Energiklagenævnets afgørelse om fjernvarmeforsyning af Kastrup/Neder Vindinge stadfæstes

DONG Gas Distribution A/S (klager) indgav den 20. december 2013 en klage til Energiklagenævnet over Vordingborg Kommunes afgørelse af 28. november 2013. Kommunen havde godkendt Vordingborg Fjernvarme A/S's (Vordingborg Fjernvarme) projektforslag om fjernvarmeforsyning af Kastrup/Neder Vindinge. Projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme, hvilket er reguleret af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, stk. 1.

Projektforslagets indhold

Projektforslaget er en del af Vordingborg Kommunes godkendte masterplan for Vordingborg Fjernvarme fra september 2012. Området skal forsynes fra Masnedø Kraftvarmeværk, som Vordingborg Fjernvarme købte pr. 1. januar 2012. Projektforslaget forudsætter en starttilslutning på 65 % og udviser et samfundsøkonomisk overskud på 7,8 mio. kr. i nutidsværdi over 20 år, med en forventet CO2-reduktion på ca. 63.000 ton. Der er indregnet en kompensation til klager på 8.047 kr. pr. almindelig forbruger. Projektet indebærer ikke tilslutningspligt til fjernvarme.

Klagers synspunkter

Klager mente, at Vordingborg Kommunes afgørelse burde ophæves, med følgende hovedargumenter:

• BBR-oplysninger: Ikke egnede til at opgøre antal varmekunder og varmebehov. Klagers anonymiserede forbrugslister burde have været anvendt.
• Brændselsforbrug: Ikke korrekt opgjort. Der burde indregnes en korrekt fordeling mellem gas- og oliekedler, en løbende overgang fra olie til gas, og en reduktion af brændselsforbruget som følge af fornyelse af kedelbestanden.
• Supplerende varmekilder: Det kan ikke uden yderligere dokumentation lægges til grund, at naturgaskunder har supplerende varmekilder, og disse forventes at blive anvendt, selvom der anvendes fjernvarme.
• Kedelpriser og drift: Prisen på nye kedler er for høj, og drift- og vedligeholdelsesomkostningerne er overvurderede.
• Konverteringstakt: Ikke realistisk, da mange naturgaskedler i området er nyere og først forventes udskiftet, når de er udtjente.

Klager beregnede, at projektforslaget med disse forudsætninger ville udvise et negativt samfundsøkonomisk resultat på 49 mio. kr.

Vordingborg Kommunes udtalelse

Vordingborg Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte følgende:

• BBR-oplysninger: Egnede til opgørelse af varmekunder, da klager ikke ønskede at udlevere kundeoplysninger.
• Fremtidige kunder: Det kan ikke forventes, at oliekunder skifter til naturgas, eller at der kommer yderligere naturgaskunder i området, især med forbud mod oliefyr efter 2016 og ændrede regler for naturgas i nybyggeri.
• Priser og omkostninger: Prisen for nyt gasfyr og serviceaftaler er realistiske og i overensstemmelse med klagers egne oplysninger.
• Varmeforbrug: Det anvendte varmeforbrug er realistisk, baseret på et standardhus på 140 m² og erfaringsmæssige enhedsforbrug. Supplerende varmekilder forventes fortrængt ved overgang til fjernvarme.
• Levetid og konvertering: En forventet levetid på 20 år for en naturgaskedel er realistisk, og konverteringstakten er ligeledes realistisk.

Vordingborg Fjernvarmes synspunkter

Vordingborg Fjernvarme tilsluttede sig kommunens synspunkter og fremhævede, at BBR-oplysninger er sædvanlig fremgangsmåde, og at varmebehovet er opgjort på baggrund af opvarmede arealer og erfaringsmæssige enhedsforbrug (f.eks. 120 kWh/m²/år for villa/parcelhuse).

Retsgrundlaget

Sagen blev behandlet efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (nr. 374 af 15. april 2013), som var gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse, jf. § 34, stk. 4 i den senere bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer forsyningsform fra individuel naturgas til fjernvarme, mod økonomisk kompensation, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, stk. 1. Før godkendelse skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2.

Energiklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse af 28. november 2013 om godkendelse af projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Kastrup/Neder Vindinge.

Nævnet bemærkede, at projektforslaget indebærer en ændring af områdeafgrænsningen fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning, hvilket er tilladt under forudsætning af økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, stk. 1. Der var indregnet kompensation i projektforslaget, og der var ikke uenighed herom mellem parterne.

Vurdering af projektet

Kommunalbestyrelsen skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet og påse, at det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2.

Energiklagenævnet tiltrådte kommunens energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurdering af projektet samt kommunens skøn om, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Nævnet fandt ikke, at de af klager fremlagte oplysninger om grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger – herunder referencen, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og konverteringstakten – var tilstrækkeligt sandsynliggjorte til at vise, at projektet hvilede på urealistiske forudsætninger.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 31, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.