Afgørelse om edition af råbånd i sag om menneskehandel og bordelvirksomhed

Denne kendelse omhandler en begæring fra Nordsjællands Politi om edition af originale og uredigerede lyd- og billedoptagelser ("råbånd") fra en tv-dokumentar produceret af en virksomhed (T). Optagelserne vedrørte menneskehandel, bordelvirksomhed og pengehvidvask.

Baggrund for Begæringen

Nordsjællands Politi anmodede retten om at pålægge T at udlevere råbåndene. Begæringen var specifikt rettet mod optagelser, der vedrørte eller belyste Person 1's (P1) mulige strafbare handlinger i forbindelse med:

• Medvirken til bordelvirksomhed (rufferi), jf. Straffeloven § 228.
• Skatteunddragelse, jf. Straffeloven § 289.

Politiet ønskede ikke oplysninger om identiteten på de medarbejdere eller journalister, der havde medvirket ved optagelserne.

Sagens Oplysninger

• Dokumentarens Formål: Optagelserne var foretaget med henblik på at belyse prostitutionsmiljøet i København, herunder bagmænd og myndighedernes problemer med at håndtere dette.
• Journalistisk Metode: Journalisterne havde infiltreret miljøet ved at foregive at ville erhverve et bordel. De optrådte under dæknavne og anvendte skjult kamera. Der var anvendt både åbne og anonyme kilder, hvoraf nogle var lovet anonymitet, mens det for andre var forudsat.
• Risiko for Kilder og Journalister: Vidner fra T forklarede, at udlevering af råbåndene ville true kildernes sikkerhed, især prostituerede og myndighedspersoner, der havde udtalt sig under forudsætning af anonymitet. Der var også fremsat trusler mod en journalist, der tidligere havde forsøgt at infiltrere miljøet. T havde en sikkerhedsplan for udsendelsen og frygtede, at adgangen til fremtidige kilder ville blive reduceret ved udlevering af råbåndene.
• Materialets Omfang: Der var tale om ca. 40-60 timers uredigerede råbånd, hvoraf ca. 4 timer vedrørte den sigtede P1. Disse optagelser inkluderede en samtale mellem P1 og to journalister, der optrådte som "muldvarpe" med skjult kamera.
• Politiets Argumentation: Anklagemyndigheden henviste til, at P1 ifølge et notat fra Skat havde oplyst, at han ville modtage sort betaling og vejlede om kriminel aktivitet i forbindelse med bordeldrift. Disse udtalelser kunne tjene som bevis, og det var vigtigt for anklagemyndigheden at få adgang til både redigerede og uredigerede bånd. Politiet mente, at betingelserne for edition i Retsplejeloven § 804, stk. 1 var opfyldt, og at indgrebet ikke stod i misforhold til sagens betydning.

T's Argumentation

T nedlagde påstand om, at begæringen ikke skulle tages til følge. T henviste til:

• Kildebeskyttelse: Det var ikke godtgjort, at oplysninger om kilder, der var omfattet af Retsplejeloven § 172, stk. 2, nr. 2 (om anonymitet for fjernsynsforetagender), ville have afgørende betydning for sagens opklaring, jf. Retsplejeloven § 172, stk. 5.
• Proportionalitet: Proportionalitetsbetingelsen i Retsplejeloven § 805, stk. 1 var ikke opfyldt, og hensynet til en fri nyhedsformidling talte imod edition, jf. Menneskerettighedskonventionens art. 10.
• Udsendelsens Relevans: T planlagde at vise udsendelsen den 19. maj 2008, og politiet vidste ikke, om den redigerede udsendelse ville give tilstrækkeligt materiale.

Rettens Afgørelse

Retten fandt, at betingelserne for edition i Retsplejeloven § 804, stk. 1 var opfyldt, da de ønskede optagelser kunne tjene som bevis i sagen.

Dog vurderede retten, at et editionspålæg ville stå i misforhold til den ulempe, det ville medføre, jf. Retsplejeloven § 805, stk. 1. Dette skyldtes flere forhold:

• Kildebeskyttelse: Oplysninger om kilder, der førte til sigtede, blev ikke anset for at have "afgørende betydning for sagens opklaring" i henhold til Retsplejeloven § 172, stk. 5. Retten fandt ikke, at hensynet til opklaringen klart oversteg massemediernes behov for at beskytte deres kilder.
• Journalisternes sikkerhed og fremtidig nyhedsformidling: Selvom politiet ikke havde intention om at afsløre journalisternes identitet, var der en risiko for, at dette ville ske efter et editionspålæg. Dette ville være til ulempe for journalisternes tryghed og for massemediernes fremtidige muligheder for at anvende denne journalistiske metode.
• Proportionalitet: Efter en vurdering af den bevismæssige værdi af det uredigerede materiale og den potentielle ulempe for mediet, fandt retten, at et editionspålæg ville være disproportionalt.

Retten lagde vægt på, at sagen vedrørte et emne af betydelig offentlig interesse (organiseret kriminalitet), og at massemediernes funktion som "offentlighedens vagthund" var central. Samtidig anerkendte retten, at kilder i et organiseret kriminelt miljø ville være i betydelig fare, hvis deres anonymitet blev brudt.

Politiet havde allerede adgang til redigeret materiale fra udsendelsen, som ville blive vist offentligt, og retten vurderede, at dette ville give politiet tilstrækkeligt materiale at forholde sig til.

Konklusion:

Begæringen om edition blev ikke taget til følge. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger, herunder salær til advokaten.