Afslag på tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste grundet overskredet frist

Sagen omhandler en klagers anmodning om tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og renter til de indkomstår, erstatningen vedrørte. Klageren kom til skade i 2002 og modtog løbende erstatninger, herunder en betydelig del for tabt arbejdsfortjeneste og renter, som blev udbetalt i 2008. Klagerens advokat opgjorde den samlede tabte arbejdsfortjeneste til 335.744 kr. for perioden 2002-2006, og renter på 85.917 kr. for perioden 2004-2008.

SKAT nægtede tilbagefordeling af erstatningen og renterne. SKAT's begrundelse var, at den endelige retserhvervelse af erstatningen fandt sted i 2008, da forsikringsselskabet fremsatte et forligstilbud på 248.000 kr., og beløbet blev indsat på klagerens konto i november 2008. Ifølge administrativ praksis, som beskrevet i Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.1, skal en anmodning om tilbagefordeling indgives inden udgangen af det kalenderår, der følger efter retserhvervelsesåret. For indkomståret 2008 udløb fristen den 31. december 2009. Klagerens anmodning blev først modtaget af SKAT den 21. juni 2010, og dermed efter fristens udløb.

Klagerens repræsentant påstod, at beskatningen af den tabte arbejdsfortjeneste skulle ske i de år, kravet vedrørte, og argumenterede for, at den endelige retserhvervelse først skete i 2009, da den endelige korrespondance med forsikringsselskabet afsluttedes. Repræsentanten anførte desuden, at en beskatning af hele beløbet i ét indkomstår ville medføre en uforholdsmæssig høj skat, især da klagerens indkomst i de relevante år primært bestod af sygedagpenge. Det blev også anført, at en mundtlig anmodning om genoptagelse var fremsat i juni 2010.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om at nægte tilbagefordeling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og renter. Retten lagde til grund, at:

• Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste vedrørte indkomstårene 2002-2006, og de modtagne renter vedrørte indkomstårene 2004-2008.
• Det endelige retserhvervelsestidspunkt for erstatningsbeløbet var i 2008. Dette blev fastslået ud fra, at forsikringsselskabet i brev af 14. november 2008 fremsatte et forligstilbud på 248.000 kr., og beløbet umiddelbart efter blev indsat på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten bemærkede, at skattemyndighederne efter anmodning kan give tilladelse til tilbagefordeling af indkomstskattepligtige indtægter fra retserhvervelsesåret til de år, de vedrører, forudsat at indtægterne ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Denne praksis er beskrevet i Ligningsvejledning 2008-2, afsnit A.B.1.1, som fastsætter følgende retningslinjer:

• Anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvori udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted.
• Ansøgeren skal godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført.
• Der kan ikke meddeles tilladelse til udskydelse af beskatning til senere indkomstår.
• Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren (typisk 1% af skattepligtig indkomst, dog mindst 1.000 kr. i nettobesparelse).
• Ansøgninger om fordeling af lønefterbetalinger fra nye kollektive overenskomster kan ikke imødekommes, men lønefterbetalinger ved forfremmelse mv. kan.

Da klagerens anmodning om tilbagefordeling blev modtaget af SKAT den 21. juni 2010, var fristen for anmodning om tilbagefordeling fra indkomståret 2008 (som udløb den 31. december 2009) overskredet. På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke opfyldte den administrative regel for tilbagefordeling, og SKAT's afslag blev derfor stadfæstet.