Dom for falsk forklaring om førerens identitet

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden havde påstået skærpelse af en dom afsagt af Retten i Esbjerg, mens Tiltalte havde påstået frifindelse eller formildelse.

Sagens Baggrund

Sagen tog sin begyndelse, da politiet standsede en bil for at køre for stærkt. I bilen befandt sig Tiltalte og hendes kæreste, Person 1, som var efterlyst. Under afhøringen af politiassistent Vidne oplyste Tiltalte, at hvis chaufføren sagde, at han var "Forurettede", så var det nok "Forurettede". Dette skete på trods af, at Tiltalte vidste, at chaufføren var hendes kæreste, Person 1, og at han var efterlyst.

Politiets Efterforskning og Tiltaltes Forklaring

Politiassistent Vidne forklarede, at han under afhøringen fik bekræftet, at chaufføren var Person 1, og at denne var efterlyst. Vidne gjorde Tiltalte opmærksom på, at han ikke troede på hendes forklaring om, at chaufføren var "Forurettede", og at hun ville blive sigtet, hvis hun fastholdt sin forklaring. Tiltalte fastholdt dog sin forklaring, hvilket førte til, at hun blev sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 164.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde til grund, at:

• Føreren af bilen havde kørt for stærkt.
• Føreren ikke var "Forurettede", men derimod Person 1.
• Tiltalte vidste, at føreren ikke var "Forurettede".
• Tiltalte bekræftede, at hun på trods af denne viden sagde til politiassistent Vidne, at hvis føreren af bilen sagde, at han var "Forurettede", så var føreren "Forurettede".

Landsretten fandt, at Tiltalte herved havde indset muligheden for og forholdt sig accepterende til, at "Forurettede" ville blive sigtet for kørslen. Gerningsindholdet i Straffeloven § 164, stk. 1, blev anset for fuldbyrdet.

Landsrettens Afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom. Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 164, stk. 1.

Straffen blev fastsat som en tillægsstraf, som byretten havde anført. Tiltalte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.