Afslag på anerkendelse af diskusprolaps i nakken som erhvervssygdom

En 40-årig mand, der siden 1984-85 og igen fra 1988 havde arbejdet fuldtids som chauffør, anmeldte en diskusprolaps i nakken som erhvervssygdom. Hans arbejde indebar daglig kørsel på 500-800 km og omfattede frem til efteråret 1997 manuel pallelæsning med en håndtrukken palleløfter, hvor han trak og skubbede op til 50 tons dagligt. Derudover havde han i perioder, især frem til midten af 1990'erne, manuelt løftet op til 50 kg tunge fodersække på nakke-skulderåget, svarende til 3.750 kg pr. dag, to dage om ugen. Denne type løft var dog aftaget betydeligt eller helt ophørt inden symptomdebut.

Mandens nakkesmerter begyndte i efteråret 1997, og en MR-skanning i januar 1998 påviste en moderat stor diskusprolaps i nakken på niveau C5/C6. En arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra 1998 vurderede, at den ekstreme trækbelastning på overekstremiteterne sandsynligvis havde været medvirkende årsag til nakkelidelsen.

Arbejdsskadestyrelsen afviste sagen efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget. Begrundelsen var, at lidelsen ikke var på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og at der ikke var tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdet og lidelsen. Udvalget fandt, at løftene af sække ikke havde været tilstrækkelige til at udgøre en særlig risiko, og at der ikke var lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem træk og skub og nakkelidelser.

Ankestyrelsen fandt ikke, at mandens diskusprolaps i nakken kunne anerkendes som en erhvervssygdom. Afgørelsen blev truffet på baggrund af flere forhold:

Manglende fortegnelse og lægevidenskabelig dokumentation

• Lidelsen (diskusprolaps i nakken) er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 9, nr. 4.
• Der foreligger ikke tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem denne type nakkelidelse og de arbejdsmæssige påvirkninger, manden havde været udsat for. Dette udelukker anerkendelse efter Arbejdsskadesikringsloven § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led.

Utilstrækkelig særlig påvirkning og belastning

• Mandens arbejde som chauffør, herunder daglig kørsel, skub og træk af tunge paller, samt løft af tunge sække på nakke-skulderåget, blev ikke vurderet til at have indebåret en tilstrækkelig særlig påvirkning og belastning af nakken til at medføre en særlig risiko for diskusprolaps, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.
• Selvom løft af sække indebar en mekanisk påvirkning af nakken, var omfanget (knap 4 tons dagligt to dage om ugen, aftagende frem mod symptomdebut) ikke tilstrækkeligt til at udgøre en særlig risiko.
• Arbejdet med at skubbe og trække paller med en håndtrukken palleløfter indebar ikke en akut mekanisk påvirkning af nakken.

Tidsmæssig sammenhæng og lægefaglig viden

• Der var ikke en relevant tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelsen for tunge løft på nakke-skulderåget og tidspunktet for lidelsens opståen, da smerterne startede i efteråret 1997, hvor løftemængden var betydeligt reduceret eller helt ophørt.
• Ankestyrelsen bemærkede, at årsagerne til diskusprolaps generelt er relativt ukendte, og at kun voldsomme, akutte mekaniske påvirkninger af nakken efter nuværende lægefaglig viden kan medføre diskusprolaps.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og var ikke enig i den arbejdsmedicinske speciallægeerklærings vurdering, idet Ankestyrelsen foretager en selvstændig bedømmelse i hver enkelt sag.