Stadfæstelse af pålæg om tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012, hvorved klagerens ejendom blev pålagt tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Baggrunden for afgørelsen var et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S om fjernvarmeforsyning af Funder, Lysbro og Funder Kirkeby, som indebar en ændring fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme.

Projektforslag og høringsproces

Silkeborg Varme A/S anmodede den 18. januar 2011 Silkeborg Kommune om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning, der forudsatte pålæggelse af tilslutningspligt for både ny og eksisterende bebyggelse. Kommunen godkendte ændringen af områdeafgrænsningen den 8. juni 2011. Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt blev sendt i høring den 9. juni 2011 til berørte grundejere. Høringsbrevet informerede om tilslutningspligten, herunder en ni-årig frist for eksisterende bebyggelse, økonomiske følger, retsvirkninger og muligheden for dispensation. Projektforslaget var ikke vedlagt brevet, men kunne rekvireres eller ses på kommunens hjemmeside. Kommunen begrundede sin indstilling om godkendelse med, at tilslutningspligt ville fremskynde og øge tilslutningen til fjernvarme, hvilket blev vurderet som samfundsøkonomisk fordelagtigt og uden større udgifter for den gennemsnitlige forbruger.

Manglende partshøring og klagers synspunkter

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget den 27. februar 2012. Det fremgik af dagsordenen, at godkendelsen var baseret på brugerøkonomiske beregninger for år 2012, som ikke havde været en del af det oprindelige høringsmateriale fra 2011. Klageren fremkom ikke med bemærkninger under den kommunale høring, men klagede til Energiklagenævnet den 10. april 2012. Klageren anførte, at pålægget om tilslutningspligt var urimeligt og uhensigtsmæssigt, da klageren havde et kun ca. 1 år gammelt naturgasfyr, som det ikke var rimeligt at skrotte, før det var udtjent. Klageren mente desuden, at udgiften til fjernvarme kunne blive dyrere i fremtiden, og at det var urimeligt at fratage ejendomsejerne retten til selv at vælge udbyder.

Kommunens og værkets bemærkninger

Silkeborg Kommune fremsendte dagsordenen fra byrådsmødet som sin udtalelse til sagen, mens Silkeborg Varme A/S ikke fremkom med bemærkninger.

Retsgrundlag og sagsbehandlingsfejl

Energiklagenævnet vurderede, at kommunens godkendelse af projektforslaget var en forvaltningsretlig afgørelse, der skulle opfylde reglerne i Forvaltningslovens § 19, stk. 1 om partshøring. Nævnet fandt, at kommunen burde have partshørt de berørte grundejere over de nye brugerøkonomiske oplysninger for 2012, da disse var af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Dog vurderede Energiklagenævnet, at denne sagsbehandlingsfejl var repareret, da klageren under klagesagens behandling for nævnet blev bekendt med oplysningerne og fik mulighed for at udtale sig. De opdaterede beregninger ændrede desuden ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at det stred mod Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1 om indholdsmæssige krav til projektforslag.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Afgørelsen blev truffet i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 1 og Varmeforsyningslovens § 26, stk. 1.

Vurdering af projektforslaget og kommunens skøn

Energiklagenævnet fandt, at kommunens behandling af projektforslaget om tilslutningspligt var sket i overensstemmelse med reglerne i Tilslutningsbekendtgørelsen, herunder kravene til projektforslagets indhold i Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1-10 og høringsreglerne i Tilslutningsbekendtgørelsen § 4, Tilslutningsbekendtgørelsen § 5 og Tilslutningsbekendtgørelsen § 20, stk. 1. Nævnet bemærkede, at Varmeforsyningslovens §§ 11 og 12 giver kommunalbestyrelsen et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt, baseret på saglige hensyn som miljø, varmepris og sikring af investeringer. Kommunens afgørelse blev anset for at være baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og nødvendigheden af tilslutningspligt for at sikre værkets investeringer i fjernvarmens udbredelse.

Behandling af ansøgning om dispensation

Energiklagenævnet forstod klagerens anbringender om det nye naturgasfyr som en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten eller forlængelse af tilslutningsfristen i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1. Nævnet bemærkede, at kommunalbestyrelsen har et vidt skøn ved vurderingen af, om der bør meddeles dispensation eller forlængelse af fristen. Tidspunktet for installering af det individuelle forsyningssystem, omkostningerne herved, omkostningerne ved tilslutningspligten og den forventede restlevetid for det individuelle system kan udgøre særlige forhold, der kan medføre en forlængelse af tilslutningsfristen. Da det er kommunen som første instans, der skal træffe afgørelse om dispensation og forlængelse af tilslutningsfristen, videresendte Energiklagenævnet sagen til Silkeborg Kommune til videre foranstaltning for så vidt angår klagerens ansøgning om forlængelse af tilslutningsfristen, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 2.