Ophævelse af lønindeholdelse grundet manglende tilbud om afdragsordning

Sagen omhandlede en klage over SKATs pålæg om lønindeholdelse for restskatter, gebyrer og afgifter, der den 28. oktober 2010 udgjorde 110.662 kr. Klageren, der ejede både en lejlighed og et sommerhus, havde løbende kontakt med SKAT, primært via sin ven, efter modtagelse af en rykkerskrivelse den 20. april 2009. Klageren var indlagt og senere opereret, hvilket forsinkede processen med at finde en løsning.

Klagerens ven drøftede salg af sommerhuset med SKAT og anmodede om fristforlængelse for dokumentation. Klageren ansøgte i august 2009 om gældseftergivelse, hvilket blev afslået i oktober 2009. Sideløbende hermed foretog SKAT skridt i forbindelse med udlæg.

Den 28. oktober 2010 varslede SKAT lønindeholdelse. Klagerens ven oplyste den 5. november 2010, at klageren ikke kunne klare et løntræk grundet en allerede indregnet restskat. SKAT opfordrede til indsendelse af et budget, som blev modtaget den 18. november 2010. Lønindeholdelsen blev midlertidigt stillet i bero, men den 25. november 2010 iværksatte SKAT lønindeholdelse med en procent på 17.

SKATs afgørelse fastholdt lønindeholdelsen på 17 %, baseret på en betalingsevneberegning, der viste en månedlig betalingsevne på 4.790 kr., svarende til 28 % af indkomsten. SKAT henviste til, at udgifter, der ikke er nævnt i Inddrivelsesbekendtgørelsen § 21, ikke kan fradrages, og at udgifter til sommerhus ikke anses for rimelige boligudgifter i henhold til Inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2. Medicinudgifter var godkendt fratrukket efter Inddrivelsesbekendtgørelsen § 19.

Klageren påstod lønindeholdelsen ophævet og argumenterede for, at yderligere udgifter til prioritetsgæld, fællesudgifter, ejendomsskat og forsikringer vedrørende sommerhuset ikke var medregnet. Med disse udgifter ville klagerens betalingsevne være negativ. Klageren anførte desuden, at et salg af sommerhuset var vanskeligt på grund af markedssituationen og anmodede om, at lønindeholdelsen blev stillet i bero i et par år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ophævede SKATs afgørelse om lønindeholdelse. Retten lagde vægt på, at lønindeholdelse er et mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt end en afdragsordning, og at der derfor skal foreligge særlige grunde for at anvende det, f.eks. misligholdelse af en afdragsordning. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven (Folketingstidende 2004-2005, 2. samling, L 112, tillæg A, sp. 4624 ff.).

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde opfyldt sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7 ved ikke at tilbyde klageren en afdragsordning, eller i det mindste oplyse om muligheden herfor, i den lange periode (1½ år) fra rykkerskrivelsen blev sendt, og indtil varslet om lønindeholdelse. Den indledende opfordring i rykkerskrivelsen blev ikke anset for tilstrækkelig vejledning.

Retten bemærkede endvidere, at klagerens indsendelse af et udfyldt budgetskema måtte anses for en tilkendegivelse af, at klageren ønskede at indgå en afdragsordning med SKAT. Det er ikke en betingelse, at skyldneren udtrykkeligt anmoder om en afdragsordning.

Som følge heraf var SKAT ikke berettiget til at varsle og træffe afgørelse om lønindeholdelse, men skulle i stedet have pålagt klageren en afdragsordning. Lønindeholdelsen blev derfor ophævet, og klageren blev berettiget til at få tilbagebetalt eventuelle beløb, der måtte være indbetalt som følge af den iværksatte lønindeholdelse, og som måtte overstige det beløb, klageren kunne være pålagt at betale ved en afdragsordning.