Beskatning af fri bil for hovedanpartshaver - manglende kørselsregnskab

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en hovedanpartshaver i indkomstårene 2007 og 2008. Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som ejer [virksomhed2] A/S. Selskabet [virksomhed2] A/S købte den 7. juli 2007 en Mercedes Benz personbil for 580.000 kr. Selskabets adresse var sammenfaldende med klagerens bopæl.

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil til rådighed i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4, da der ikke var ført et løbende kørselsregnskab, og der var en formodning om privat rådighed, som ikke var afkræftet. SKAT's beregning af den skattepligtige værdi var som følger:

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke skulle beskattes af fri bil. Det blev anført, at bilen udelukkende var anskaffet til erhvervsmæssige formål, og at familiens private kørsel blev foretaget i deres privatejede bil. Klagerens samlever havde ved et møde med SKAT oplyst, at der fandtes notater (bl.a. i en kalender) over bilens kørsel, som efterfølgende blev overført til et kørselsregnskab og afleveret til SKAT. Klageren mente, at dette dokumenterede, at bilen ikke havde været til rådighed for privat brug, og at kørselsregnskabet ikke var en rekonstruktion, men blot en opstilling baseret på eksisterende notater.

SKAT fastholdt dog, at det fremlagte kørselsregnskab var en rekonstruktion og ikke kunne erstatte en dagligt ført kørebog, hvilket er et krav for at afkræfte formodningen om privat kørsel for en hovedaktionær. Derudover forelå der ingen erklæring om, at selskabets biler ikke måtte benyttes privat. SKAT henviste til flere byrets- og landsretsdomme, der understøttede den skærpede bevisbyrde for hovedaktionærer i lignende sager.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om beskatning af værdi af fri bil for klageren, der var hovedanpartshaver. Afgørelsen var baseret på Ligningsloven § 16, stk. 4, som fastsætter den skattepligtige værdi af en bil stillet til rådighed for privat benyttelse, og Ligningsloven § 16, stk. 9, som udvider disse regler til hovedaktionærer, der modtager goder fra selskabet, herunder biler, og henviser til Aktieavancebeskatningsloven § 4 for definitionen af hovedaktionær.

Landsskatteretten bemærkede, at der for hovedaktionærer, der har råderet over en firmabil, er en formodning for, at bilen også er til rådighed for privat kørsel. Det påhviler derfor hovedaktionæren at sandsynliggøre, at den pågældende er afskåret fra at anvende bilen privat for at undgå beskatning.

Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed for privat kørsel. Dette blev understøttet af tidligere domspraksis, herunder:

• SKM2008.128.BR: En byretsdom, hvor en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil, da bilen var parkeret på bopælen, og der ikke var fraskrevet ret til privat brug eller ført løbende kørebog.
• SKM2005.103.ØLR: En Østre Landsretsdom, hvor en hovedaktionær ikke løftede bevisbyrden for, at selskabets bil ikke var til privat rådighed, trods sammenfaldende adresse og mangel på kørebog eller fraskrivelseserklæring. Det var uden betydning, at familien ejede en privat bil.
• SKM2009.629.VLR: En Vestre Landsretsdom, hvor en rekonstrueret kørebog ikke kunne afkræfte formodningen om privat rådighed, og risikoen for bortkommet kørebog påhvilede hovedanpartshaveren.

På baggrund af de foreliggende oplysninger og den skærpede bevisbyrde i hovedaktionærforhold, blev SKAT's afgørelse stadfæstet.