede for, at fradragsretten alene skulle opgøres på baggrund af Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 38, stk. 2, idet begrænsningen i Momsloven § 39, stk. 1 ikke fandt anvendelse. Hovedargumenterne var:

• EU-ret og standstill-klausulen: Fradragsretten er en integreret del af momssystemet (Momsdirektivets artikel 168), og undtagelser skal fortolkes strengt (C-409/99, Metropol og Stadler; C-371/07, Danfoss og Astra Zeneca). En udvidelse af fradragsbegrænsninger efter 1. januar 1979 er i strid med Momsdirektivets artikel 176 (standstill-klausulen). Fonden gjorde gældende, at en fortolkning af Momsloven § 39, stk. 1, der nægter momsfradrag for omkostninger afholdt på tredjemands ejendom, er en ny og udvidende fortolkning, som ikke var gældende i 1979, og derfor strider mod direktivet.
• Momslovens intention: Fonden henviste til tidligere momslovgivning ([Momsloven § 16]) og momsreglementet, der ifølge fonden viste, at Momsloven § 39, stk. 1 (tidligere § 3, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen) alene havde til formål at fastslå retstilstanden for lokaler, der tilhørte virksomheden selv, og hvor disse anvendtes til ikke-fradragsberettiget formål (f.eks. bolig eller momsfri udlejning). Bestemmelsen var ikke tiltænkt at nægte fradrag for omkostninger på tredjemands ejendom, når de knyttede sig til momspligtige aktiviteter.
• Praksis og analogi: Fonden fremførte flere eksempler fra praksis, der understøtter momsfradrag for udgifter afholdt på tredjemands ejendom, når udgifterne vedrører momspligtig aktivitet:
  • En lejers ret til momsfradrag for ombygning af lejede lokaler (TfS 2000, 614 LSR, TfS 2007, 903 LSR).
  • Momsfradrag for forundersøgelser til en golfbane, selvom den aldrig blev realiseret (SKM2010.678.LSR).
  • Momsfradrag for skadevolder for udgifter til reparation af skader på tredjemands ejendom (TfS 1990, 35).
• Momsneutralitet: Fonden understregede, at momssystemets overordnede formål er neutralitet, og at en virksomhed ikke bør afskæres adgang til fradrag for omkostninger, der knytter sig til momspligtig aktivitet, blot fordi omkostningerne afholdes på tredjemands ejendom. En afvisning af fradrag ville desuden skabe usikkerhed om gældende praksis på flere områder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse og besvarede spørgsmålet med et "ja", hvilket betyder, at fonden har adgang til fuldt momsfradrag for omkostninger til energibesparende foranstaltninger udført på tredjemands ejendom.

Retten lagde til grund, at installationerne udelukkende var udført med henblik på fondens momspligtige leverancer af varme. Da installationerne dermed udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, har fonden fradragsret for den andel af de samlede byggeomkostninger, der kan henføres til de pågældende installationer, jf. Momsloven § 37, stk. 1. Landsskatteretten fandt ikke, at begrænsningen i Momsloven § 39, stk. 1 fandt anvendelse i denne situation, da bestemmelsen primært vedrører opgørelse af delvis fradragsret for købsmoms af bygninger, der anvendes til forskellige formål inden for virksomhedens egne lokaler.