Command Palette

Search for a command to run...

Erstatningsansvar for vold – Lempelse af erstatningskrav efter Erstatningsansvarsloven

Sagstype

Almindelig civil sag

Status

Appelleret

Dato

17. januar 2025

Sted

Vestre Landsret

Sagsemner

Forvaltningssag

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Part: Appellant: Civilstyrelsen,

Partsrepræsentant: Advokat: Keld Frederiksen, Advokat: Anders Falkenberg Laursen, Advokat: Inge Houe,

Rettens personale: Dommer: Ida Johanne Sander, Dommer: Henrik Twilhøj, Dommer: Thomas Raaberg-Møller

Sagen omhandler Civilstyrelsens krav mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, om refusion af erstatning udbetalt til en skadelidt (Person 1) for erhvervsevnetab. Kravet udspringer af en hændelse den 3. juli 2011, hvor Appelindstævnte, der tidligere var dømt for overtrædelse af Straffeloven § 244, skubbede Person 1, som faldt og pådrog sig en hovedskade. ### Civilstyrelsens Påstande Civilstyrelsen nedlagde påstand om, at Appelindstævnte skulle betale 3.008.432,11 kr. med procesrente. Subsidiært blev der påstået et beløb lavere end 3.008.432,11 kr., men højere end 1.000.000 kr., med procesrente. Der blev også nedlagt påstand om sagsomkostninger for byretten på 75.000 kr., subsidiært et lavere beløb. ### Appelindstævntes Påstande Appelindstævnte nedlagde påstand om frifindelse over for begge Civilstyrelsens påstande. Subsidiært påstod han frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat lavere beløb end det påståede, og et mindre beløb for sagsomkostninger end fastsat af byretten. ### Sagens Forløb og Baggrund Under ankesagen blev der fremlagt yderligere økonomiske oplysninger om Appelindstævnte, herunder lønsedler og årsopgørelser fra SKAT, der viste en årlig indkomst på omkring 600.000 kr. Der blev også fremlagt en tingbogsattest, der viste, at Appelindstævnte og en anden person havde overtaget en ejendom for 1.960.000 kr. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgav udtalelser om erhvervsevnetabet, og lægekonsulentvurderinger af varigt mén blev fremlagt. Videoovervågning af hændelsen den 3. juli 2011 blev forevist, hvoraf det fremgik, at Appelindstævnte skubbede Person 1, der faldt, og at en Person 3 efterfølgende sparkede og slog Person 1. Appelindstævnte forklarede, at han skubbede Person 1 for at komme forbi ham og trøste sin kæreste, og at han ikke kendte Person 1 eller havde en aftale med Person 3. Han beskrev sin nuværende økonomiske situation, herunder et nyt job med en grundløn på 45.000 kr. og en maksimal bonus på 5.000 kr., samt den psykiske belastning sagen har medført for ham og hans familie.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. ### Årsagsforbindelse og Adækvans Landsretten fandt det mere sandsynligt, at Person 1's skader ikke ville være indtrådt uden det skub, som Appelindstævnte tildelte ham. Det blev vurderet, at det efter skubbets karakter var påregneligt, at Person 1 kunne pådrage sig skader som sket. Landsretten fandt derfor, at Appelindstævnte som udgangspunkt skulle betale erstatning for erhvervsevnetabet. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af erhvervsevnetabet. ### Passivitet Landsretten var enig med byretten i, at regreskravet vedrørende erstatning for erhvervsevnetabet først kunne rejses mod Appelindstævnte efter Erstatningsnævnets afgørelse af 6. oktober 2017, og at kravet ikke var bortfaldet ved passivitet. ### Lempelse af Erstatningsansvar Spørgsmålet om lempelse af Appelindstævntes erstatningsansvar blev behandlet i medfør af Erstatningsansvarsloven § 24, stk. 1. Landsretten vurderede, at Appelindstævntes økonomiske og personlige forhold, sammenholdt med kravets størrelse, gjorde det usandsynligt, at han på noget tidspunkt ville kunne betale det fulde beløb. Henset til karakteren af den udøvede vold, der alene bestod af et kraftigt skub, de øvrige omstændigheder ved voldsudøvelsen som fremgår af videoovervågningen, kravets karakter samt Appelindstævntes personlige forhold i øvrigt og den forløbne tid siden skubbet, fandt landsretten, at det ville virke urimeligt tyngende at lade Appelindstævnte bære det fulde erstatningsansvar. Landsretten tiltrådte herefter, at kravet skulle nedsættes til 1.000.000 kr., der forrentes som fastslået i byrettens dom. ### Sagsomkostninger Efter sagens udfald, hvor hver part delvist havde vundet og tabt, skulle ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden for landsretten, jf. Retsplejeloven § 313, stk. 1. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at tilkende Midt- og Vestjyllands Politi yderligere sagsomkostninger for byretten.

Lignende afgørelser