Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012, hvorved klagerens ejendom blev pålagt tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Baggrunden for afgørelsen var Silkeborg Kommunes godkendelse af et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S den 27. februar 2012 om tilslutningspligt for områderne Funder, Lysbro og Funder Kirkeby.

Projektforslag og høringsproces

Silkeborg Varme A/S anmodede den 18. januar 2011 Silkeborg Kommune om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning i de nævnte områder, som tidligere var udlagt til individuel naturgasforsyning. Projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen og forudsatte pålæggelse af tilslutningspligt for både ny og eksisterende bebyggelse. Den 22. januar 2011 anmodede værket specifikt om godkendelse af et projektforslag om tilslutningspligt.

Silkeborg Kommune godkendte ændringen af områdeafgrænsningen den 8. juni 2011. Herefter blev ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt sendt i høring hos berørte grundejere den 9. juni 2011. Høringsbrevet informerede om en tilslutningsfrist på ni år for eksisterende bebyggelse og begrundede kommunens indstilling om godkendelse med samfundsøkonomiske fordele og bedre energiudnyttelse. Projektforslaget var dog ikke vedlagt høringsbrevet, men kunne rekvireres eller ses på kommunens hjemmeside. Klageren indsendte ikke bemærkninger til kommunen under høringsperioden.

Godkendelse og klagerens indvendinger

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 27. februar 2012. Det fremgik af dagsordenen for byrådsmødet, at godkendelsen var baseret på brugerøkonomiske oplysninger for år 2012, som ikke havde været en del af det materiale, der blev sendt i høring den 9. juni 2011. Disse oplysninger fremgik dog af den påklagede afgørelse af 6. marts 2012.

Klageren anførte i sin klage, at Silkeborg Kommune ikke lovligt havde kunnet godkende projektforslaget, og at afgørelsen derfor skulle ophæves. Klageren fremhævede navnlig:

• Væsentligt højere omkostninger til opvarmning ved tilslutning til fjernvarme, herunder store anlægsudgifter og følgeskader.
• Et relativt nyt naturgasfyr, der endnu ikke var fuldt tilbagebetalt.
• Miljømæssige betænkeligheder ved at udskifte naturgasnettet med fjernvarme, når biogas kunne anvendes i det eksisterende naturgasnet.

Silkeborg Kommune afgav ingen yderligere udtalelse til sagen, men henviste til dagsordenen fra byrådsmødet.

Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Desuden videresendte nævnet den del af sagen, der angik ansøgning om forlængelse af tilslutningsfristen, til Silkeborg Kommune til videre foranstaltning, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Sagsbehandlingsfejl og reparation

Energiklagenævnet konstaterede, at Silkeborg Kommune havde truffet afgørelse om pålæggelse af tilslutningspligt på baggrund af brugerøkonomiske beregninger for 2012, som ikke var inkluderet i det materiale, der blev sendt i høring til de berørte grundejere. Dette udgjorde en mangel i partshøringen, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet fandt dog, at denne sagsbehandlingsfejl var blevet repareret under klagesagsbehandlingen, da klageren blev bekendt med oplysningerne og fik mulighed for at fremkomme med bemærkninger. De opdaterede beregninger ændrede desuden ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at kommunens fremgangsmåde var i strid med Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 8 om indholdskrav til projektforslag eller Tilslutningsbekendtgørelsen § 4 om skriftlig underretning.

Vurdering af projektforslaget

Nævnet vurderede, at kommunen er tillagt et vidt skøn ved pålæggelse af tilslutningspligt, jf. Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn, såsom miljøhensyn, varmepris eller sikring af investeringer, og der er ikke et krav om positiv brugerøkonomi. Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger, jf. Tilslutningsbekendtgørelsen § 2 og Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, nr. 1-10. Kommunens behandling af projektforslaget var i overensstemmelse med Tilslutningsbekendtgørelsen § 4, Tilslutningsbekendtgørelsen § 5 og Tilslutningsbekendtgørelsen § 20, stk. 1. Kommunens afgørelse var baseret på saglige hensyn.

Manglende stillingtagen til fritagelse

Energiklagenævnet fandt, at klagerens bemærkninger om store anlægsudgifter og nødvendige installations- eller bygningsmæssige ændringer i ejendommen skulle forstås som en anmodning om fritagelse fra tilslutningspligten. Kommunen havde som første instans ikke taget stilling til, om ejendommen kunne fritages efter Tilslutningsbekendtgørelsen § 15, nr. 1, som omhandler tilfælde, hvor omstilling til fjernvarme vil være uforholdsmæssig bekostelig. Denne mangel blev anset for væsentlig og gjorde afgørelsen ugyldig. Nævnet hjemviste derfor sagen til kommunen for fornyet behandling, da en stillingtagen til fritagelse kræver nærmere sagsoplysning og parthøring.

Manglende stillingtagen til dispensation

Klagerens ønske om at benytte sit naturgasfyr i hele dets forventede levetid blev forstået som en ansøgning om forlængelse af tilslutningsfristen, jf. Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1. Nævnet bemærkede, at kommunen har et vidt skøn ved vurderingen af, om der bør meddeles forlængelse af tilslutningsfristen. Tidspunktet for installation, omkostninger og forventet restlevetid for det individuelle forsyningssystem kan udgøre særlige forhold, der kan medføre en forlængelse af fristen. Da kommunen ikke tidligere havde foretaget denne vurdering, videresendte Energiklagenævnet denne del af sagen til kommunen for behandling, hvis det bliver aktuelt efter den fornyede behandling af tilslutningspligten.

Afgørelsen er truffet i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.