Energiklagenævnets afgørelse om fastsættelse af transporttarif i Tyra-Nybro opstrømssystemet

DONG Naturgas A/S (herefter DONG) klagede den 25. februar 2014 over Energitilsynets afgørelse af 28. januar 2014. Afgørelsen omhandlede fastsættelse af tariffen i transportaftalerne mellem DONG og Maersk Energy Marketing A/S (herefter MEMAS) for transport af naturgas i opstrømssystemet Tyra-Nybro i perioden juli 2011 til oktober 2012. Energitilsynet havde fastsat tariffen til 5,75 øre/m³, dækkende både kapacitets- og volumenbetaling. Sagen havde baggrund i, at DONG ejer opstrømssystemet fra Tyra-platformen til Nybro gasbehandlingsanlæg, og der har siden 2001 været hjemlet tredjepartsadgang til transport af naturgas. Energitilsynet fører tilsyn med, at priser og betingelser for adgang til opstrømssystemet er rimelige i henhold til Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 6, stk. 1. Energitilsynet havde i 2011 tilkendegivet, at et tarifniveau på op til 7 øre/m³ var rimeligt, hvorefter DONG nedsatte sin tarif fra ca. 13 øre/m³ til ca. 10 øre/m³. MEMAS klagede efterfølgende over, at DONGs tariffer var for høje. Energitilsynet fastsatte i 2012 tariffen til et interval mellem 5 og 7 øre/m³, hvilket blev påklaget af både DONG og MEMAS. Energiklagenævnet hjemviste i 2013 sagen til Energitilsynet med henblik på at fastsætte en specifik pris inden for intervallet 5-7 øre/m³. Energitilsynets afgørelse af 28. januar 2014, som var genstand for den aktuelle klage, fastsatte den specifikke tarif til 5,75 øre/m³ i henhold til Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 7, stk. 4. Denne fastsættelse var baseret på modelberegninger for driftsomkostninger, afskrivninger og en rimelig forrentning af investeringer, samt en undersøgelse af tariffer i andre Nordsø-systemer og en konkurrenceundersøgelse. Energitilsynet nåede frem til et skøn på 5,25 øre/m³, hvortil blev lagt en buffer på 0,50 øre/m³ for usikkerheder.

DONGs synspunkter

DONG påstod, at Energitilsynets afgørelse skulle ændres, så tariffen blev fastsat til 7 øre/m³, subsidiært et niveau over 5,75 øre/m³. DONG fastholdt, at den oprindelige tarif ikke var i strid med opstrømsbekendtgørelsen og anførte, at der ikke var hjemmel til at konkludere, at et rimeligt tarifniveau skulle være omkostningsægte eller til at tillægge konkurrencehensynet afgørende vægt. DONGs hovedargumenter var:

• Afgørelsen var en uberettiget ændring af Energitilsynets tidligere skøn, som Energiklagenævnet havde tiltrådt.
• Afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet, da indgrebet var mere vidtgående end nødvendigt.
• Afgørelsen var i strid med DONGs berettigede forventninger, idet Energitilsynet tidligere havde tilkendegivet, at et tarifniveau op til 7 øre/m³ var rimeligt.
• Afgørelsen var behæftet med fejl, herunder utilstrækkelig hensyntagen til usikkerheder og forkert normering af rørledningslængden. DONG mente, at markedets praksis for aftaler af tilsvarende varighed og omfang var det afgørende kriterium, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 7, stk. 5.

Energitilsynets udtalelse

Energitilsynet fastholdt, at afgørelsen skulle stadfæstes. Tilsynet anførte, at afgørelsen var truffet på grundlag af et bredt skøn, der inkluderede hensyn til omkostninger, forrentning, markedets pris og konkurrencemæssige hensyn. Energitilsynet argumenterede, at proportionalitetsprincippet ikke havde den påberåbte betydning i en partstvist, og at DONG ikke kunne have en berettiget forventning om en uændret tarif, da MEMAS havde klaget tidligt i forløbet. Tilsynet forsvarede sin længdenormering og anvendelse af Tyra-Nybro rørledningen som primært sammenligningsgrundlag.

MEMAS’ synspunkter

MEMAS støttede Energitilsynets afgørelse og gjorde gældende, at DONG ikke skulle have medhold i sin klage. MEMAS anførte, at Energitilsynets afgørelse af 28. januar 2014 for første gang fastsatte en eksakt rimelig tarif, og at DONG ikke havde haft en berettiget forventning om en tarif på 7 øre/m³. MEMAS bestred også DONGs fortolkning af konkurrencehensynets betydning i Energitilsynets afgørelse.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 28. januar 2014 om fastsættelse af tariffen i transportaftalerne mellem DONG Naturgas A/S og Maersk Energy Marketing A/S til 5,75 øre/m³, dækkende både kapacitets- og volumenbetaling.

Retsgrundlag og tidligere afgørelse

Retsgrundlaget for afgørelsen var Naturgasforsyningsloven § 21, som bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for adgang til opstrømsrørledningsnet, samt Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet. Ifølge bekendtgørelsen skal en ejer af et opstrømsledningsnet give adgang mod betaling, og priser og betingelser skal fastsættes ved forhandling og være ikke-diskriminerende, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 5. Energitilsynet fører tilsyn med, at priser og betingelser er rimelige, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 6, stk. 1, og behandler tvister, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 7, stk. 1, med vægt på markedets praksis, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 7, stk. 5.

Energiklagenævnet havde i sin afgørelse af 7. oktober 2013 fastslået, at pristilsynet og indgrebsbeføjelsen skulle udøves på grundlag af et bredt skøn, der inkluderede hensyn til ejerens omkostninger, rimelig forrentning af investeret kapital, markedets praksis og konkurrencemæssige hensyn. Nævnet fandt Energitilsynets basismodel og metode for sammenligning af markedstariffer egnet og vurderede, at en rimelig tarif kunne fastsættes inden for intervallet 5-7 øre/m³. Sagen blev hjemvist til Energitilsynet for at fastsætte en specifik pris inden for dette interval.

Begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet fandt ikke, at der var fremkommet væsentlige nye oplysninger eller synspunkter, der gav anledning til at genvurdere de lovlige hensyn eller det fastsatte interval på 5-7 øre/m³. Nævnet afviste DONGs synspunkt om, at Energitilsynets afgørelse ændrede tidligere stadfæstede skøn, idet hjemvisningen netop forpligtede tilsynet til at fastsætte en specifik pris.

Nævnet afviste også DONGs argument om, at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet. Princippet indebærer, at prisfastsættelsen skal være nødvendig og forholdsmæssig, hvilket er normeret i Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 6. Nævnet fandt ikke, at fastsættelsen af en bestemt pris inden for intervallet i sig selv var i strid med proportionalitetsprincippet.

DONGs argument om berettigede forventninger blev ligeledes afvist, da DONG ikke kunne have en berettiget forventning om, at Energitilsynets afgørelse ikke ville blive påklaget og potentielt ændret af Energiklagenævnet.

Vurdering af prisfastsættelsen

Energiklagenævnet vurderede, at Energitilsynets konkrete prisfastsættelse til 5,75 øre/m³ var rimelig og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Tilsynet havde inddraget de samme momenter som ved fastsættelsen af intervallet, herunder driftsomkostninger, afskrivninger, rimelig forrentning, tariffer i andre Nordsø-systemer og konkurrenceundersøgelsen. Nævnet tiltrådte Energitilsynets metode med længdenormering af tariffer og valget af Tyra-Nybro rørledningen (229 km) som udgangspunkt for sammenligningen, da denne rørledning har den største kapacitet og anvendes langt overvejende. Nævnet fandt, at en pris på 5,25 øre/m³ var rimelig, når den blev sammenholdt med DONGs modeltekniske driftsomkostninger på 4,95 øre/m³ og markedets priser. Den tillagte sikkerhedsbuffer på 0,5 øre/m³ repræsenterede usikkerheden ved beregningerne og skønnet og sikrede, at prisindgrebet ikke var uforholdsmæssigt.

Konklusion

Efter en samlet vurdering fandt Energiklagenævnet, at prisfastsættelsen på 5,75 øre/m³ var en rimelig pris, som også var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnettet § 8, stk. 1, jf. Naturgasforsyningsloven § 51, stk. 1. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse eller offentlig bekendtgørelse, jf. Naturgasforsyningsloven § 51, stk. 6.