I medfør af § 2, stk. 5, § 2 a, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, § 9, stk. 1, § 15, § 26 a og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 11. november 2021, som ændret ved lov nr. 2606 af 28. december 2021, fastsættes efter forhandling med de kommunale organisationer og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen, forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og kommunalbestyrelsens behandling af sager efter §§ 3, 4 og 9 i lov om varmeforsyning.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Kollektivt varmeforsyningsanlæg: Virksomhed, der driver et anlæg, som er omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, herunder distributionsnet til fremføring af naturgas.
Kraftvarmeanlæg: Anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.
Blokvarmecentral: En varme- eller kraftvarmecentral, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Produktionsform: Varme- eller kraftvarmeproduktion.
Kraftvarmeproduktion: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.
Forsyningsform: Fjernvarme eller individuel naturgasforsyning.
Energiform: El, brændsel eller anden energikilde.
Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).
Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning.
Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktion vedrørende naturgas som omfattet af § 6, nr. 5, i lov om gasforsyning.
Forsyningsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller et naturgasdistributionsanlæg.
Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, som ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, jf. lov om udstykning og anden registrering i matriklen. En ejendom omfatter de bygninger, som står på matrikelnummeret eller –numrene.
Effektiv fjernvarme: Et fjernvarmesystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.
Mindre fjernvarmeområde: Et fjernvarmenet bestående af fysisk forbundne fremførings- og produktionsanlæg, som ikke er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg, jf. § 40 i bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg, og hvor det kan dokumenteres, at den leverede mængde varme an net i kalenderårene 2015-2017 ikke oversteg 500 terajoule gennemsnitligt per år, eller at områder uden varmeleverance i kalenderårene 2015-2017 i henhold til et godkendt projektforslag har en dimensioneret varmeleverance, der ikke overstiger 500 terajoule an net per år. Hvor to eller flere separate mindre fjernvarmeområder sammenkobles via et fremføringsanlæg, vil fjernvarmeområderne efter sammenkoblingen tilsammen udgøre et mindre fjernvarmeområde.
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid. Dette er der i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.
Stk. 3. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages efter, at projektet er godkendt.
Kommunalbestyrelsen skal udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Denne varmeplanlægning skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen, at
planlægge varmeforsyningen,
drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. § 8 i lov om varmeforsyning,
behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og
påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægning efter § 4 inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revision eller ændring af kommuneplaner eller ved vedtagelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen drager desuden omsorg for, at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning, herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen.
Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med § 1 i lov om varmeforsyning og § 19, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog §§ 9, 10 og § 16, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet, jf. dog stk. 4. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede antal kvadratmeter.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for
projekter for distributionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse, eller
projekter for etablering af naturgasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet.
En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs ret til at forsyne et område, som følge af godkendelse af et projekt for naturgasdistributionsnet eller fjernvarmedistributionsnet, medfører forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i området, fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er forsyningspligtigt efter stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så fald finde sted fra det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog senest fem år efter kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet.
Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende projekter for etablering af et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed omfattet af bilag 2, når
de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet end 8000 MWh årligt, og
varmeproduktionsanlægget, har en kapacitet på maksimalt 1 MW.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende et projekt for transmissionsnet, når
projektet vedrører en transmissionsledning mellem et fjernvarmenet, der er forsynet af et eller flere biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 2, og
de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand, ikke tilsammen leverer mere end 8000 MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 2.
Kommunalbestyrelsen kan uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende et projekt for lukning af et affaldsforbrændingsanlæg, når varmedistributionsvirksomheden, der aftager varme fra det pågældende affaldsforbrændingsanlæg, på anden vis kan overholde sin forsyningspligt, jf. § 8, stk. 1. I vurderingen af hvorvidt forsyningspligten kan overholdes, skal kommunalbestyrelsen påse, at lukningen ud fra en konkret vurdering ikke får urimelige økonomiske konsekvenser for de pågældende varmeforbrugere.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn og lignende, som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg.
Ved projekter for kraftvarmeanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, når der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog § 14:
Naturgas og andre brændbare gasarter end naturgas.
Biomasse.
Affald.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til kraftvarmeproduktion i den kollektive varmeforsyning, når
der er lokalt ønske herom, og
produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som anlægget ellers har adgang til.
Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan kommunalbestyrelsen godkende projekter, som anvender brændsler, når der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog § 14:
Biomasse.
Andre brændbare gasarter end naturgas.
Affald.
Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp kan kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne bioolie baseret på pyrolyse eller på restprodukter, der ikke kan anvendes som fødevarer, jf. § 11, samt mineralsk olie eller naturgas.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter for blokvarmecentralers udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, hvis det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme, eller hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter stk. 3, 1. pkt. Stk. 1 finder ikke anvendelse for blokvarmecentraler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning efter 1. januar 2019.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller flere blokvarmecentraler beliggende i et nærmere afgrænset område ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis det kollektive varmeforsyningsanlæg, der leverer fjernvarme til blokvarmecentralen, er enig i beslutningen. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning efter 1. pkt., kan den eller de omfattede blokvarmecentraler uden kommunalbestyrelsens godkendelse installere og drive anlæg under 0,25 MW til udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper.
Stk. 4. Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af biobrændsel bliver belyst.
Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:
Den eller de ansvarlige for projektet.
Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, og forholdet til kommune- og lokalplaner.
Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, energiform og -forbrug, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf.
Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for varmegrundlaget og konverteringsforløbet.
Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse.
Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.
Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Vurderingerne skal indeholde følsomhedsanalyser af konsekvenserne af de centrale parametre, herunder idriftsættelsestidspunkt, investeringsomkostninger og el- og brændselspriser m.v.
Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører produktionsanlæg, der ikke er spids- og reservelastanlæg, med en varmekapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg for et relevant scenarium. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.
Stk. 2. Økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som nævnt i stk. 1, nr. 8-10, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle forudsætningerne for beregningerne, herunder at genskabe beregningerne.
Stk. 3. De samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, skal inddrage konsekvenser for eksisterende varmeproducenter, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, i det sammenhængende fjernvarmenet, jf. dog stk. 5. Den senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet anvendes.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen for et projekt, der vedrører et affaldsforbrændingsanlæg, koordineres med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affaldsgrundlaget forelægges til godkendelse efter § 50 b i lov om miljøbeskyttelse.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, varmeproducenter, elnetselskaber og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen. Ved ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag skal de berørte forsyningsselskaber m.v. inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og skatteforvaltningen.
Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af
planlægningen efter kapitel 2,
de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,
de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i § 16, stk. 1, nr. 9 og 10, og
de bemærkninger, der er modtaget efter § 18.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 9, § 10 og § 16, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal lægge de senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet til grund (Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal anmode om, at de i projektansøgningen anvendte forudsætninger opdateres, hvis der ikke foreligger et godkendt projektforslag senest ét år fra ansøgningstidspunktet. Kommunalbestyrelsen kan desuden til hver en tid beslutte, at projektansøger skal opdatere de i projektansøgningen anvendte beregningsforudsætninger.
Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget:
Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.
Forsyningsform.
Energiform.
Forsyningsområde.
Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.
Grundlag for beslutning om anvendelse af § 6, stk. 3, og § 7 i lov om varmeforsyning.
Stk. 2. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift, f.eks. om
tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,
forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere,
opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og
lavtemperaturdrift.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, berørte forsyningsselskaber, varmeproducenter, elnetselskaber og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om afgørelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om godkendte projektforslag truffet i medfør af denne bekendtgørelse inden 4 uger efter godkendelsen af projektforslaget. Indberetningen skal ske digitalt på adressen http://plandata.dk, jf. bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af Energistyrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter.
Stk. 2. Energistyrelsen underretter Kommissionen om en afgivet dispensation, hvis
projektet vedrører produktionsanlæg med en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW eller distributions- eller transmissionsnet, hvor de produktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW,
et relevant alternativ til projektet er et projekt med udnyttelse af overskudsvarme, og
dispensationen medfører, at projektet kan gennemføres uden udnyttelse af overskudsvarme.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter, klagen er modtaget. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 19, stk. 3, 2. pkt., kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.
Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 24 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Med bøde straffes den, der
undlader at indhente godkendelse efter § 3,
overtræder § 3, eller
tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i en godkendelse.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den 30. juni 2023. For sådanne ansøgninger finder de regler, der var gældende på tidspunktet for indgivelse af ansøgning, anvendelse.
Stk. 4. Klager over eller retssager vedrørende afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen inden den 30. juni 2023 behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni 1990, kan uanset kravene i § 15, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg.
/ Lisbet Ølgaard
Bilag 1
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmekapacitet på 0,25 MW eller mere, der er omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, er godkendelsespligtige. Der er tale om følgende kategorier af projekter:
| 1 | Produktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling |
|---|---|
| 1.1 | Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, LPG (flaskegas), biogas, lossepladsgas, geotermisk energi m.v. |
| 1.2 | Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling. |
| 1.3 | Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af blokvarmecentraler. |
| 1.4 | Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraftvarmeanlæg/centraler, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., med en eleffekt på 25 MW eller derunder. |
| 1.5 | Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1-1.4. |
| 2 | Transmissions- og fordelingsledninger |
| 2.1 |
Varmeproducent: Virksomhed, der leverer opvarmet vand eller damp til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, herunder kollektive varmeforsyningsanlæg, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW, geotermiske anlæg og overskudsvarmeleverandører.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-8, og nr. 9, 1. pkt., dog ikke den samfundsøkonomiske vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.
Stk. 6. For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 9 skal der ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at ansøgninger efter § 10 ikke skal være ledsaget af oplysninger om forhold nævnt i § 16, stk. 1, nr. 10, 1. pkt.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projektbehandlingen således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.
| Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.). |
| 2.2 | Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.), som øger kapaciteten. |
| 3 | Distributionsnet og forsyningsområder |
| 3.1 | Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder. |
Bilag 2
A. Følgende virksomheder, der driver fjernvarmenet, har en varmepris, der er blandt de
a) 30 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 8. december 2010,
b) de 30 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011,
c) de 43 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 15. august 2014, som ikke omfattet af a) eller b), eller
d) de 43 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014, som ikke er omfattet af a) eller b):
1. Hjortekær
2. Østermarie Fjernvarmenet
3. Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk
4. Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning
5. Kelleris Hegn
6. Slagslunde Fjernvarme
7. Meløse-St. Lyngby Energiselskab
8. Hvalpsund Kraftvarmeværk
9. Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk
10. Gørløse Fjernvarme
11. Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning
12. Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk
13. Blenstrup Kraftvarmeværk
14. Brøns Kraftvarme
15. Hyllinge-Menstrup Kraftvarme
16. Ådum Kraftvarmeværk
17. Ulbjerg Kraftvarme
18. Sdr. Herreds Kraftvarmeværker
19. Rostrup Kraftvarmeværk
20. Annebergparken
21. Sønderholm Varmeværk
22. Mellerup Kraftvarme
23. Oue Kraftvarmeværk
24. Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk
25. Præstbro Kraftvarmeværk
26. Præstø Fjernvarme
27. Rejsby Kraftvarme
28. Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
29. Øster Hurup Kraftvarme
30. Ejsing Fjernvarmeforsyning
31. Astrup Kraftvarmeværk
32. Øland Kraftvarmeværk
33. Lendum Kraftvarmeværk
34. Mørkøv Kraftvarmeværk
35. Thorshøj Kraftvarmeværk
36. Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral
37. Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral
38. Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral
39. Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk
40. Ferritslev Fjernvarmeselskab
41. Flauenskjold Varmeværk
42. Frifelt-Roager Kraftvarme
43. Fur Kraftvarmeværk
44. Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker
45. Glyngøre Fjernvarmeværk
46. Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk
47. Hallund Kraftvarmeværk
48. Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk
49. Hejnsvig Varmeværk
50. Holte Fjernvarme (Øverød central)
51. Hundested Varmeværk
52. Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk
53. Ingstrup Fjernvarme
54. Klitmøller Kraftvarmeværk
55. Klokkerholm Fjernvarme
56. Kølvrå Fjernvarmecentral
57. Løkkensvejens Kraftvarmeværk
58. Lønstrup Varmeforsyning
59. Lørslev Fjernvarmeforsyning
60. Manna-Thise Kraftvarmeværk
61. Mejlby Kraftvarmeværk
62. Morsø Varme - Dueholm Varmecentral
63. Mou Kraftvarme
64. Nr. Broby Varmeværk
65. Nr. Nissum Kraftvarme
66. Odsherred Varme A/S
67. Odsherred Varmeværk (Trundholm)
68. Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk
69. Ravnkilde Kraftvarmeværk
70. Rye Kraftvarmeværk
71. Sig Varmeværk
72. Skovlund Kraftvarme
73. Skuldelev Energiselskab
74. Sorø Kraftvarmeværk
75. Stoholm Fjernvarmeværk
76. Troldhede Kraftvarmeværk
77. Tversted Kraftvarmeværk
78. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk
79. Vejby-Tisvilde Fjernvarme
80. Voerså Kraftvarmeværk
81. Vorupør Kraftvarmeværk
82. Værum-Ørum Kraftvarmeværk
83. Vaarst-Fjellerad Kraftvarme
84. Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk
85. Østerlund Varme A/S
B. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, er eller bliver overtaget af en anden virksomhed, vil muligheden for at kunne få godkendt forsyning af fjernvarmenettet fra et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg overgå til den nye ejer.
C. Kravene i § 9, stk. 2, til en maksimumkapacitet på henholdsvis 8000 MWh og 1 MW, gælder det fysiske fjernvarmenet. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, driver flere net, der fysisk ikke er forbundne med hinanden, kan der således for hvert af disse net etableres en biomasseleverance på maksimalt 8000 MWh årligt henholdsvis et biomassebaseret produktionsanlæg på maksimalt 1 MW. Dette gælder dog kun net, hvis priser er indgået i de varmeprisstatistikker, der har dannet grundlag for udvælgelsen af virksomhederne.
Officielle noter
