Hjemvisning af sag om tariffer for gasrørledning med pålæg om fastsættelse af specifik pris

Sagen omhandler en klage fra DONG Naturgas A/S (DONG) og Maersk Energy Marketing A/S (MEMAS) over en afgørelse fra Energitilsynet vedrørende transporttarifferne for DONGs opstrømssystem for naturgas fra Tyra-platformen til Nybro gasbehandlingsanlæg. MEMAS havde klaget til Energitilsynet over, at DONGs tariffer på ca. 10-10,75 øre/m³ var urimeligt høje.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet gav MEMAS delvist medhold og pålagde DONG at fastsætte tariffen i et interval mellem 5-7 øre/m³. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering, der inkluderede:

• Økonomiske beregningsmodeller: Tre modeller blev anvendt til at vurdere en rimelig tarif, der skulle dække DONGs driftsomkostninger, afskrivninger og en rimelig forrentning over anlæggets levetid.
• Markedssammenligning: En sammenligning med tariffer i Norge, Storbritannien og Holland.
• Konkurrenceundersøgelse: En analyse af tariffens betydning for konkurrencen på det danske engrosmarked for gas.

Klagerne til Energiklagenævnet

Både DONG og MEMAS påklagede Energitilsynets afgørelse.

• DONG krævede afgørelsen ophævet og anførte, at deres tariffer ikke var urimelige. De mente, at Energitilsynets omkostningsbaserede modeller savnede hjemmel i Opstrømsbekendtgørelsen, som foreskriver forhandlet adgang, og at modellerne var behæftet med metodiske og faktuelle fejl.
• MEMAS krævede tariffen nedsat yderligere, primært til niveauet for rene driftsomkostninger (ca. 2,03-2,26 øre/m³). MEMAS argumenterede for, at opstrømssystemet måtte anses for fuldt afskrevet, og at en omkostningsbaseret prissætning var nødvendig for at undgå diskrimination.

Energiklagenævnet stadfæster i det væsentlige Energitilsynets afgørelse, men hjemviser sagen til fornyet behandling med et specifikt pålæg. Nævnet fandt, at Energitilsynets fastsatte interval på 5-7 øre/m³ var baseret på et sagligt og velbegrundet skøn.

Nævnets juridiske vurdering

Energiklagenævnet fastslog, at rimelighedsvurderingen i Opstrømsbekendtgørelsen § 6, stk. 1 skal baseres på et bredt skøn. Dette skøn er ikke begrænset til en ren sammenligning med markedspraksis, jf. Opstrømsbekendtgørelsens § 7, stk. 5, men kan og bør også omfatte:

• En analyse af omkostninger og en rimelig forrentning af investeret kapital.
• Konkurrencemæssige hensyn for at undgå misbrug af en dominerende stilling.

Nævnet fandt, at Energitilsynets anvendelse af økonomiske modeller var en egnet metode til at belyse omkostningsniveauet og håndtere de betydelige usikkerheder i sagen, herunder de historiske data fra før liberaliseringen. Nævnet tiltrådte ligeledes tilsynets metode til markedssammenligning og den overordnede vurdering, der førte til tarifintervallet 5-7 øre/m³.

Hjemvisning til fastsættelse af specifik pris

Energiklagenævnet fandt dog, at Energitilsynet havde begået en fejl ved at fastsætte tariffen som et interval. Da Energitilsynet agerede som tvistbilæggelsesmyndighed i henhold til Opstrømsbekendtgørelsen § 7, stk. 4, var tilsynet forpligtet til at træffe en konkret og endelig afgørelse ved at fastsætte en specifik pris for den omhandlede periode (juli 2011-oktober 2012).

Sagen blev derfor hjemvist til Energitilsynet med pålæg om at fastsætte en specifik pris inden for det allerede godkendte interval på 5-7 øre/m³.