Videresendelse af anmodning om afbrydelse af klagefrist

Andelsboligforeningen [...] anmodede den 7. maj 2010 Energitilsynet om at forlænge klagefristen i en sag (j.nr. 4/0989-0200-0193) i medfør af Forvaltningsloven § 17. Samtidig anmodede foreningen om aktindsigt i sagen vedrørende bemærkninger fra I/S Nordforbrænding. Anmodningen om aktindsigt blev fremsat på vegne af flere boligforeninger.

Energitilsynet videresendte den 10. maj 2010 andelsboligforeningens anmodning om afbrydelse af klagefristen til Energiklagenævnet. Energitilsynet mente, at Energiklagenævnet var rette myndighed til at behandle anmodningen, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Energiklagenævnets vurdering af kompetence

Energiklagenævnet tog stilling til, hvilken myndighed der var kompetent til at behandle anmodningen om afbrydelse af klagefristen. Nævnet henviste til Forvaltningsloven § 17, som fastslår, at den myndighed, der har truffet afgørelse i 1. instans, kan bestemme, at klagefristen afbrydes, hvis en begæring om aktindsigt fremsættes efter afgørelsen er meddelt, men inden klagefristens udløb.

Nævnet understregede, at lovforarbejderne til Forvaltningsloven § 17 og juridisk litteratur (John Vogter, ”Forvaltningsloven med kommentarer”) bekræfter, at det er 1. instansmyndigheden, der har denne beføjelse. Da Energitilsynet havde truffet afgørelse i den oprindelige sag, var det Energitilsynet, der skulle behandle anmodningen om forlængelse af klagefristen.

Begrænsninger i nævnets behandling

Energiklagenævnet bemærkede, at nævnet ikke havde taget stilling til, om Andelsboligforeningen [...] var part i sagen, eller om forvaltningsloven fandt anvendelse. Nævnet havde heller ikke indhentet sagens akter, men baserede sin afgørelse udelukkende på det materiale, som Energitilsynet havde fremsendt.

Energiklagenævnet afgjorde, at det var Energitilsynet, som 1. instansmyndighed, der skulle behandle Andelsboligforeningens anmodning om forlængelse af klagefristen i Energitilsynets sag. Nævnet fandt, at Forvaltningsloven § 17 klart placerer kompetencen hos den myndighed, der har truffet den oprindelige afgørelse.

Afgørelse og videresendelse

Anmodningen om forlængelse af klagefristen blev derfor sendt tilbage til Energitilsynet til videre foranstaltning, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2. Energiklagenævnet bemærkede i den forbindelse, at nævnet ikke havde indvendinger imod, at anmodningen blev imødekommet.

Afgørelsens grundlag

Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand i medfør af princippet i Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 6, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.