Nægtelse af genoptagelse af momsangivelser - manglende sandsynliggørelse af særlige omstændigheder

Sagen omhandlede selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momsangivelser for perioden 1. august 2005 til 31. december 2008. Baggrunden for anmodningen var, at selskabets revisor angiveligt først i juni 2010, i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab og afslutning af en omfattende ombygning af ejendommen [adresse1], havde kunnet opgøre det præcise momsfradrag for den momsregistrerede erhvervsdel af byggeriet.

SKAT nægtede genoptagelse for perioden før 1. april 2007 med henvisning til 3-årsfristen i Skatteforvaltningsloven § 31. SKAT anførte, at det forhold, at den afgiftspligtige eller dennes revisor havde glemt et fradrag eller misforstået reglerne, ikke udgjorde "særlige omstændigheder" i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, som kunne berettige til ekstraordinær genoptagelse. Selskabet havde desuden ikke oplyst, hvilket årsregnskab det drejede sig om, hvornår det var udarbejdet, eller hvorfor henvendelsen først skete så sent.

Selskabet påstod, at anmodningen om genoptagelse for perioden 1. august 2005 til 31. maj 2007 skulle imødekommes. Selskabet gjorde gældende, at der forelå særlige omstændigheder, da selskabet først i juni 2010 fik vished for det endelige kvadratmeterantal for den samlede bebyggelse (6.469 m2) og den momsregistrerede erhvervsdel (328 m2) efter gennemført arealoverførsel, hvilket var dokumenteret ved en landinspektørmeddelelse af 25. juni 2010. Selskabet henviste også til problemer med tinglysningssystemet, som forsinkede den endelige opdeling af ejerlejlighederne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at anmodningen om genoptagelse af momstilsvaret var fremsat uden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31. Det afgørende var derfor, hvorvidt bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 fandt anvendelse.

Retten henviste til forarbejderne til den tidligere Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 8 (nu Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8), som fastslog, at bestemmelsen ikke gav grundlag for ekstraordinær genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige havde glemt et fradrag. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen fandt anvendelse, hvor det måtte anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, eksempelvis i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldtes svig fra tredjemand, myndighedsfejl eller andre særlige omstændigheder, der ikke kunne bebrejdes den skattepligtige.

I den konkrete sag forelå der hverken myndighedsfejl eller svig fra tredjemand. Selvom selskabet først i juni 2010 fik vished for det præcise kvadratmeterareal af den samlede bebyggelse, måtte den omtrentlige arealfordeling have været erkendbar for selskabet gennem nogen tid forinden. På dette foreløbige grundlag kunne klageren have rettet henvendelse til skattemyndighederne med henblik på genoptagelse, hvilket ikke var sket.

Landsskatteretten fandt derfor, at den særlige regel i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 ikke gav tilstrækkeligt grundlag for ekstraordinær genoptagelse i en situation, hvor klageren kunne og burde have handlet anderledes.

SKATs afgørelse om at nægte genoptagelse blev derfor stadfæstet.