Ejerskifteforsikring: Dækning for opstigende fugt, revnede trægulve og borebiller

Sagen omhandler en forsikringstageraf klage mod Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for tre specifikke forhold: opstigende fugt, revnede trægulve og angreb af borebiller. Klageren overtog ejendommen, et parcelhus fra 1947, den 7. juni 2022 og havde tegnet en 5-årig ejerskifteforsikring med basisdækning baseret på en tilstandsrapport fra maj 2022. ### Sagens faktiske omstændigheder Klageren anmeldte i september 2022 et borebilleangreb og i oktober 2022 en fugtskade. I november 2023 anmeldte klageren opstigende grundfugt fra soklen og revner i trægulvene. DBF afviste løbende dækning for alle anmeldte forhold med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5. Sagen blev herefter påklaget til Ankenævnet for Forsikring. ### Parternes hovedpåstande og centrale argumenter #### Klagerens påstande Klageren gjorde gældende, at de tre forhold var dækningsberettigede i henhold til policevilkårene, herunder Mindstebekendtgørelsen bilag 1 – nr. 2 litra c. * Opstigende fugt: Klageren anførte, at den manglende fugtspærre (murpap) mellem soklen og indermuren var en oprindelig, skjult fejl, der ikke var aldersbetinget. Det var almindelig kendt for murere siden 1900-tallet at anvende murpap, og manglen nedsatte husets værdi og brugbarhed væsentligt. * Revnede trægulve: Klageren argumenterede, at revnerne skyldtes, at trægulvene ikke var tilstrækkeligt udtørret ved nedlæggelsen, og at nogle planker var sammenlimet. Dette nedsatte husets værdi og brugbarhed og medførte risiko for splinter. * Borebiller: Klageren påpegede, at angrebet blev konstateret kort tid efter overtagelsen og var så voldsomt, at det krævede udskiftning af træet. Angrebet nedsatte husets værdi og brugbarhed, da terrassen konstant dryssede med træmel. #### Selskabets påstande DBF fastholdt, at klageren ikke havde bevist, at forholdene udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. * Opstigende fugt: Selskabet anførte, at det i 1947 ikke var usædvanligt at undlade murpap, og at der efter 77 år ikke var konstateret alvorlige skader som råd, men kun kosmetiske afskalninger. Forholdet nedsatte ikke ejendommens byggetekniske værdi væsentligt. * Revnede trægulve: Selskabet argumenterede, at revnerne var almindelige for plankegulve, der udvider og trækker sig sammen med temperaturændringer. Gulvet var plant og kunne benyttes efter hensigten, og der var ikke konstateret skader i forsikringens forstand. * Borebiller: Selskabet anførte, at borebilleangrebet ikke var af konstruktiv betydning, og at der ikke var konstateret svigt af nogen art som følge heraf. ### Relevante forhold og dokumentation Sagen inkluderede en tilstandsrapport, besigtigelsesnotater fra DBF's konsulenter, rapporter fra klagerens byggesagkyndige samt tilbud på udbedring af skaderne. * Omkostninger ved borebiller: Klageren fremlagde tilbud på henholdsvis 145.200 DKK og 107.990 DKK for afhjælpning af borebilleangrebet. * Tilstandsrapporten: Viste, at ejendommen var totalrenoveret med nye lofter, isolering, vinduer/døre, el, gulvvarme og VVS. * DBF's besigtigelsesnotater: Viste, at fugt i ydervægge skyldtes manglende fugtsikring grundet almindelig byggeskik, og at opstigende grundfugt måtte anses som forventet, da retningslinjer for murpap først kom i 1951. Borebilleangrebet blev vurderet som ikke-konstruktivt. * Klagerens byggesagkyndige: Fastholdt, at murpap var almindelig kendt i 1947, og at manglen nedsatte husets værdi. Revner i gulve skyldtes forkert lægning, og borebilleangrebet var voldsomt og nedsatte husets brugbarhed.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold – opstigende fugt, revnede trægulve og borebiller – udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Selskabets afvisning af dækning kritiseres derfor ikke. ### Begrundelse for afgørelsen #### Opstigende grundfugt Nævnet har lagt vægt på, at der alene er målt fugt på de nederste 10-20 cm af væggene, at gulvene måles tørre, og at der ikke er konstateret råd i fodpaneler eller gulve. Ejendommen er fra 1947, og der er ikke godtgjort usædvanligt omfattende fugtproblemer i forhold til andre tilsvarende ejendomme af samme alder. Det bemærkes, at der i datidens byggeri ofte ses problemer med opfugtning af ydervægge mod fundament. Håndværksmæssige mangler eller uhensigtsmæssigheder ved udførelsen af en bygningsdel udgør ikke i sig selv en skade i forsikringens forstand. #### Revnede trægulve Nævnet har fundet, at klageren ikke har bevist, at forholdene ved gulvene udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet. Der er tale om enkelte/stedvise revner/mellemrum mellem gulvplankerne af varierende bredde, som ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger i samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, eller går ud over, hvad klageren må tåle. Klagerens fotografier dokumenterer ikke en øget risiko for at få splinter i gulvet i forhold til tilsvarende trægulve, og der er ikke oplysninger i sagen, som giver nævnet grund til at statuere, at forholdet giver nærliggende risiko for skade. #### Borebiller Nævnet har vurderet, at klageren ikke har bevist, at borebilleangrebet i trækonstruktionen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade. Der er ikke umiddelbar risiko for konstruktionssvigt, og der er ikke påvist svækkelser i træværket i tagkonstruktionen, som kan antages at have konstruktiv betydning og medføre et umiddelbart behov for forstærkning. Selskabets taksator har vurderet, at angrebet skønnes muligt at bekæmpe kemisk. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.