Skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af negativt privatforbrug stadfæstes

Sagen omhandler en klager, der i indkomståret 2006 drev en klinik med thai massage, og hvis selvangivne virksomhedsresultat var negativt. Skatteankenævnet foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 245.000 kr. på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug på -145.281 kr.

Baggrund for sagen

Klageren oplyste, at regnskabet og regnskabsmaterialet var destrueret eller stjålet i forbindelse med hærværk mod massageklinikken i 2009. Klageren havde desuden været fængslet i perioden fra den 11. februar 2005 til den 11. februar 2008.

Klageren argumenterede for, at forhøjelsen skulle bortfalde, da han under fængslingen ikke havde haft mulighed for at opnå indtægt. Han anførte, at et påstået behov for andre indtægter krævede tydeligt bevis fra skattemyndighederne. Klageren forklarede, at hans privatforbrug var dækket ved salg af private aktiver, herunder en båd, en pladesamling og andet løsøre, til en samlet værdi af 290.000 kr.

Skatteankenævnets beregning af privatforbrug

Skatteankenævnet beregnede klagerens privatforbrug for 2006 som følger:

Skatteankenævnet bemærkede, at klagerens lån ikke var øget væsentligt, og at der ikke forelå dokumentation for salg af privat indbo.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Retten henviste til Skattekontrolloven § 1, der fastslår skattepligtiges pligt til at selvangive indkomst, og Skattekontrolloven § 3, der pålægger erhvervsdrivende at indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med ministerens regler. Det blev fremhævet, at regnskabet skal være baseret på løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Da virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, var bortkommet, kunne virksomheden ikke dokumentere eller sandsynliggøre effektive, daglige kasseafstemninger. Dette betød, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt, og regnskabsmaterialet kunne derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten var enig i skattemyndighedernes skøn over privatforbruget, idet skønsmæssige ansættelser normalt skal underbygges af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. De skønnede indtægter bragte klagerens privatforbrug op på et acceptabelt niveau, og der var ikke grundlag for at ændre myndighedens skøn over det skattemæssige resultat af virksomheden.