Ejerskifteforsikring: Dækning af fugtskader fra terrasse i ældre ejendom

Sagen omhandler en klage fra forsikringstageren mod Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for fugtskader i ejendommens murværk og terrasse. Klageren overtog ejendommen i juli 2023 og tegnede en ejerskifteforsikring med basisdækning baseret på en tilstandsrapport fra april 2023.

Sagens faktiske omstændigheder

Kort efter overtagelsen, i sensommeren 2023, opdagede klageren, at tapetet på væggene i spisestuen og pejsestuen bulede ud. Efter professionel malerbehandling i sensommeren 2023 opstod problemet igen 1-2 måneder senere. Klageren anmeldte skaden til DBF den 31. oktober 2023, idet de mente, at fugten skyldtes en fejlkonstruktion af terrassen, som ikke tillod vand at løbe væk.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren hævder, at skaderne eksisterede før købet af ejendommen og ikke var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten. De anfører, at den bygningssagkyndige, der udarbejdede rapporten, har erkendt rapportens mangelfuldhed og tilbudt delvis kulancemæssig erstatning. Klageren mener, at ejerskifteforsikringen netop skal dække fejl og mangler, der ikke er beskrevet i tilstandsrapporten. De søger dækning for udbedring af skaderne, anslået til 91.130 kr. + moms, med fradrag for den bygningssagkyndiges erstatning, selvrisiko og udgifter til reparation af en revne i terrassetrappen. Klageren har fremlagt dokumentation fra flere fagfolk, herunder en uvildig ekspert i fugt og skimmel, der bekræfter fugtskaderne og tilstandsrapportens mangler.

Selskabets påstande og argumenter

DBF har afvist dækning med henvisning til, at terrassen er udført tidstypisk og sædvanligt for en ejendom fra 1919. Selskabet anfører, at fugten i murværket skyldes flere faktorer, herunder manglende afvanding, opsprøjt fra terrassen, revner ved trappen (anmærket som K2 i tilstandsrapporten) og manglende/nedbrudte fuger ved sålbænke og vinduer (også anmærket som K2). DBF fastholder, at fugt i murværk på ældre ejendomme ikke er usædvanligt og typisk ikke medfører skader. Selskabet mener, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var dækningsberettigede skadeforhold eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. DBF har tilbudt at dække malerarbejde, hvis det overstiger bagatelgrænsen på 5.000 kr., men anser de foreslåede udbedringer (f.eks. etablering af membran) som forbedringer af konstruktionen, der ikke er dækket.

Klageren får ikke medhold.Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå forhold ved terrassen og heraf afledte fugtskader i væggene, som udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der tages hensyn til oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Terrassekonstruktionen stammer fra ejendommens opførelse i 1919. Klageren har ikke bevist, at konstruktionsmæssige forhold ved terrassen adskiller sig nævneværdigt fra tilsvarende konstruktioner af samme alder, således at forholdet er omfattet af forsikringens skadebegreb.
• Selskabets konsulent har vurderet, at forholdet primært må tilskrives terrassekonstruktionen og forhold relateret til tilstandsrapportens anmærkninger nr. 7, 8 og 12. Huset er opført efter sædvanlig byggemetode for opførelsestidspunktet.
• Der er konstateret større revner og utætheder i trappen samt bund af terrassedør, hvor vand kan trænge ind i murværket. Dette er anmærket i tilstandsrapporten som K2-skader, der vurderes at fortsætte og udvikle sig på længere sigt.
• Fugtnotatet af 17/6 2024 angiver, at terrassen er påstøbt huset over fugtspærren i sokkelvæggene, og at denne sammenstøbning, sammenholdt med en manglende fugtmembran på det støbte terrassedæk, medvirker til vandophobning og indtrængning i sokkelvæggene. Etablering af en fugtmembran anses for en forbedring af ejendommens oprindelige konstruktion, og der er efter nævnets opfattelse ikke grundlag for dækning herfor.
• Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forekomster af skimmelsvamp, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nævneværdigt nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.