Afvisning af dækning for fugtskade i tagkonstruktion grundet manglende bevis for byggeskade

Sagen omhandler en tvist om dækning under en byggeskadeforsikring for fugt- og skimmelskade i et enfamiliehus.

Sagens faktiske omstændigheder

Ejendommen blev opført i 2015-2016, og byggeskadeforsikringen trådte i kraft den 26. juli 2016. Klageren anmeldte den 22. februar 2024 fugtskjolder på en loftsplade og under dampspærren, placeret nær et tagnedløb. En byggerådgiver, rekvireret af klageren, konkluderede i en rapport af 21. marts 2024, at tagkonstruktionen ved kasserenden manglede tilstrækkelig ventilation, hvilket havde forårsaget opfugtning og skimmelsvamp (MSF-værdi 2468, C-niveau) på tagfineren. Byggerådgiveren anbefalede udbedring af hele kasserendens længde med forbedret ventilation og anti-skimmel tagkrydsfiner.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren krævede dækning under byggeskadeforsikringen for udbedring af skaden i overensstemmelse med byggerådgiverens anbefalinger. Klageren fastholdt, at skaden skyldtes en konstruktionsfejl (utilstrækkelig ventilation) fra opførelsestidspunktet, og at problemet sandsynligvis var udbredt i hele kasserendens længde. Klageren kritiserede forsikringsselskabets taksator for en utilstrækkelig undersøgelse og for at have misforstået sagens omstændigheder, herunder taksators påståede manglende kendskab til byggerådgiverens rapport under besigtigelsen. Klageren anførte desuden, at selv en utæthed i tagpappen burde være dækningsberettiget som byggeskade grundet husets korte levetid.

Selskabets påstand: Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til en taksatorrapport af 27. maj 2024. Taksatoren vurderede, at skadesårsagen sandsynligvis var et svigt i tagpapbelægningen og/eller opstuvet vand i tagbrønden, forårsaget af voldsomme nedbørsmængder i vinteren 2023/2024. Selskabet argumenterede, at skaden var lokal og ikke skyldtes en konstruktionsfejl fra opførelsen, da manglende ventilation ville have medført et langt større og mere udbredt skadesomfang med tegn på trænedbrydning. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 9.7, der undtager skader forårsaget af manglende vedligeholdelse eller drift af bygningen. Selskabet fastholdt, at taksator havde modtaget byggerådgiverens rapport forud for besigtigelsen, og at fotodokumentationen var tilstrækkelig til vurderingen uden destruktive indgreb.

Relevante forhold og dokumentation

• Byggerådgiverens rapport (21. marts 2024): Konkluderede utilstrækkelig ventilation som årsag til fugt og skimmel. Henviser til SBI 273 for ventilationskrav.
• Taksatorrapport (27. maj 2024): Vurderede utæthed i tagpap/afløb pga. opstuvet vand som årsag. Bemærkede, at BR18 ikke var gældende ved opførelsen i 2015/2016. Fandt ingen tegn på udbredt skade eller trænedbrydning, der ville indikere manglende ventilation.
• Forsikringsbetingelserne: Definerer byggeskade (punkt 6) og undtager skader forårsaget af manglende vedligeholdelse eller drift (punkt 9.7). Indeholder også bestemmelser om erstatningsopgørelse (punkt 12.1-12.3).

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet bemærker, at det er klageren, der skal bevise, at der foreligger en dækningsberettigende byggeskade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold ved ejendommens tagkonstruktion udgør byggeskade eller nærliggende risiko for byggeskade. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at taksator på baggrund af sin besigtigelse af ejendommen har vurderet, at opfugtningen ikke kan henføres til opførelsen af ejendommen i 2015/2016, men efter alt at dømme er opstået som følge af en utæthed inden for den senere tid. Det vurderes, at der i forbindelse med de voldsomme mængder nedbør i løbet af vinteren har stået vand i afløbsrenden, og at der derfor er trukket fugt gennem en opstået utæthed i fuge, tagpap eller afløb. Det er taksators vurdering, at der ikke er tale om manglende ventilation, idet alt træ i konstruktionen i så fald ville "være opfugtet og besat med skimmel, hvilket ikke er tilfældet. Desuden ville der være tegn på trænedbrydning i konstruktionen, hvis forholdet havde eksisteret siden år 2015/16. Hvis der var tale om manglende ventilation ville forholdet have været opstået kort efter opførelsen og i hele huset brede under renden".

Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af uddybende mail af 16/8 2024, at det fastholdes, at opfugtningen skyldes et svigt i tagpapbelægningen og/eller opstuvet vand. Det fremgår, at isoleringen langs hele kasserenden kan være udført uden ventilation, uden at det på noget tidspunkt i husets levetid vil have nogen betydning eller forårsage en dækningsberettiget skade under byggeskadeforsikringen. Henset til husets alder ville der være et langt større skadesomfang, udbredt til ikke kun undersiden af tagfineren, men også til spær samt andre rum under kasserenden, hvis manglende ventilation er årsagen til fugtophobningen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at der sker opfugtninger af trækonstruktioner i et omfang, der er udtryk for byggeskade eller nærliggende risiko for byggeskade. Tagkonstruktionen er udført i 2015/2016, og der er ikke konstateret skader i form af nedbrud som følge af råd eller svamp. Det er heller ikke godtgjort, at der i øvrigt er nærliggende risiko for skade i form af, at konstruktioner i taget svigter.

Nævnet har videre lagt vægt på, at tagkonstruktionen ikke er en del af beboelsen, hvorfor skimmelsvamp på krydsfinerpladerne ikke på afgørende måde nedsætter bygningens brugbarhed.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at klageren ikke har bevist, at eventuelle utætheder ved taget udgør en dækningsberettigende byggeskade efter forsikringsbetingelserne. Nævnet bemærker, at forsikringen ikke dækker byggeskade, som skyldes manglende vedligeholdelse, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 9.7.

Det som klageren i øvrigt har anført – herunder indholdet i rapport af 21/3 2024 – kan ikke føre til andet resultat.