Manglende selvangivelse af bonus – grov uagtsomhed – ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler beskatning af ikke-selvangiven bonusindkomst for indkomstårene 2004-2007, som klageren modtog fra [virksomhed1] A/S. Bonusudbetalingerne, der udgjorde en procentdel af koncernens globale overskud, blev foretaget via et selskab på Bahamas uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Klageren havde ikke selvangivet disse indtægter.

Sagens baggrund

Sagen opstod som følge af en arbejdsgiverkontrol hos [virksomhed1] A/S. Bonusbeløbene blev udbetalt i US$ via udenlandske selskaber, herunder [virksomhed2] Ltd. på Bahamas. Klageren modtog betydelige bonusbeløb, der i 2005 udgjorde over 300.000 kr. sammenlignet med en selvangiven lønindkomst på ca. 340.000 kr. Virksomheden havde sendt e-mails til medarbejderne, der informerede om, at bonus var skattepligtig i bopælslandet og skulle selvangives under "Anden Personlig Indkomst".

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Klageren anførte, at hans formelle ansættelsesforhold var hos [virksomhed1] A/S i Danmark, men at hans reelle arbejdsgiver var [virksomhed6] Ltd., et uafhængigt selskab med ringe forbindelse til [virksomhed1] A/S. Klageren bestred at have modtaget de e-mails, der informerede om selvangivelsespligten, og hævdede, at han troede, [virksomhed1] indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han henviste til sin ansættelsesaftale, der angav, at "lokale love om personlig skat vil være gældende for udbetalingen", hvilket han fortolkede som, at bonus var reguleret af selskabsbeskatningen og derfor ikke skulle fremgå af hans selvangivelse. Klageren mente, at hans ansvar alene kunne bedømmes som simpelt uagtsomt.

Skatteankenævnets vurdering

Skatteankenævnet fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt. Nævnet lagde vægt på, at:

• Klageren som regnskabsmand burde have kendt til selvangivelsespligten i henhold til Skattekontrolloven § 1, selv for indkomst hvor A-skat er indeholdt.
• Bonusbeløbenes størrelse i forhold til den selvangivne løn burde have fået klageren til at gennemgå sine årsopgørelser og opdage, at bonus ikke var medregnet.
• Klageren burde have udvist større agtpågivenhed, da han ikke modtog lønsedler for bonusudbetalingerne, og da bonus blev udbetalt af et selskab på Bahamas.

Nævnet afviste klagerens henvisning til en Højesteretsdom om befordringsgodtgørelse som irrelevant for spørgsmålet om grov uagtsomhed. Nævnet konkluderede, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2004-2007, hvor klageren blev beskattet af ikke-selvangiven bonus fra [virksomhed1] A/S. De udbetalte bonusbeløb var skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4c og bidragspligtige efter Arbejdsmarkedsfondsloven § 7.

Retten lagde til grund, at klageren havde "enkle økonomiske forhold", hvilket betød, at fristen for ordinær skatteansættelse efter bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 var udløbet for alle de påklagede indkomstår. Spørgsmålet var derfor, om betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de modtagne bonusbeløb. Dette blev begrundet med:

• Bonusbeløbenes betydelige størrelse i forhold til klagerens øvrige lønindkomst.
• Klagerens baggrund som regnskabsmand, hvilket burde have givet ham indsigt i økonomiske forhold og selvangivelsespligten i henhold til Skattekontrolloven § 1.
• Manglen på lønsedler eller lignende skriftligt materiale ved bonusudbetalingerne.
• Det faktum, at bonus ikke blev udbetalt af den danske arbejdsgiver, men af et selskab på Bahamas.

Retten bemærkede, at selv hvis klageren ikke havde modtaget de e-mails, der informerede om selvangivelsespligten, var undladelsen stadig groft uagtsom. Det blev også fastslået, at bonusbeløbene var A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43 og bidragspligtige efter Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 8, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten var således enig med Skatteankenævnet i, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, og at SKAT var berettiget til at ændre skatteansættelserne og arbejdsmarkedsbidragene for de omhandlede år.