Lønindeholdelse ophævet: Manglende varsel og ønske om afdragsordning

Sagen drejede sig om en klage over SKATs pålæg om lønindeholdelse for gæld til det offentlige. Klageren, der har boet sammen med sin samlever siden oktober 2007, havde en samlet gæld på 91.716,58 kr. pr. 13. april 2009, bestående af diverse gebyrer, restskat, arbejdsmarkedsbidrag og kommunal gæld.

Baggrund og tidligere afgørelser

Oprindeligt indregnede SKAT en restskat fra 2003 på 17.300 kr. (plus tillæg) i klagerens forskudsopgørelse for 2009. Klageren gjorde indsigelse, og Skattecenter 1 fastholdt indregningen og fastsatte et månedligt afdrag på 1.000 kr. Klageren påklagede dette til Landsskatteretten, som den 6. august 2009 ændrede afgørelsen. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke var berettiget til at indregne skatterestancer i forskudsopgørelsen for 2009 og pålagde Skattecentret at foretage en ny betalingsevnevurdering i henhold til Inddrivelsesbekendtgørelsen § 14.

Efterfølgende accepterede Skattecenter 2 et månedligt afdrag på 1.000 kr. for en periode, og klageren blev bevilget henstand med betalingen indtil den 1. februar 2010, med krav om at kontakte SKAT for en aftale.

SKATs iværksættelse af lønindeholdelse

Den 10. marts 2010 sendte SKAT Inddrivelsescentret et brev til klageren, hvori det blev konstateret, at han ikke havde reageret for en ny betalingsevnevurdering, og at henstanden var udløbet. Brevet opgjorde den resterende gæld til 84.426,57 kr. og krævede betaling inden 14 dage, med varsel om inddrivelse, herunder lønindeholdelse, hvis betaling eller kontakt udeblev.

Klageren kontaktede SKAT telefonisk den 18. marts 2010, udtrykte uforståenhed over gebyret og oplyste, at han var blevet arbejdsløs, samt at han ville fremsende et budgetskema. Dette skema, der detaljerede klagerens og samleverens indtægter og udgifter, blev indsendt den 7. april 2010.

SKAT Inddrivelsescentret iværksatte herefter lønindeholdelse med 4% af klagerens indkomst. Deres betalingsevnevurdering, der lå til grund for afgørelsen, var som følger:

Opgørelse af betalingsevnen:

Klageren påstod, at lønindeholdelsen skulle ophæves, da han ikke kunne se, hvordan SKAT kunne beregne hans betalingsevne til 500 kr. pr. måned, og anførte, at lønindeholdelse er et brutalt redskab, der kun bør anvendes over for skatteborgere, der modsætter sig SKATs afgørelser, hvilket han ikke havde gjort.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ophævede Inddrivelsescentrets afgørelse om lønindeholdelse.

Retten bemærkede, at reglerne om lønindeholdelse findes i Inddrivelsesloven og Inddrivelsesbekendtgørelsen. Selvom regelsættet ikke direkte angiver, om SKAT frit kan vælge mellem afdragsordninger og lønindeholdelse, fremgår det af forarbejderne til lovgivningen, at mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt som lønindeholdelse ikke bør anvendes over for skyldnere, der indgår og overholder en afviklingsordning.

Landsskatteretten fastslog, at lønindeholdelse er et mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt end en afdragsordning. Derfor skal der foreligge særlige grunde til at anvende lønindeholdelse, f.eks. at skyldneren har misligholdt en tidligere afdragsordning.

I den konkrete sag havde SKAT i et brev af 10. marts 2010 opfordret klageren til at kontakte dem inden 14 dage for at aftale en betalingsordning, hvis han ikke kunne betale hele gælden på én gang. Klageren efterkom denne opfordring ved telefonisk at kontakte SKAT den 18. marts 2010 og efterfølgende indsende et udfyldt budgetskema. Landsskatteretten anså klagerens handlinger som en klar tilkendegivelse af, at han ønskede at indgå en afdragsordning.

SKAT valgte imidlertid ikke at fastsætte en afdragsordning, men iværksatte i stedet direkte lønindeholdelse. Landsskatteretten fandt, at Inddrivelsescentret på det foreliggende grundlag ikke var berettiget til at træffe afgørelse om lønindeholdelse. SKAT burde i stedet have pålagt klageren en afdragsordning.

Endvidere bemærkede Landsskatteretten, at SKAT i henhold til Inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 4 skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Det var ikke oplyst, at SKAT havde fremsendt et sådant varsel til klageren.

På baggrund af disse omstændigheder ophævede Landsskatteretten lønindeholdelsen. Klageren er berettiget til at få tilbagebetalt eventuelle beløb, der måtte være indbetalt som følge af den iværksatte lønindeholdelse, og som overstiger det beløb, han kunne være pålagt at betale ved en afdragsordning.