Klage over pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme

Silkeborg Kommune pålagde den 6. marts 2012 en ejendom tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Dette skete på baggrund af en godkendelse af et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S den 27. februar 2012, som omhandlede fjernvarmeforsyning af Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Området var tidligere udlagt til individuel naturgasforsyning, og projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyning og fjernvarme.

Projektforslag og høringsproces

Silkeborg Varme A/S anmodede i januar 2011 Silkeborg Kommune om godkendelse af to projektforslag: et om ændring af områdeafgrænsningen fra naturgas til fjernvarme og et om tilslutningspligt for eksisterende og nye bebyggelser. Kommunen godkendte ændringen af områdeafgrænsningen den 8. juni 2011, en afgørelse der ikke blev påklaget.

Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt blev sendt i høring hos berørte grundejere den 9. juni 2011. Høringsbrevet informerede om, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden ni år, og at projektforslaget kunne ses på kommunens hjemmeside eller rekvireres. Kommunen begrundede sin indstilling om at godkende tilslutningspligten med, at det ville fremskynde tilslutningen og øge den samlede tilslutningsgrad, hvilket var samfundsøkonomisk fordelagtigt og ville give en bedre energiudnyttelse. Høringsbrevet var vedlagt bilag, der uddybede varsel om påbud, økonomiske følger, retsvirkninger, og regler for fritagelse og dispensation, herunder Tilslutningsbekendtgørelsen § 15 og Tilslutningsbekendtgørelsen § 17.

Klageren indsendte ikke bemærkninger til kommunen under høringsperioden. Silkeborg Byråd godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 27. februar 2012. Ved denne godkendelse blev der inddraget oplysninger om brugerøkonomien for år 2012, som ikke havde været en del af det oprindelige høringsmateriale fra juni 2011.

Den påklagede afgørelse og klagerens synspunkter

Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 pålagde klagerens ejendom tilslutningspligt. Begrundelsen var kommunens vision om en CO2-neutral varmeforsyning inden 2030, fjernvarmens fleksibilitet og evne til at udnytte forskellige brændsler, en samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr., bedre energiudnyttelse gennem kraftvarme, og at hovedparten af forbrugerne ville opnå billigere eller uændrede varmeudgifter. Kommunen fremhævede, at tilslutningspligt var en forudsætning for Silkeborg Varme A/S's investering på 76 mio. kr. i ledningsnettet. Afgørelsen henviste til Varmeforsyningsloven § 11, Varmeforsyningsloven § 12, Tilslutningsbekendtgørelsen § 2 og Projektbekendtgørelsen som lovgrundlag.

Klageren anførte, at kommunen ikke lovligt kunne godkende projektforslaget, og at afgørelsen skulle ophæves. Klagerens hovedargumenter var:

• Klimahensyn: Pålæg af tilslutningspligt tilsidesætter klimahensyn, da det fjerner muligheden for at investere i alternative, CO2-neutrale energiformer. Biogas vil erstatte naturgas inden 2030 og kan distribueres i eksisterende rør.
• Samfundsøkonomi: Projektet er ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt; beregningerne er manipuleret, ikke gennemskuelige, og alle omkostninger er ikke medregnet.
• Værkets kapacitet og økonomi: Værket mangler kapacitet og kræver stor renovering/udbygning, hvilket vil belaste forbrugerne. Kampagnetilbud reducerer engangsbetalinger med 47 mio. kr., som eksisterende forbrugere skal dække.
• Brugerøkonomi: Kommunens beregninger er ukorrekte, da de ikke tager højde for følgeskader ved installation, og HMN Naturgas I/S's udregninger viser, at færre end halvdelen vil have økonomisk incitament.
• Finansiering: Mange borgere vil ikke kunne finansiere tilslutningen, selv til nedsat kampagnepris.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S.

Sagsbehandling

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012 i sin afgørelse, som ikke var en del af det materiale, de berørte grundejere var blevet hørt over. Dette udgjorde en manglende partshøring i strid med Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Dog fandt nævnet, at denne sagsbehandlingsfejl var blevet repareret under klagesagens behandling ved Energiklagenævnet, da klageren blev gjort bekendt med de nye oplysninger og fik mulighed for at kommentere. De opdaterede beregninger ændrede desuden ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at kommunens fremgangsmåde var i strid med Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 8 eller Tilslutningsbekendtgørelsen § 4.

Vurdering af projektforslaget om tilslutningspligt

Energiklagenævnet fastslog, at kommunalbestyrelsen har et meget vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt i henhold til Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn som miljø, varmepris eller sikring af investeringer, og der er ikke et krav om positiv brugerøkonomi. Nævnet fandt, at Silkeborg Kommunes projektforslag indeholdt de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med Tilslutningsbekendtgørelsen § 2 og Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, stk. 1-10. De anvendte standardberegningseksempler for brugerøkonomi blev anset for egnede til en generel illustration, og Tilslutningsbekendtgørelsen § 3, nr. 6 stiller ikke krav om specifikke standarder eller positiv brugerøkonomi.

Kommunens høringsproces blev fundet at være i overensstemmelse med Tilslutningsbekendtgørelsen § 4, Tilslutningsbekendtgørelsen § 5 og Tilslutningsbekendtgørelsen § 20, stk. 1. Energiklagenævnet vurderede, at Silkeborg Kommunes afgørelse var baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og sikring af værkets investeringer.

Sondring mellem projekter

Energiklagenævnet understregede, at pålæg af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to separate projekter. Tilslutningspligt pålægges efter Tilslutningsbekendtgørelsen, mens områdeafgrænsning godkendes efter Projektbekendtgørelsen. De samfundsøkonomiske beregninger, som klageren kritiserede, vedrørte konverteringsprojektet (områdeafgrænsningen), som blev godkendt den 8. juni 2011 og ikke var påklaget. Energiklagenævnet kunne derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende dette projekt, herunder dets samfundsøkonomiske beregninger, da klagefristen i Projektbekendtgørelsen § 29, stk. 2 var udløbet.

Samlet set fandt Energiklagenævnet, at Silkeborg Kommunes behandling af projektforslaget om tilslutningspligt var sket i overensstemmelse med reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen. Der var ingen særlige forhold, der gjorde, at klagerens ejendom konkret ikke kunne pålægges tilslutningspligt.

Mulighed for dispensation

Vedrørende klagerens bemærkninger om finansiering af fjernvarmetilslutningen, vejledte Energiklagenævnet om muligheden for dispensation fra tilslutningspligten i særlige tilfælde i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 17, stk. 1. Dette kan være relevant, hvis omkostningerne ved skift til fjernvarme eller de løbende faste udgifter medfører en økonomisk urimelig situation for ejeren. Ansøgning om dispensation skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde, og kommunens afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet.

Afgørelsen er truffet i henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Tilslutningsbekendtgørelsen § 21, stk. 5 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.